Der har været mere tyst på bloggen de sidste par uger, end der plejer men endelig lysner det og jeg er på vej tilbage.
Hvis du følger bloggen trofast, vil du vide, at jeg allerhelst skriver en ny opskrift hver dag. Det har derfor heller ikke været med min gode vilje, at bloggen har ligget stille i dagevis.
Desværre blev jeg ramt af akut opstået sygdom, som har kostet alle mine kræfter.
Ud af det blå fik jeg et virkelig slemt galdestensanfald, der varede 8 timer og hvor ikke engang morfin hjalp! Det var en voldsom oplevelse og meget skræmmende, at have så ondt.
Hvis du har prøvet at have et galdestensanfald, så ved du hvor ondt det gør. Det føles som veer uden pause og så bliver man ikke engang belønnet med et barn til slut.
En voldsom oplevelse, at have så ondt, at man bare vrider sig og ikke kan sidde/ligge/stå stille. Pyha!
Jeg var i gode hænder hos læger og sygehus. De kunne se mange galdesten på scanningen og anbefalede derfor en fjernelse af galdeblæren, efter nogle uger.
Dagen efter udskrivelsen begyndte jeg at føle mig utilpas og som dagen skred frem, begyndte jeg at få feber og måtte en ny tur på hospitalet.
Det viste sig at der var gået betændelse i min galdeblære og at den derfor måtte fjernes ved en akut operation. Det blev et langt døgn med faste, feber og smerter. Jeg blev opereret d. 13. november og er nu ved at komme til kræfter. 
Det har været en vild uge og jeg er slet ikke tilbage på sporet endnu. Det har været en chokerende oplevelse at gå fra at være rask til pludselig at være akut syg og skulle opereres akut.
Hverken krop eller psyke har kunnet følge med til dette akutte forløb og det er hårdt for kroppen at komme sig efter en operation.
Jeg er helt slatten, slap og har ingen energi, men bare det at jeg orker at tænde computeren i dag, er store fremskridt, så det lysner!
Heldigvis kunne operationen klares med en kikkertoperation, med 4 indstikshuller, men jeg er stadig noget besværet efter operationen, med smerter o.a..
Maven skal “restituere” og kroppen vænne sig til et nyt liv uden galdeblære.
Jeg introducerer fødevarer lidt af gangen, for at se hvad min mave kan tåle nu, i denne nye virkelighed. Rent mentalt skal psyken også restitutere. Det har været lidt en krisestemning og undtagelsestilstand i kroppen – både at opleve så stærk smerte og så en haste operation, som jeg næsten ikke kunne nå at forberede mig på.
Kroppen og psyken har i den grad været på overarbejde.
Lægerne og de sundhedsprofessionelle har været så dygtige og gjort alt hvad de kunne, for at få mig på højkant hurtigt og det er jeg meget taknemmelig for.
Hvorfor et indlæg om sygdom på en madblog?
Faktisk var jeg meget i tvivl om, om jeg skulle skrive indlægget. Jeg “skylder” jo ikke nogen en forklaring men efter at have drevet bloggen i 13 år føler jeg jo næsten at jeg kender mange af jer. Måske mange af jer har undret jer over pausen?
Jeg vil gerne dele også det svære i livet, da ikke alt jo er lutter lagkage altid. Der er bump på vejen, sten i skoen – galdesten i dette tilfælde. 
Heldigvis er der næsten 3600 opskrifter på nogetiovnen.dk, så ingen behøver gå sultne i seng, heller ikke selvom “madmor” er sat ud af spillet et par uger. Besøgstallene har heldigvis været fine imens jeg har været syg. Tusind tak til jer der har brugt/bruger løs af mine opskrifter hver eneste dag. Uden jer, ingen blog.
Facebook opslagene på Nogetiovnens facebookside var forberedt før min sygemelding, så udefra set, så det ud til at der var “liv”, også selvom jeg var sat ud af spillet. Heldigvis kan jeg dele facebookopslag fra mobilen, så det har jeg også kunnet passe fra sygesengen.
Det er utroligt rart at være på den anden side af operationen. Ugen med anfald og operation var vild og det mest uheldige var, at jeg blev syg, imens jeg var på hotelophold med min datter. Vi havde sådan glædet os til opholdet, som gik totalt i vasken, så nu håber vi, at vi kan få forsikringen til at refundere et nyt ophold.
Min datter måtte agere chauffør til sygehus, krisehjælper og holde hovedet koldt, da mine smerter gjorde det umuligt for mig at tænke selv. Hun klarede det bare så flot og hun var den mest fantastiske hjælper for mig.
På lang sigt, bliver det en historie for os “kan du huske dengang…” men lige nu føler vi os snydt for et hotelophold og så er vi også ret rystede/ lidt traumatiserede begge to, efter oplevelsen. Den skal vi lige have rystet af os og snakket godt ud om.
Det er vildt at opleve så slemme smerter! Håber du bliver forskånet for at opleve sådan et galdestensanfald.
Hvordan kommer jeg til kræfter efter sådan en omgang?
Normalt er jeg en rastløs type, der ikke tit er at finde på sofaen. Jeg har ikke rigtigt kunne ligge, p.g.a. smerter, men jeg har siddet i vores otiumstol med tæppe og varmepude. Normalt er jeg jo vild med at læse, men jeg har været for kvast. Mine nætter har været uden meget søvn, så har småblundet det meste af dagen. Jeg har følt mig som 1000 alderdomshjem i kroppen, helt uden energi.
Blogarbejdet har jeg slet ikke tænkt på. På en måde har det været en befrielse at være sin egen chef, selv at kunne bestemme tempoet og at kunne vende langsomt tilbage, når kræfterne begynder at komme retur.
Ulempen er jo så selvfølgelig også, at de allervigtigste opgaver ligger og venter på jeg bliver klar. Heldigvis er det ikke liv-og-død-opgaver, så hastemails må bare vente, til jeg er klar. Heldigvis er bloggen kørende, så ingen krise der.
Min søde mand har været den bedste sygepasser og vi har hygget os, så godt som det nu har været muligt. Han har smidt hvad han havde i hænderne, kørt mig frem og tilbage til læge/sygehus og været trofast ved min sygeseng på sygehuset. I medgang og modgang er det godt at have sin bedste ven ved sin side. <3
Jeg har en indrømmelse! De dage jeg var allermest flad, var det eneste jeg orkede at se “Bjerglægen” på TV. Smukke optagelser fra Østrig og en totalt ukompliceret serie, med tilpas mængde ro, fred, drama og kærlighed. Det passede perfekt til en småslumrende patient under uldtæppet!
TV-serien er i 17 sæsoner men jeg er nu ikke sikker på at jeg bliver hængende helt så længe. 😀
At jeg er begyndt at kede mig en smule, når jeg ser et afsnit af Bjerglægen, tænker jeg er et sundhedstegn og det er store fremskridt at jeg har fundet min computer frem idag. Det går til levesiden. Fantastisk! Menneskekroppen er fantastisk og lægevidenskaben ligeså. Tænk hvad man kan fikse og hvad kroppen kan komme sig efter.
Jeg er meget taknemmelig for at bo i Danmark, hvor jeg kunne blive hjulpet hurtigt, uden at skulle sælge hus og hjem. Jeg er også taknemmelig for at min datter og jeg ikke var udenlands, men tæt på et dansk sygehus, da anfaldet ramte. Det gælder om at finde lyspunkter, når livet går én imod eller jeg prøver ihvertfald.
Min galdeblære var betændt og havde været det igennem længere tid og der var mange galdesten i, så den har uden tvivl givet mig gener, som jeg nu på sigt slipper for.
Nu skal jeg bare lige finde ud af hvad jeg kan tåle/ikke tåle at spise. Kroppen kan godt klare sig uden en galdeblære, men galden frigives direkte i tarmen uden galdeblære og det kan godt medføre at man nogle gange skal skynde sig meget hurtigt på toilettet. Som i VIRKELIG hurtigt og det er en belastning og begrænsende i dagligdagen.
Det skulle heldigvis blive bedre med tiden, så det håber jeg selvfølgelig meget på.
Skønt at få liv i PC’en igen, men nu er jeg også flad for i dag, efter én times arbejde. Det lysner!
Håber du og dine har det godt og at din sidste uge har budt på knap så meget drama som min. 🙂
Vi høres ved! Ukrudt forgår ikke så let, som man siger 🙂
God bedring. Jeg håber maven retter sig. Ellers skal du vide der findes medicinsk behandling for det der hedder galdesyrediarre. Det har hjulpet mig en hel del. Ofte er fedt og fibre trickere, men det kan også være tidspunktet på døgnet, og så er det også meget individuelt.
Rigtig god bedring!!!! Jeg fik også fjernet min galdeblære i april, men ganske udramatisk. Havde 3 store sten i den…. Dino-æg 😉 Det største 3,5 cm langt!!
Jeg har fået min mave igang igen med mælkesyrebakterie-piller, Laktocare 8. De har været en go hjælp!!
Mange hilsner fra Lene
Kære Gitte.
Jeg håber du under dig selv den tid det tager at komme til kræfter. Rekonvalescens ovenpå både det fysiske og det mentale er virkelig nødvendig.
Kan høre at jeg var heldig med planlagt fjernelse af galdeblære efter en stribe anfald med besøg på akutmodtagelsen. Det gik fint og jeg har ikke haft nødig at indlægge restriktioner på kosten. (Altså selvfølgelig burde man spise mindre fedt, mindre krydret, drikke mindre kaffe og alt det der, men… 😏).
Fortsat god bedring til dig.
Du behøver ikke bekymre dig om hvad du kan tåle at spise efter fjernelsen. Spis som du plejer. Jeg kender til forløbet, da jeg selv fik en betændt galdeblære for et par år siden. Jeg fandt mine fodaftryk i loftet over min seng, så ondt gjorde det. Men ellers burde der ikke være nogle bivirkninger, måske lidt oftere toiletbesøg, men det er ikke noget du lægger mærke til, tror jeg.