De frie forældrefugles nye eventyr – tanker efter 1. uge

  • Alrø

Hvis du følger bloggen trofast, vil du vide, at det ikke er længe siden min søn flyttede hjemmefra. Den sidste der fløj fra reden. Det satte store tanker i gang, som du kan læse om her

Inden den skelsættende dag tænkte jeg meget på tiden der var engang, og den nye tid der ville komme. Jeg tænkte på det tomrum der nok ville følge, om “tabet” af mor-identiteten og om genfindelsen af nye ben at stå på i livet – både for os forældre og de fraflyttede børn.

I søndags flyttede Mikkel og måske du lurer på, hvordan det så er gået i ugen der gik?

Overraskende godt faktisk 🙂

Da børnene var små og indimellem var på ferier eller lejrskole kunne vi som forældre opleve en pludselig nyfunden frihed – lidt ferieagtigt og bestemt et brud på hverdagstrummerummen. Madpakkefri. Forældre-fri. Børne-fri?

Det er kommet bag på os selv, at vi nu pludselig har oceaner af tid og overskud at gøre godt med og at vi helt selv sætter dagsordenen nu.

Mad behøver vi først spise, når vi er sultne. Opvask og vasketøj er der næsten intet af og vi kan spontant gå i biffen efter arbejde, hvis vi skulle have lyst til det. Vi kan se Barnaby, “I hus til halsen” eller andet “voksent-venligt” TV til vi segner, uden nogen brokker sig eller kæmper om fjernbetjeningen. 😉Vi kan høre ABBA for fuld skrue uden nogen beder os skrue ned. Giro 413 kan endda få lov at køre uden afbrydelser. Radioen står konstant på P5 og ingen brokker sig. Gammelmandsradio og TV – ja vi ruller os helt ud og lever det “vilde liv” 🙂

På en måde er det jo næsten som vi forældre også er flyttet hjemmefra? Vi savner børnene, men det er også gået op for os at vi faktisk nu har tilbageerobret et gammelkendt “territorium”.

Da børnene var små, og skulle overnatte andetsteds, kunne bekymringen ingen ende tage: “Ville de græde sig i søvn”, “Var bamsen glemt”, “Hvordan går det?” “Er de glade eller kede af det?”

Disse bekymringer har jeg slet ikke nu. Jeg VED at de har det godt og det er en verden til forskel. Der er nu plads, rum og overskud til at gøre de ting, der ikke var tid nok til at prioritere før.Vi kan nemmere invitere venner til middag en hverdagsaften. Vi kan snakke meget mere arbejde ved spisebordet og faktisk have båd tid og overskud til at høre hvad hinanden siger og give hinanden den støtte, vi har brug for. Vi kan gøre lige det vi har lyst til, når vi har lyst. Vi er blevet frie igen.

SÅ meget har børnene heller ikke fyldt, men det er gået op for mig, at jo færre personer der er omkring middagsbordet, og i dagligdagen som sådan, jo færre er der også at dele opmærksomheden med. Fokus er større og nærværet også.

Som forældre kan man rumme meget og mit morhjerte ville kunne rumme uendeligt mange børn tror jeg, men omvendt, når børnene flytter hjemmefra, så bliver der pludselig plads i morhjertet til andre ting. Andre glæder. Nye glæder. Flere glæder. Børnene er jo i hjertet stadigvæk – og vil være det resten af livet – selvom samværet nu er på langdistancen.

Samværet bliver bare mere intenst når vi ses og fryden desto større. <3

Skulle børnene ringe og være i knibe, syge, kede af det eller triste vil det ikke tage mig mance sekunder at vække mor-løvehjertets beskyttende omsorgsfulde kampånd. Så er jeg beredt og klar til at hjælpe. Jeg vil suse til verdens ende for dem. Til hver en tid og på alle tider af døgnet. Forældrerollen slipper man aldrig. Heldigvis <3

Det lyder jo næsten som om livet i den nye tosomhedsfase er en fest?

Frihedsfølelse og glæde har jeg faktisk i kroppen nu, men det er jo kun fordi jeg ved at vores børn har det godt. Vi er i kontakt med dem hver dag. De laver spændende ting, som de er glade for. De har en interessant hverdag, de trives og er godt tilpas og så kan vi som forældre bedre ånde frit og begynde at tænke på os selv – igen.

Hånden på hjertet har jeg som mor tit glemt mig selv, eller gemt mig selv til sidst, især da børnene var små. Nu kan jeg gøre hvad jeg vil. Nu mærker jeg efter HVAD  jeg har lyst til og behov for og indrømmet, så kan det faktisk også være en stor nydelse.AlrøJeg kan arbejde igennem på jobbet og fordybe mig i spændende arbejdsopgaver uden dårlig samvittighed over hjemmefronten. Jeg kan læse bøger i stedet for at lave aftensmad. Tage spontant på eftermiddagscafe med min mand.  Cykle en smukkere omvej på hjemvejen?

I denne uge har vi været i biografen og set Mamma Mia 2 til stor fryd. ABBA har kørt på repeat hele ugen og når vi har genfortalt for vores børn i telefonen, er det tydeligt at de store børn slet intet forstår. Vi går all-in og synger højt med på ABBA-sangene i køkkenet, helt uden at nogen beder os skrue ned for charmen – og charme har vi jo forældre heldigvis stadigvæk masser af 😀Vi er kørt i sommerhus denne weekend og glæder os til at Mikkel kigger ud til os senere i dag. Vi troede jo at han ville have mega-travlt med at komme hjem, og allerede ville ankomme fredag, men næh han ville da lige en tur ud til Vesterhavet først. 🙂

Forældrene er lige pludselig rykket ned på rangstigen og det er bare helt som det skal være. Mikkel gør lige præcis det han har lyst til og dejligt at han ikke føler at han skal komme hjem for at underholde “de gamle”. Han kommer når og hvis han har lyst og det er jo sådan det skal være. Indrømmet, så tror vi det er Kalle-hunden han har savnet allermest? 🙂Jeg har taget to bøger med i sommerhuset og er godt i gang med “Jeg er f*cking hot” af Renee Toft Simonsen, som meget godt beskriver den fase af livet som jeg også gennemgår lige nu. Svedeturene har jeg dog stadigvæk til gode – thank god – dem glæder jeg mig ikke til. God bog ellers – spring du bare på den 🙂

Jeg har også Helle Helles nye bog “de” med – jeg ELSKER at have fået mere læsetid og jeg vil også bage en lækker æblekage lige om lidt, som du nok skal få opskriften på.

Som altid er mine weekendambitioner store, men heldigvis er det sådan med mig, at får jeg ikke indfriet dem alle, så er jeg god til at sige pyt. 🙂En overraskende glad melding fra mig efter denne første uge i vores “nye liv”.

Jeg ved ikke hvordan vi vil have det når det går op for os, at dette ikke bare er en “ferie” der slutter og at børnene faktisk slet ikke kommer hjem igen for good?

Jeg tror faktisk at jeg har sluttet fred med det. Jeg glæder mig bare i stedet rigtigt meget til at få dem på besøg. Er du vimmer hvor vil jeg kramme og mad- og kageforkæle dem i helt stor stil 🙂

Amanda kommer på tirsdag og bliver til onsdag. Mikkel kommer om nogle timer. Vi har tæt kontakt med dem – hver dag.  Alt er godt. Vi klarede det. Vi klarer det – foreløbigt 🙂Jeg føler mig meget heldig. Ingen tristhed. Ingen bekymring. En lettelse over at børnene er fløjet fra reden uden at slå sig undervejs. Det er jo meningen med det hele, at reden skal tømmes – fugleungerne flyve på eventyr og forældrefuglene flyve på nye eventyr igen. <3

Tak fordi du læste med til sidste ord. Sætter mine ord tanker i gang hos dig, så del gerne dine overvejelser i kommentarsporet her nedenunder 🙂

Mere inspiration

6
Skriv en kommentar

3 Kommentar tråde
3 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
4 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Bentha

Ja forstår dig til punkt og prikke – masser af tid til “noget andet”. Skal ikke tænke så meget på spisetid, vasketøj og skal nå ditten og datten. Men…. vil så også sige, jeg kan virkelig godt komme til at savne de store unger, men de skal jo have deres liv. Og rigtig dejligt når de kommer på besøg – og en lille klump i halsen når, farvel-knuser en skal gives kan godt forekomme. Hilsen Benths

Børge

OIj Gitte, “ITS ALL LOOK A’LIKE” !

Her i huset er vi nok lidt ældre end jer, men processen føles som værende den samme.

Som en frembrusende Hønemor, vil vi være der for vort afkom, hvis pippene bliver lidt for frygtsomme fra dem. Og ellers vil vi fortsat nyde vor ‘nye’ frihed.

Genopdage den oplevelsestrang vi havde før afkommet og måske igen begynde at rejse ud på udefinerede destinationer for at blive overrasket (… nå, dette sidste er nok forbeholdt fruen, da jeg er låst for meget til matriklen her pga. sygdom. Men dejligt at rejse i fantasi-land).

Bente Poulsen

Skøn læsning (som altid) Gitte 🙂
Jeg kan genkende meget af det du skriver, dog har jeg jo “kun” et barn, min søn, så i starten da han flyttede hjemmefra, var der mange bekymringer om han nu fik mad nok, kunne han styre sin økonomi osv. osv.
Efter et år, kom jeg så dertil hvor du er nu, og det er bare så skønt at se hvordan ens børn klarer sig, i den store stygge verden, udenfor mors arme
Så fortsæt med at nyde Jeres “frihed” og glæd Jer til de tider hvor børnene er hjemme på besøg 🙂