Spidskålssalat med avocado – her får du en god, sund, nem salat opskrift med spidskål og avocado.
Se lige en fin og enkel grøn salat, jeg har lavet her. Salaten består kun af grønne grøntsager og der er godt med fibre og “bid” i salaten.
Til salaten brugte jeg også agurk og forårsløg. En frisk, sprød salat vendt med olie eddike dressing.
Salaten pynter på middagsbordet, og den vil være god at servere både til aftensmad, buffet og som tilbehør til grillmad.
Vend evt. pasta, kogte kartofler eller kylling i, hvis du vil lave en mere fyldig salat. Så vil salaten sagtens også kunne serveres som måltidssalat.
Jeg brugte spidskål, fordi jeg er vild med den milde kål. Spidskål er slet ikke bitter og har ikke den ellers så karakteristiske kål-smag.

Du kan også bruge andre typer kål til salaten, hvis du har andre kålfavoritter.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter med spidskål og forslag til tips og variationer til denne opskrift.
