Æggemuffins med spinat. <3 I dag får du opskriften på lækre æggemuffins med skinke, spinat og feta.
Æggemuffins – er små, lækre æggekager i miniformat.
En skøn servering og perfekte at servere til morgenmad, frokost eller brunch. Vi spiste de små muffins til aftensmad med et par skiver groft brød og broccoli til. Vi kunne fint blive mætte.
Æggemuffins er taknemmelige, for du kan bruge lige hvad du har i køleskabet som fyld.
Perfekt! Jeg havde nogle skiver hamburgerryg, et par poser spinat og lidt feta. Voila – det var faktisk det? Perfekte stop madspilds-muffins.Jeg dryssede med ristede solsikkekerner på toppen og halløj, hvor var det bare en lækkerbisken.
Du kan også drysse dine æggemuffins med sesam. Tjek f.eks. også denne opskrift på æggemuffins ud.
Familien har fået sig en ny – sund – snack her. “De smager jo næsten som popcorn eller chips” udbrød de store børn begejstret om de ristede solsikkekerner.
Har du små siliconeforme eller muffinsforme af metal, vil de være perfekte at bruge til muffinsene.
Lækre æggemuffins, små æggekager – nemme og hurtigere at lave
Det er SÅ nemt at lave æggekage i disse forme, for du kan lade ovnen gøre alt arbejdet. Klart nemmere at lave æggemuffins end æggekage, for du skal ikke vende, holde øje, passe på. Det er så smart! 🙂De små æggemuffins vil pynte på ethvert gæstebord.
Du vil også kunne servere dem som forret en dag, måske serveret med et stykke lækkert brød til?
Lav gerne rigeligt muffins, for de er også skønne i madpakken dagen efter. Bare lige et tip til dig. 🙂
Jeg brugte 1 skive hamburgerryg/skinke i hver muffin og lagde kødet i som “bund”. Du kan også lægge 1 skive bacon eller et stykke serranoskinke i, i stedet.
Det er smart, for så er der “hold” på muffins’ene og samtidig sprødsteger kød/bacon jo også, når det er yderst. Æggemuffins’ene er oplagte “Stop spild af mad”-muffins, for du kan bruge hvad du har på lager og få tømt grøntsagsskuffen.
Har du ikke spinat, så brug evt. cocktailtomater, har du ikke feta, så drop det, eller erstat med alm. ostetern?
Eksperimentér gerne. 🙂
Du får opskriften lige her – men variér den gerne, helt efter eget hoved og egen grøntsagsskuffe 🙂
Æggemuffins med spinat, skinke & feta – få en nem opskrift her
Ingredienser
- 8 æg
- 2½ dl fløde gerne kaffefløde. Kan erstattes med creme fraiche, mælk, tykmælk ell. lign.
- Salt/hvidløgspeber
- 150 gram hamburgerryg/skinke/bacon/parmaskinke ca.
- 200 gram spinat kan erstattes med f.eks. spidskål
- 150 gram feta i tern kan erstattes med anden ost eller udelades
- 100 gram ristede solsikkekerner kan udelades eller erstattes med pinjekerner eller sesamfrø
Sådan gør du
- Varm en pande godt op og rist solsikkekernerne under omrøring. De er færdige, når de er gyldne og sprøde og siger små "poppende" lyde. Hæld solsikkekernerne over på en tallerken og gem til senere.
- Skyl spinaten og damp den på panden, til den falder lidt sammen.
- Pisk æg, fløde og krydderier godt sammen.
- Smør silicone-metalforme med lidt olie og beklæd med en skive hamburgerryg/skinke/bacon.
- Fordel lidt spinat og feta på hver stykke skinke. Der bliver ca. 12 æggemuffins ud af denne portion.
- Hæld æggeblandingen på muffins'ene, så det når op til kanten. Drys med ristede solsikkekerner
- Bag æggemuffins'ene i ovnen ca. 20 minutter på 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Skal du kun lave få, kan de med fordel laves i airfryer.
- Muffins'ene er færdige, når de er gyldne, sprøde og gennembagte
Noter
Brug en pålægsrest, grøntsagsrest, osterest og brug mælk/tykmælk eller hvad du nu ellers har på lager
Æggemuffins'ene kan holde sig på køl i 2-3 dage og er også fine i madpakken. FryseegnedeNemme lækre små æggekage muffins – perfekte til brunch og i madpakken
Små, fine, lækre æggemuffins.
Den bløde feta i midten, går så fint i spænd med spinat-smagen.
Skinke er altid et hit til æggeretter. Det var ekstra smart, for så vi fik da også lige brugt en bakke hamburgerryg der trængte til at blive brugt. Den knasende solsikkekerne-top var fænomenal – så brug gerne det tip. 🙂
Her kan du se en muffins skåret halvt igennem. Mon du kan fornemme den delikate smag her? Skøn!
Skal du kun lave få, kan de med fordel laves i airfryer.
Her kan du se hvor nemt det er at lave æggemuffins:
Sådan laver du æggemuffins med skinke, spinat og feta – se billederne her:
Der er basis for SÅ mange æggemuffins-varianter nu.
Tomat variant bacon variant, asparges-muffins, broccoli-version, små kartoffelæggemuffins? Uhm – jeg glæder mig til at eksperimentere 🙂
Er du på kur eller på en LCHF-kostomlægning, vil disse muffins være perfekte.
Muffins’ene mætter godt og du kan fint spise et par stykker til morgenmad. De vil være et hit uanset hvor og hvem du serverer dem for, tror jeg. Rigtig god fornøjelse med dine æggemuffins.
Jeg er spændt på hvilken variant du ender med at få serveret? Lad gerne fantasien, kreativiteten og køleskabsindholdet bestemme 🙂
Uhm jeg er fan af kombinationen feta/spinat – prøv også denne lækre spinattærte.
Du finder også et andet spinat-hit på bloggen: denne lækre spinatsalat med tranebær og salt-mandler.
Spis spinat, smagen er bare så fin og du bliver bomstærk, er der nogen der siger 🙂
Bon appetit – god miniæggekagefornøjelse til dig 🙂
Få flere gode opskrifter på æggemuffins her:
1.
2.