Sygdom bag facaden – frikendt efter operation

Sygdom bag facaden. Ja hvad er det nu for en overskrift?

Dette er ét af de indlæg, jeg har været meget i tvivl om, om jeg skulle skrive. Det handler jo slet ikke om mad og kager og hvad vil budskabet og moralen være?

Vil det være og blive et indlæg, jeg vil have lyst til at have som digitalt eftermæle i tiden der kommer?

Nu gør jeg det. Skriver et personligt og sårbart indlæg til dig, om en svær tid jeg har været igennem de sidste måneder.

På bloggen inviterer jeg dig jo glad og gerne med ind i mange af livets facetter, ups and downs og også når livet måske er knap så skægt.

Indrømmet. De sidste uger, eller måneder, har jeg kørt en total facadestil her på bloggen.

Jeg har skrevet opskrifter og delt opslag på Facebook og Instagram, som om alt var normalt og i sin skønneste orden. Det har det ikke været.

De sidste uger har nemlig været nogle ret nervepirrende måneder, rent helbredsmæssigt. Heldigvis endte de med happy end.

Room with a view på Skejby sygehus og blomster fra søde mennesker

I dag er jeg nemlig blevet frikendt af lægerne på Skejby. Kræftfrie knuder fjernet ved operation. Pyha! Frikendt!

Nu tør jeg godt skrive min historie, for nu er jeg nemlig glad og lettet og kan rumme at sætte ord på processen. De sidste ugers tanker begynder at bundfælde sig.

Nu tør jeg godt brøle min glæde ud til dig og hele verden.

For 14 dage siden fik jeg fjernet hele min skjoldbruskkirtel, ved en operation, p.g.a. mistænkelige knuder.

Kræftpakke og huhej skulle det pludselig gå, så hurtigt, at psyken knapt kunne nå at følge med.

Forud var der gået måneder med undersøgelser, ventetid, blodprøver, ventetid, bekymringer, lægesamtaler, ventetid, biopsier, bekymringer, ventetid og til sidst en akut indkaldelse til operation.

Det var helt tilbage i september, jeg pludselig opdagede knuder på halsen.

Jeg kunne også mærke hæshed og irritation i halsen. Hosteanfald, der blev hyppigere og hyppigere. Øre næse hals lægen sagde, efter scanningen: “Gitte, du har struma knuder og de skal undersøges”.

Sygdom bag facaden. Frikendt. Tanker efter operation

En buket fra mine svigerforældre og min søde mand. Samme glade farver som min bryllupsbuket til brylluppet for 25 år siden.

Strumaknuder er ganske almindelige, blev jeg beroliget med. En masse mennesker, især kvinder med lavt stofskifte, har godartede skjoldbruskkirtelknuder. Meget få af disse er heldigvis ondartede.

Der måtte alligevel undersøgelser til, for at udelukke om mine knuder var ondartede.

Siden september har jeg derfor holdt på en “hemmelighed”. Jeg har levet lidt et dobbeltliv. På overfladen har jeg været glad og frejdig, men indeni, har jeg været bange og nervøs.

Flere smukke blomster fra flere søde mennesker og de står endnu, 1 uge efter <3

Biopsierne af knuderne lykkedes ikke helt, selvom man prøvede flere omgange. Man kunne derfor ikke på forhånd udelukke, om der var kræft i knuderne, så lægerne foreslog til sidst operation. En af knuderne så nemlig mistænkelig ud.

På sundhed.dk kunne jeg læse at knuden vurderedes til at være en “højrisikoknude”, alene p.g.a. udseendet.

Knuden blev kategoriseret som Trin 5 ud af 5 trin. Trin 1 vurderes til at være en harmløs knuder, så Trin 5 var i den forkerte ende af skalaen. Risikoen for at der var ondartede celler i kræftknuderne, var stor.

Det hjalp ikke på min bekymring, at have kendskab til dette, men det hjalp mig i at træffe beslutningen. Knuden skulle væk ved en operation og det måtte gerne gå hurtigt.

Lægerne foreslog at hele skjoldbruskkirtlen blev fjernet, p.g.a. risikoen, og jeg sagde ja tak.

Omtumlet og groggy, i sygesengen, efter operationen, med plaster og ar på halsen.

Jeg kunne kun acceptere stiltiende. Jeg begyndte at forberede mig selv, mine omgivelser og mine kolleger på, at en operation var i vente snart.

På bloggen kunne du intet mærke. I det skjulte arbejdede jeg på at forberede indlæg og opskrifter på forhånd, klar til publicering, imens jeg var indlagt.

Det hjalp mig at holde mig i gang med opskrifterne – og i køkkenet. Jeg lod som alt var normalt. Bloggen var en kærkommen adspredelse for mig.

Jeg forberedte helt almindelige opskrifter og indlæg i ugerne optil. Det var ren facade.

I ugerne/månederne op til operationen blev bloggen – og mit skønne arbejde på biblioteket – min helle, midt i sygdomsangsten.

Mine 2 yndlingsverdener kunne jeg fordybe mig i. På den måde blev mine tanker og min energi konverteret til noget konstruktivt. Ren overlevelse. God medicin, for mig, skulle det vise sig.

Det var først om natten, når der var stille, og når jeg havde et øjebliks ro, at bekymringen og nervøsiteten meldte sig.

“Hvad nu hvis”- katastrofetankerne blev insisterende og umulige at slukke for.

Åh hvor håbede jeg bare sådan, at operationen ville gå godt og at knuderne ville være godartede. Jeg krydsede alle mine fingre – og tæer.

Alle de søde mennesker omkring mig, krydsede også deres. Heldige mig. TAK <3

Fredag d. 25. februar, dagen efter russernes invasion i Ukraine, blev jeg indlagt og opereret på Skejby sygehus. Den dag vil jeg huske altid.

Operationen gik godt, selvom der stødte nogle komplikationer til. Mit blodtryk galopperede og jeg tålte narkosen dårligt, men selve operationen var vellykket.

Vellykket var operationen i Ukraine derimod ikke. Den var derimod dybt ulykkelig. Uden mening. En tragedie.

Det var bizarre dage. På fjernsynet kunne jeg se tankvogne rulle ind i Ukraine. Trusler og angst for 3. verdenskrig, atomkrig, grusomhed, ondskab fyldte mit sind.

Det var mareridtsagtigt at ligge dér nyopereret i halsen og mærke alverdens ulykker rulle ind på skærmen. Det var voldsomme dage.

Jeg kunne næsten ikke kapere det, sådan et følemenneske, som jeg er.  Jeg kunne næsten mærke de stakkels mennesker lidelser og det var ubærligt for mig, at se nyheder (og det er det stadig). Indrømmet. Lige dér, havde jeg svært ved at finde lyspunkter.

Her er syg og slatten, på dag 2 efter operationen

På en måde var jeg angst for min fjernede knude – på individplanet. Samtidigt følte jeg mig dybt egoistisk over at være så selvoptaget, når menneskene i krig, led langt større nød end jeg.

De stakkels mennesker kunne jo BÅDE være syge OG samtidigt være nødt til at flygte over hals og hoved alligevel.

De kunne være nødt til at efterlade syge familiemedlemmer. De måtte sige tungt og ubærligt farvel til deres mænd/koner/børn/kærester, vel vidende at et gensyn måske vil blive aldrig nogensinde.

I den sammenhæng, var mine pinsler og bekymringer meget små. På verdensplan fylder min angst og bekymring ganske lidt, men alligevel fyldte den alt. For mig og i mig.

De sidste 14 dage har jeg været sygemeldt, for at komme til kræfter. Den første uge var ikke rar.

Kallehunden var den allerbedste sygepasser. Den nød, at jeg forholdt mig i ro på sofaen

Det er hårdt for kroppen pludselig at skulle klare sig uden en vigtig kirtel i kroppen. En skjoldbruskkirtel, har jo en funktion, og pludselig var den væk. Narkosen skulle også ud af kroppen. Såret skulle hele. Smerterne aftage.

Det er ikke rart at blive opereret i halsen, men smerterne var heldigvis til at leve med.

Min familie, venner, naboer og kolleger har muntret mig op, de sidste uger, med søde hilsner, tanker, samtaler, beskeder og blomster.

Gode snakke, med gode mennesker, hvor jeg har kunnet fortælle om min bekymring og har kunnet få luft. Min ventil. Tusind TAK – I ved, hvem I er.

Jeg har de allerbedste mennesker omkring mig og har mærket den fineste omsorg.

Det er i modgang og medgang, man mærker, hvor stærkt et hold, man har omkring sig. Også i den sammenhæng er jeg heldig.

Torsdag skulle jeg til opfølgende lægesamtale på sygehuset. Det var dagen, jeg ville få svar på, om det var ondartede knuder, man havde fundet.

De sidste nætter har jeg haft mareridt. Underbevidstheden har arbejdet på livet løs.

Krigens gru, har heller ikke gjort noget godt for mit indre system, imens angsten for kræft har luret.

Det har været nogle vilde uger. “Hvad nu hvis”…jeg har kræft. Hvad nu hvis, der bliver 3. verdenskrig? Atomkrig?

Torsdag morgen tænkte jeg, da vi tog hjemmefra, at måske min verden ville være forandret, når vi kom hjem igen, fra lægesamtalen.

Solen skinnede og luften var klar denne morgen. Min puls var høj i venteværelset og jeg prøvede at overtolke lægens signaler og kropssprog.

Det er svært at læse ansigter, bag mundbindet. Skjulte lægens ansigt ildevarslende nyheder? Jeg kunne intet spore.

Smukke blomster, fra de sødeste sommerhusnaboer 🙂

Lægen bad os tage plads og hurtigt herefter sagde han: “Gitte, det var heldigvis godartede knuder vi fjernede ved din operation”.

Mine skuldre sænkede sig og jeg kunne slet ikke styre mit smil, dér bag mundbindet. Der var også smil i lægens øjne. Sekunderne stod stille. Lettelsens suk. Alt var bare godt lige dér. Akut blev jeg tanket op med fornyet livsenergi. Jeg turde igen tro på alt.

Mine knuder var kræftfrie. Min skjoldbruskkirtel var dog ikke rask, da der var inflammation i den.

Lægen sagde, at jeg har en autoimmun sygdom der hedder Hashimotos, hvor kroppens celler angriber eget væv.

Lægen sagde, at det var godt, den syge kirtel kom ud. Jeg hæftede mig ved, at han sagde, at jeg på lang sigt med stor sandsynlighed vil komme til at føle mig raskere. end jeg var før, som stofskiftesyg. En syg kirtel, er nemlig ikke nogen stor gevinst for kroppen.

Nu er jeg bare lettet. Kræftfri. Jeg kan ånde friere. Nu kan jeg alt! Jeg vil ihvertfald!

Så fin og rustik en buket fra mine søde kolleger fra biblioteket

Jeg glæder mig SÅ meget til at komme på job igen og få en helt almindelig hverdag igen.

Møde gode mennesker på en glad og ubekymret måde igen, grine, le, glædes. Gøre en forskel for og sammen med andre, uden at spekulere på og bekymre mig om sygdom i det skjulte.

Når man ikke har en skjoldbruskkirtel, skal man have stofskiftemedicin resten af sit liv, men det klarer jeg også.

Den kommende tid bliver lidt et cirkus med stofskiftemedicinindkøring. Det kan tage nogle måneder, ifølge lægen, før tallene har stabiliseret sig, men det skal nok gå. Alt bliver godt igen.

Uha – jeg har været meget i tvivl om, om jeg skulle dele min historie med dig.

Ugerne med dette “facadeliv”, har været lidt vanvittige. På overfladen har du sikkert intet har bemærket.

Jeg føler dog at jeg har spillet dobbeltspil og med lidt skjulte kort. Dejligt at kunne få luft med en ærlig version.

Udadtil har jeg fortsat i samme vante stil, selvom jeg og min krop har været udsat for stor fysisk og psykisk belastning i perioden.

På mange måder kan man sige, at jeg er – og altid har været – som en åben bog. Jeg har det bedst med åbenhed og nu kom du med om facaden og fik et sygdomsindlæg. Intet er fejet ind under gulvtæppet længere.

Nu er jeg på den anden side. Jeg er rask. Alt bliver godt igen. Jeg er så taknemmelig.

Gode feed good romaner, klarede mig igennem ugerne

Hvor er vi heldige, at bo i et land, med et stærkt og godt sundhedsvæsen. Tænk, at vi kan få hjælp, når vi er syge, også uden skulle sælge hus og hjem.

Jeg har dyb respekt for de dygtige professionelle læger og personalet jeg mødte i Skejby. De har virkelig styr på det. Jeg er så benovet og bøjer mig i støvet.

Sikke en omsorg, empati og faglig ekspertise, jeg har mødt, i alle sammenhænge på Universitetshospitalet.

Et stort TAK skal lyde fra mig.

Nu kigger jeg fremad. Jeg kigger ind i et nyt liv uden skjoldbruskkirtel, men et godt liv, er jeg sikker på. Jeg er rask, eller jeg bliver det snart.

Forårssolen skinnede smukt i Skejby – god medicin og terapi.

Til lægesamtalen, følte jeg det som om jeg fik livet igen. En ny chance.

Det liv har jeg tænkt mig at bruge på allerbedste vis. Hver eneste dag. Forårssolen skinner og jeg er klar 🙂

Der var happy end for mig i denne historie. Jeg håber virkelig også at der snart kunne komme en fredelig udgang på krigen i Ukraine.

Mine tanker går til det ukrainske folk i nød. Jeg krydser alt hvad jeg har og håber det bedste for de stakkels mennesker.

Tak fordi du læste med på dette personlige indlæg. <3

Kærlig hilsen

Gitte

P.S.: Skulle du have knuder i skoldbruskkirtlen, skal du ikke blive bange. Der er rigtigt mange, der er har helt fredelige struma knuder, som man kan leve fint med uden problemer.

Skulle der være kræft i en strumaknude, fortalte lægerne mig, at det er én af de kræftformer lægerne har allermest styr på. En af de “fredeligste” former, med høj overlevelsesrate. Ofte kan man få fjernet al kræft, hvis knuden bortopereres og ofte helt uden efterbehandling.

Har du struma knuder, du gerne vil have tjekket, så kan du bestille tid til tjek hos en Øre, næse halslæge, uden henvisning.

Jeg kunne åbne en blomsterbutik! Så heldig jeg er, med alle de gode mennesker omkring mig <3

Gitte Hansen

Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.

Se Gittes opskrifter her

Opskriftudvikler Digital formidling Sociale medier Bibliotekar