DSC_0739

Glædelig jul! Jeg håber du er kommet godt og hel ud på den anden side? Overlevede flæskesteg, andesteg og desserterne?

Vi har proppet os i den lækreste langtidsstegte andesteg. I julemedister og i en vindersauce. Andestegen kommer du til at høre om på et andet tidspunkt (den stegte i næsten 7 timer og blev FANTASTISK!). Min datter lavede ris a la manden og hun er tusind gange bedre end sin mor til det. Den blev blød og cremet og vi spiste den med de sidste Amareno kirsebær. Sikke en kongemiddag, og det bedste var, at der var madrester til “dagen derpå” også.

Vi var kun 4 juleaften, men åbnede alligevel gaver til 23.30. Dejligt med god tid til hygge. Vi sang ALLE julesalmerne og dansede os forpustede rundt om træet. Så skønt og træet blev så smukt. 2013-12-24 20.32.56

Normalt plejer vi at nyde et konfektfad efter gaveudpakningen er overstået, men klokken var midnat og dynerne kaldte pludselig mere. Jeg havde ellers haft travlt i køkkenet hele dagen med at fremstille alskens godtelækkerier. Konfekt og 3 slags karameller.

Ja strengt taget havde jeg ikke behøvet lave så mange karameller, men hvad skal man stille op, når man er kommet til at købe 5 gange halvliters piskefløde bare fordi de var på tilbud til 4 kroner?? Så er man da nødt til at lave nogle karameller! MANGE karameller!

Det blev til lækre sesamkarameller, lakridskarameller og chokoladekarameller.
DSC_0698

Lakridskaramellerne rullede jeg i lakridspulver. Uhm!
DSC_0828

Flødekaramellerne med chokolade pakkede jeg i papir, og jeg var ikke særligt tålmodig med indpakningen, hvilket ret tydeligt ses her.

DSC_0831

Karamellerne blev lækre! Allesammen! og jeg fik brugt mit nye karameltermometer. Jeg fik også lavet lækre hasselnødde-nougatbrud. Uhm så mange godter! Jeg får skrevet flere godteindlæg så snart jeg får tid, selvom jeg  som du sikkert også er i disse dage, er hårdt spændt for med familiebesøg og julefrokoster. Ja det er en hård tjans at nyde al den lækre mad i så godt selskab 😉

I dag skal du høre om hurtigt konfekt af den helt enkle slags. Jeg havde stadigvæk lidt lakridsmarcipan tilbage, fra mit lakridskugle-marcipan-eventyr
DSC_0699
Jeg havde også lidt orangemarcipan tilbage, den har jeg før trillet lækre appelsin-krokantkugler afDSC_0702 Jeg trillede maracipankugler. Bemærk appelsinmarcipanens orange kulør. Selvfølgelig er lakridsmarcipanen sort 😉DSC_0703

 Odense Marcipan sendte mig også en pakke mint-marcipan med chokolade. Jeg trillede også kugler af den. Alle kuglerne vendte jeg i chokolade. Simpelt, enkelt, lækkert.

DSC_0714Jeg smeltede chokolade i mikrobølgeovnen, 30 sekunder af gangen, omrørte efter hver opvarmning. Jeg varmede 100 gram chokolade af gangen og brugte i alt 250 gram cirka. DSC_0489

 Jeg trillede alle kuglerne og pyntede med ristede hasselnøddekerner eller mandler. Jeg kunne springe over hvor gærdet var lavest med hasselnøddekernerne. Normalt skal hasselnødderne ristes 10 minutter i ovnen hvorefter skallen kan nulres af, men jeg havde købt et halvt kilo luksus hasselnødder på Sweets messen i Ridehuset. Uden skal. Hvor er det nemt. Kæmpe store sprøde hasselnødder. Gode nødder! 😉

DSC_0721

 En nød eller en skoldet mandel på toppen. Voila.

DSC_0743

 Lakridskuglerne trillede jeg i lakridspulver. Konfektkuglerne skal opbevares koldt. Igen bruger jeg mit store køleskab i det fri. Hvor er det nemt!

DSC_0746

DSC_0742

Jeg lavede også daddel/marcipanklassikeren. En daddel proppet med marcipan og overtrukket med chokolade. Altså som du nok har regnet ud, lavede jeg julen 2013 ikke konfekt på et ikke særligt avanceret niveau…;-)
DSC_0707
2013-12-24 14.00.48

DSC_0738

DSC_0745Konfekten stilles til afkøling og næste dag ser den sådan ud. Både appelsin- mint- og lakridskuglerne smagte himmelsk. Faktisk behøver der ikke laves særligt meget “spræl” med den marcipan, da der er spræl nok i smagen. Fint nok bare at overtrække med chokolade og pynte med en mandel/hasselnød synes jeg, men hvis du har prøvet at eksperimentere med Odense Marcipan’s nye smagsvarianter, så skriv lige et tip til mig, ikke? Gode ideer er jo altid velkomne? DSC_0812Perfekt med marcipan og konfekt til juledagene. God tid til afslapning, lækre madrester, familiebesøg, middagslure, TV og tykke bøger.

Glædelig jul til dig fortsat.

Der er flere godter på kanalen i de kommende dage. Stay tuned 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.