Sommerglæde, et bål og vigtige vemodige farveller

Dage med blæs på. Hurtige rugbrødder til aftensmad. Ture ud i det blå. En sol der kommer og går. Dage med glæde og dage med vemod, farveller både på job og skole. En sommerferie lige om hjørnet – en ferie der betyder pauseliv og en ny start for nogen i familien.

2015-06-23 18.19.18

Der er ikke blevet lavet mad på bloggen. Vi har været på Sankt Hans tur og til dimission. Dage med ræs på.

I går skinnede solen som ved et lykketræf. Man forundres jo helt når det sker. Vi skyndte os  ud i sommersolen med en stak sandwiches under armen. 2015-06-23 18.56.03

Vi kørte efter solen og vandet og endte i Mariager, hvor vi spiste vores mad til denne smukke udsigt. Tager du på tur, så kør imod byen Fladbjerg og drej fra ved indkørslen til Dania Salt Centret. Den skønneste plet på jord. Her er flere spisepladser man kan indtage. En ubetalelig udsigt…helt gratis.2015-06-23 18.56.44

Landskabet og naturen, bakkerne, vandet og lyset. Vi er vilde med området omkring Mariager – anbefalingen er hermed givet videre. Billederne lyver ikke. Her er malerisk smukt.2015-06-23 19.27.03

Vi skulle jo finde et bål og der var flere i området. Der er noget med et Sankt Hans bål ved vandet i solnedgangen. Midsommervisen der synges i så smukke omgivelser, det er så stort og så smukt. Jeg gamle sentimentale fjollehovede bliver jo mere end almindeligt rørstrømsk. Man kniber sig i armen og kniber næsten en tåre, og for første gang i årevis blev vi ikke dyngvåde af regnens dråber.
2015-06-23 20.12.19 2015-06-23 20.29.51

Det var smukt – men køligt og dejligt der kom flammer der kunne varme os alle. 2015-06-23 20.41.37

Skumringstimen og solnedgangen og et bål der kunne varme i ryggen. En god kollega der pludselig dukkede op. Børn der legede, spejdere der serverede kaffe og kaffe, en båltale med indhold og musik ad libitum.  En rigtig skøn Sankt Hans. Den absolut skønneste, hvis jeg kunne vælge frit og det kunne jeg i går. Dejligt solen var med os og at jeg havde mine yndlingsmennesker omkring mig.2015-06-23 20.43.02

Vi fejrede og markede at sønnike med fysik igår klarede sidste eksamen i denne omgang. Nu er 9. klasse slut. Han var i fantastisk godt humør og synes verden var smuk og omgivelserne fantastiske. Han er begyndt at sætte virkelig pris på smuk natur og udeliv i alle afskygninger. Han nyder nu pludselig at være på tur med familien og skal ikke længere overtales til ture ud i det blå.

Han stornød at have overlevet fysik og nu pludselig være en fri fugl igen. Udsigten til at være sin egen herre hele sommerferien – det var lykken og gjorde ham overstrømmende glad. Skønt! Jeg husker selv frihedsfølelsen og eksamenslæsningen åg, da den lettede fra mine skuldre. 10 kilo lettere. Klogere. Gladere. Friere.2015-06-23 21.18.35

Slut med eksamen, betyder også slut med folkeskolen for sønnikes vedkommende. 10 år med samme klasse, på samme skole er længe. Det er som en familie der skal tages afsked med. Vi forældre i forældregruppen sad også med et lidt tungt hjerte. Vi har jo fulgt de unge mennesker fra børnehaven og pludselig er de halvvoksne unge mennesker og i den grad flyvefærdige. De små piger er blevet smukke voksne kvinder og de små drenge blevet 2 meter høje topcharmerende brummere. De er stadig helt de samme indeni og hvor har det været stort at følge deres rivende udvikling fra barn til semi-voksen.

2015-06-24 19.46.12Vi tog afsked med gode taler, overrækkelse af eksamensbeviser, klap, smil og grin og sang og musik fra skolens blæseorkester. Snakken flød frit ved bordene og da arrangementet sluttede, udbrød flere af os: “Jamen nu hyggede vi os jo lige så godt?” Forældregruppen har jo også fulgtes ad i tykt og tyndt i 10 år.

“Vi må ses” – ja vi må, men ses vi så virkelig?

Vi ved jo godt hvad det betyder. Alle får nye cirkler og godt for det. En dør lukkes og en ny åbnes – og på et tidspunkt i ens liv kan man have brug for et skifte, nødtvungent eller ej. Væk fra komfortzonen, ud i nye omgivelser hvor  man pludselig er et blankt og  ubeskrevet blad og nødt til at genfinde og definere sig selv påny.

En ny start. De unge mennesker spredes i alle verdenshjørner – flyvefærdige og med et folkeskoleliv i bagagen de kan se tilbage på og nye muligheder der skal gribes.

Det er dage med vemodige farveller for os.

I morgen skal jeg sige farvel til en rigtig god kollega. Det rokker ved noget inde i mig. Et farvel til hende betyder et skridt ud af min komfortzone. En tryghed og en base, hvor jeg har følt mig hjemme. En inspirator, motivator, et flagskib på min vej. Nu starter vi på en frisk efter sommerferien, hvor kollegagruppen skal genfinde og definere sig selv påny. Vi skal stå på egne ben og heldigvis er vi også flyvefærdige, men alligevel.

Jeg vil skrive en afskedstale til hende.

Dage med blæs på og dage der rører og bevæger.

I morgen bliver der lavet mad igen i køkkenet – måske – kig gerne forbi bloggen. Hvem ved. Måske er der snart livstegn fra mig igen.

Mere inspiration

Læg en kommentar