Mon ikke mange af os har tænkt tanken i dag. En lysende stjerne er slukket, eller måske den bare har fået evigt liv? Stephen Hawking er død. 

I dag skrev jeg disse mindeord til bibliotekets hjemmeside om Stephen Hawking  og ordene og tankerne har siddet i mig hele dagen.

Stephen Hawking går over i verdenshistorien – både for sin banebrydende forskning indenfor fysik og kvantemekanik, og fordi han blev den person i verden, der levede længst med sygdommen ALS. 55 år blev det til. Han trodsede i den grad lægernes prognose på 3 år. Han gjorde det umulige muligt og brød alle naturlove.

Stephen Hawking var en fascinerende personlighed.

Hvordan kunne han have speederen i bund, uden at kunne røre sig en centimeter? Hvordan lykkedes det ham at bevare optimismen og se lyst på tilværelsen, selvom sygdom bød ham mere og mere trods?

Stephen Hawking forblev positiv og lykkelig hele sit liv, også selvom han til sidst kun kunne kommunikere via en kindmuskel og en taleplade. Han endte ikke som en bitter mand, men bevarede hele sit liv håbet og troen på mulighederne. Lige til det sidste drømte han om en rumrejse, og jeg var til det sidste sikker på, at det nok skulle lykkes for ham, med kørestolen på slæb.

Stephen Hawking så muligheder og åbne døre overalt.

Han tog på turneer verden rundt og trak fulde huske alle vegne.

Selv svært tilgængeligt stof formåede han at formidle så brændende engageret, at alle lyttede med. Den elektriske kørestol begrænsede ham ikke, respiratoren ejheller.

At han til sidst mistede talens kraft og kun kunne kommunikere via kindmusklen, betød intet for ham. Han havde stadigvæk noget på hjerte og tilhørerne ventede tålmodigt, og taknemmeligt på ham.Den fysiske skal omkring Stephen Hawking var defekt, men hjernen forblev pivskarp.

Humor, lune og intellekt bevaredes livet langt. Stephen Hawking døde som 76-årig, men han gik aldrig på pension. Han fortsatte som forsker hele livet og var slet ikke færdig med sit liv, sine drømme, sin kærlighed og sine gerninger.

Stephen Hawking har fascineret mig i hele mit liv. Jeg har fulgt ham på sidelinjen, men først da jeg så filmen “Hawking” blev jeg ægte opslugt. Jeg var bjergtaget og bøjer mig i støvet med den dybeste respekt.

Hvordan kunne det lykkes for ham, at fuldføre alle sine livsdrømme og befinde sig i overhalingsbanen, uden at kunne flytte sig rent fysisk? Hvordan bevarede han håbet og optimismen? Hvorfor gav han aldrig op? Hvordan mestrede han ALTID at se styrkerne i sin begrænsede fysiske formåen?

Jeg gad godt have opskriften. 

På en off-day, synes jeg det kan være et ork bare at gå med hunden, eller cykle op ad de stejle bakker på hjemturen. Mig, der endda har to ben med muskler der virker. Jeg lader mig også, ved nærmere eftertanke, nogle gange begrænse blot pr. automatik, selv uden at have prøvet. Jeg kaster mig ud i vilde ting, synes jeg da selv, men når alligevel aldrig Stephen Hawking til sokkeholderne.

Resten af mit liv vil prøve, imens jeg tænker på Hawkings ord: “Der er altid noget du kan gøre og få succes med. Vær nysgerrig. Giv aldrig op”.

Jeg er fascineret over fænomenet Stephen Hawking og jeg er taknemmelig for at vi – og verden – fik lov til at have så lysende stjerne som ham. En mand der var så vis og så klog i sin tilgang til sit fag og til sin måde at mestre livet og dets udfordringer på.

Vi er alle lysende stjerner i universet og vi kan også, hvis vi vil og tror på det.

Stephen Hawking var fascineret af rummet, stjerner og det uendelige univers og han fik sit sidste ønske opfyldt. En rumrejse.

I dag er han rejst mod stjernerne. Han lyser og blinker til os deroppefra med vanlig lune og intellekt.  Han vil prøve at minde os om altid at tage kampen op og aldrig give op. We can do it.

“Remember to look up at the stars and not down at your feet. Try to make sense of what you see and wonder about what makes the universe exist. Be curious. And however difficult life may seem, there is always something you can do and succeed at. It matters that you don’t just give up.”/ Stephen Hawking

Tak fordi du læste med til sidste ord.

Mange hilsner en eftertænksom Gitte.