•  
  •  
  •  
  •  
  •  

 Brændte mandler i mikroovn, kan man det? Ja det kan man, og det går legende let.  🙂Nemme brændte mandler med kanel og vanilje I strømmen på FB, i diverse julebage-forummer, har det i dag vrimlet med opskrifter på de nemmeste brændte mandler i mikrobølgeovn.

Jeg tog udfordringen op – og ja projektet lykkedes – til fulde og nu gnasker vi brændte mandler til aftenteen. Lækkert og helt uventet, på en torsdag, at der var tid til at trylle sådanne lækkerier 😉

På en halv time, kan du have en portion klar. Alt incl. Der er lige et par tricks – og dem får du nedenfor.Nemme brændte mandler med kanel og vanilje Her kommer opskriften på brændte mandler i mikroovn – med kanel og vanilje:

Brændte mandler – nem opskrift i mikroovn

Nemme brændte mandler med kanel og vanilje
Brændte mandler i mikroovn - med kanel og vanilje
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Jul hos Bagenørden
Kategori: knas og lækre godter, Slik
Keyword: brændte mandler, mikroovn
Portioner: 200 gram
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 200 gram mandler
  • 8 spsk. rørsukker
  • 3 spsk. vand
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • tsk. kanel kan udelades

Sådan gør du

  • Hæld mandlerne i en glasskål, der kan tåle høj varme. Glasskåle er bedst, plastskåle kan IKKE anbefales!
  • Hæld vand, vanilje, sukker og evt. kanel ved og rør godt.
  • Sæt skålen i mikrobølgeovnen ved høj effekt i 2 minutter.
  • Tag skålen ud og rør godt rundt.
  • Sæt skålen i mikrobølgeovnen i 1½ minutter igen ved høj effekt.
  • Mandlerne er færdige når de er glinsende og sukkeret er smeltet. Har de ikke helt fået nok, så giv dem lidt ekstra, men nøjes med 15-30 sekunder af gangen. Pludselig kan de brændte mandler risikere at blive....BRÆNDTE!
  • Hæld mandlerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Skil mandlerne fra hinanden og lad dem afkøle.
  • Nydes straks. Vogt over dem, vender du ryggen til er de psst væk!

Noter

Kanel kan sagtens udelades. Du kan også prøve med lakridspulver.
De brændte mandler kan holde sig 1-2 uger, hvis de opbevares i et tætsluttende glas. De er spist længe før
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nemme og lækre brændte mandler – hurtige at lave i mikroovn

Nemme brændte mandler med kanel og vanilje ….og så var der lige den om mig der IGEN faldt over en lille smuk keramikskål da jeg var på shopping. Endnu en lille skål med prikker, som jeg ikke kunne leve uden. Da jeg kom hjem med skålen sukkede min familie igen :”Nå endnu en skål? Hvad skal vi gøre med den og hvad vil du bruge den til??”

Ja det havde jeg umiddelbart lidt svært ved at svare på, lige indtil dagens portion brændte mandler var afkølet og skulle serveres. Halløjsa, det er jo en “brændte mandler-skål” jeg har købt? Jamen det vidste jeg jo slet ikke?

FEDT at vi nu – også – har en “brændte-mandler-skål”! Sådan én har vi aldrig haft før! 😉 Har du også sådan én? Hvis ikke, har du nu en god undskyldning for at KØBE én! 😉Nemme brændte mandler med kanel og vanilje Se lige hvor fin den er 🙂

Hvad siger du så? Tør du vove et mikrobølgeovns-eksperiment til dine mandler?

Kanel giver mandlerne et lækkert julet strejf, men du kan fint udelade det, hvis du foretrækker de brændte mandler “classic”

Prøv du bare lykken. Det er super nemt at lave brændte mandler i mikroovnen


  •  
  •  
  •  
  •  
  •