Sandwich med laks og asparges i koldhævet bolle. Her får du en god nem opskrit på en lækker frokostret.

Sandwich med laks og asparges i koldhævet bolle

Lynhurtig sommersandwich

Ahh! Endnu en dejlig sommerdag ventede os. Milde vinde, søde blomsterdufte, fuglesang, sol og sommertemperaturer.ErantisSommerferie-stemning breder sig i kroppen, selvom det jo er ALT for tidligt. Jeg ved det. Jeg får alligevel lyst til at dovne den, lave ingenting. Ligge på græsset, læse bog og kigge op på skyerne. Lytte til fuglene og kigge på blomster og bier og ja, lave ingenting.

Æbleblomster

Æbleblomster og bier. Jeg var heldig! Bien fløj væk et nano-sekund efter!

Jeg har kæmpestor trang til at spise let og lækkert mad sådanne dage, men har jo altså ikke stor trang til selv at stå i køkkenet og fremstille den. Altså jeg vil jo dovne den på terrassen disse solskinsdage, jo! 😉

Idag lykkedes det at lave mad der kunne opfylde betingelserne. Vildt lækkert, og færdigt på under 15 minutter. Prøv det!

Vi spiste en vanvittigt lækker lakseburger, der var lynende hurtig at lave.

Sandwich med laks og asparges i koldhævet bolle

Sandwich med laks og asparges i koldhævet bolle

Da jeg bagte morgenboller imorges lavede jeg ekstra til sandwichboller.

Så ok, der er en smule arbejde ved det. Hvis man ikke har tid til at bage om morgenen, og alligevel gerne have hjemmebagte sandwichboller, kan man bage bollerne om eftermiddagen. Man kan også lave lynboller og springe den første hævning over. Man kan jo også KØBE brød, altså. 😉

PRØV lige at se et flot bundt asparges jeg fandt! Laks og asparges er FANTASTISK sammen og asparges, det er jo lige hér i maj at man skal overspise af dem. Det er lige nu de er allerbedst (og billigst).

Grønne asparges

Friske sommerasparges

Jeg halverede mine brød og smurte bollerne med Pikant light smøreost. En hvilken som helst krydder smøreost ville nok kunne bruges tænker jeg? Tænkte bare, at lidt smag nok ville være godt?

Jeg lagde et par salatblade på den nederste del, et par skiver laks og 3-4 stængler asparges på hver sandwich-bolle.

Sandwich med laks og asparges i koldhævet bolle

Sandwich med laks og asparges

Låget kom på, og vupti på under et kvarter var der frembragt de lækreste sommerligste laksesandwiches.

Sandwich med laks og asparges i koldhævet bolle

Sommersandwich med laks og asparges

Der var god tid bagefter til at sidde længe ved aftenbordet, få planlagt sommerferien f.eks. og til at gå på jagt i haven efter gode blomsterfotos.

Fantastisk! Elsker sommeraftener og sommermotiver! 😀

Mælkebøtter

Smukke mælkebøtte!

Vi ses igen imorgen til endnu en sommerdag! 🙂

Hvis du er vild med laks, så prøv også denne lækre forret med røget laks og hvide asparges.


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.