Paprikagryde. <3 I dag får du opskriften på den lækre klassiker med svinemørbrad og bacon. Paprikagryde : svinemørbrad, bacon og pølser i lækker flødesaucePaprikagryde er en populær ret i de danske køkkener og retten er også et kæmpe hit hjemme hos os.

Paprikagryde er en rigtig simreret, fyldt med smag og gode lækkerier, og glæd dig – flødesovsen er bare skøn.

Nogle gange kan trangen til gode simreretter kommer over én og særligt i weekender bliver de fremtryllet hjemme hos hos os.

Comfort food kaldes simreretterne også. Måske det er fordi netop de retter får os til at føle os godt tilpas? 😉

Opskriften du skal høre om i dag rækker til 2 dage, hvis I er en familie på 4.

Retten er fryseegnet, så spiser I ikke op, kan resten sagtens puttes i fryseren. Du vil blive overrasket over hvor meget I kan spise og især mindre børn vil også finde retten særligt god. Smagen er rund og mild. Uhm.

Vi spiste ris til retten, men pasta eller pommes frites vil også smage godt til. Du bestemmer 🙂Paprikagryde : svinemørbrad, bacon og pølser i lækker flødesauceDu får opskriften lige her. Spring du bare ud i retten – den vil blive et hit hjemme hos dig 🙂

Paprikagryde opskrift med svinemørbrad og bacon

Paprikagryde : svinemørbrad, bacon og pølser i lækker flødesauce
Paprikagryde : svinemørbrad, bacon og pølser i lækker flødesauce
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Mormormad - klassiske oldschool retter
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 svinemørbrad afpudsede
  • 2 løg i tern
  • 2 tsk karry
  • 2 spsk alm. stødt paprika
  • 2 spsk. røget paprika hvis du ikke har røget paprika, så tilsæt bare alm. paprika
  • 125 gram bacon evt. lidt mere
  • 1 bakke champignon i skiver
  • 3 svinebouillonterninger
  • 1 rød peberfrugt i tern
  • 8 gulerødder i tern
  • 1 stor dåse tomatkoncentrat
  • 1 liter kogende vand
  • ½ liter fløde piskefløde eller kaffefløde
  • Jævning
  • Salt/hvidløgspeber.
  • 3-400 gram pølser - evt. cocktailpølser

Sådan gør du

  • Svits bacon, løg og bouillonterninger.
  • Vask champignonerne, skær dem i skiver og svits dem med.
  • Afpuds svinemørbraden og skær den i skiver.
  • Svits svinemørbraden sammen med løgblandingen. Tilsæt evt.smør.
  • Tilsæt karry, paprika, salt og hvidløgspeber
  • Tilsæt gulerødder og peberfrugt-tern
  • Skær pølserne i skiver og tilsæt.
  • Tilsæt tomatkoncentrat og kogende vand og lad retten simre minimum ½ time, gerne længere.
  • Tilsæt fløde og jævning og smag retten til, evt. med ekstra paprika.
  • Serveres med ris og f.eks. en tomatsalat til

Noter

Retten er fryseegnet
Bruger du cocktailpølser så tilsæt dem de sidste minutter, så pølserne ikke sprækker
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En lækker mørbradbryde med svinemørbrad, bacon og paprika

Paprikagryde : svinemørbrad, bacon og pølser i lækker flødesaucePaprikasmagen klæder retten, det samme gør pølserne og fløden i saucen er uundværlig. Du kan godt nøjes med kaffefløde, men fløde skal der til.

Jeg brugte røget paprika i retten og det giver en rigtig god smag, men har du kun almindeligt paprika, kan det også fint bruges.

Retten er nem at lave og du kan se arbejdsprocessen i billeder fra start til slut:

Sådan laver du paprikagryde – nem og lækker mørbradgryde. Se billederne her:

Paprikagryde er en lækker simreret og portionen bliver stor, men tro mig, I vil også spise meget. Servér den og bliv rigtig populær omkring middagsbordet. 🙂Paprikagryde : svinemørbrad, bacon og pølser i lækker flødesauceSå er der serveret. En lækker simreret er klar til dig. Spring du bare på 🙂
Paprikagryde : svinemørbrad, bacon og pølser i lækker flødesauce


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.