Koldhævede kanelsnurrer – her får du en god, nem opskrift på snaskede snurrer med kanelremonce.
Nogle gange er det bare nemmere med en koldhævet dej, der står klar i køleskabet, klar til bagning næste dag.
Måske du har inviteret gæster til morgenmad eller brunch? Så er det smart, at man lige kan sætte en bradepandefuld kanelsnurrer i ovnen, før gæsterne kommer.
Faktisk så er det min opskrift på koldhævede kanelsnegle, jeg har brugt, men her bare formet dejen som snurrer i stedet.
Dejen er en blød gærdej, der er nem at arbejde med, og remoncen er rørt med smør, brun farin og kanel. Udelader du kanel, så kan du faktisk kalde dem for brunsvigersnurrer også.

Opskriften er nem, og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du inspiration til mere bagværk med kanel.
