DSC_1407Det går lynende stærkt i bagenørdens liv. For fulde gardiner. For fulde sejl, men der er glæde og begejstring. Jeg elsker mit job hvor jeg får så rigeligt med udfordringer. Jeg har hamrende gode kolleger, hvad betyder så det, at arbejdet fylder det meste af ens vågne liv? Det er spændende og til stor glæde, mit nye job. Skønt 🙂

Nå men dagene går med….Tidligt op, sent hjem, sen mad og sent i seng. Vi får heldigvis mad hver dag. Som regel også varmt mad. De særligt travle dage er “rugbrødsdage”. Bagerens allerbedste softkernerugbrød købes og slagterens allerbedste pålægspakke. En agurk og  nogle tomater. Så guffer familien ellers. Mine sultne teenagere elsker rugbrødsdagene, og man må da sige, at rugbrød er fastfood i den allersundeste kaliber. Et godt og sundt alternativ når det skal gå lynende stærkt!

DSC_1413

Sundt eller tja tjo sundt fastfood fik vi også i går. Kyllingebryst omviklet med bacon. Det er jo en klassiker, man ALDRIG bliver træt af.
DSC_1382 Steg kyllingebrysterne i smør ved svag varme og vend dem ofte. Kog imens en pose fuldkornspasta. DSC_1386 Lad kyllingebrysterne simre ved svag varme. DSC_1389

Imens kyllingebrysterne steger, og pastaen koger, er der tid til at lave en hurtig carbonara. Jeg fik tømt godt ud i mit køleskab. En halv bøtte fløde, en runken peberfrugt, 5 fed hvidløg, 1 rødløg, 2 bægre pasteuriserede æggeblommer, et glas champignon. Stop madspilds carbonara. Det er jo ikke sikkert at din bliver med helt samme indhold? Hvad gemmer dit køleskab på?
DSC_1393Der var et par skiver bacon til overs. Jeg klippede skiverne i småstykker og svitsede med løg og friskpresset hvidløg. Jeg snittede peberfrugten i små tern og svitsede med. Champignonerne kom også med.DSC_1394 Hov, og så fandt jeg jo også lige en rest løg i skiver til overs i køleskabet i en lille pakke staniol Disse løg kom også med. Jeg gad ikke snitte i småstykker, bare på panden med dem. DSC_1398 Efter at have svitset blandingen lidt, tilsatte jeg fløden. Ja det ligner lidt noget ruskom-snusk, men det var det slet ikke 😉DSC_1400Hæld vandet fra pastaen og tilsæt grøntsags/løgblandingen til pastaen. Skru ned for varmen. Tilsæt æggeblommerne.
DSC_1404 Tag kyllingebrysterne af varmen og læg dem på et stykke staniol. Kog imens kylling/bacon-panden af af med lidt mælk og tilsæt også mælken til pastaen. Det er jo vigtigt at mest muligt af den gode baconsmag kommer med. DSC_1406Så er der klar til servering. Lækker mørt sprødt kyllingebryst med den skønneste baconsmag. Lækker pasta carbonara også. En carbonara med god samvittighed ovenikøbet. God stop madspilds-samvittighed

Der kunne sagtens have været mange flere grøntsager i den carbonara, mere fløde og mere æg måske også? Der kunne have været lidt tomater i (det havde jeg ikke i køleskabet), lidt gulerodstern (kom for sent hjem til at snitte og skrælle).

Kun fantasien sætter grænser. Lav din helt egen personlige Stop Madspilds-carbonara, udfra hvad dit køleskab har i gemmerne. DSC_1410Elsker carbonara, hvor du kan trylle den lækreste menu på ingen tid og oveni købet få stoppet dit madspild. Indkøb behøvede jeg heller ikke bruge tid på. Retten er ovenikøbet lynende hurtig at lave. Ren Win win. Skønt på en travl dag 🙂

Måske du også snart skal have en gang Stop madspilds-carbonara på menuen, så du kan få ryddet ud i dine køleskabsskuffer? 🙂

DSC_1415