Æblekage i bradepande. Uhm – i dag får du opskriften på en nem og lækker æblekage med kanel – en skøn bradepandekage.
Vi har SÅ mange æbler i haven – vildt mange æbler. Jamen der er jo til 1000 æblekager og vi er først lige begyndt på sæsonen. Heldige os 🙂
I dag blev der tryllet en ny æblekage. En nem og enkel æblekage i bradepande. Kagen er hurtig at lave og nem at tage med til kolleger eller med i skole som klassens time-kage.
På toppen af kagen har jeg drysset kanel-sukker og kanel og æbler kan bare noget sammen. Det er den fineste kombination.
Du kan få brugt en hel del af havens æbler til kagen – jeg brugte 10-12 stk. skrællede æbler.
Har du ikke så mange æbler, så kan du sagtens nøjes med færre.
Jeg brugte ikke ovnens største bradepande, men en bradepande der var 25×30 cm. Jeg tænker du skal lave dobbelt portion, hvis du vil bruge ovnens store bradepande.
Kagen er nem at lave, det største arbejde er faktisk at skrælle æblerne.
Nogle gange kan man lade skrællen blive på, når man bager æblekage. Det afhænger lidt af hvor pæn skrællen er på æblerne.
Der er meget smag og gode vitaminer gemt i æbleskrællen, så lad den gerne blive på, hvis muligt.
I dag brugte vi kun nedfaldsæbler fra haven. Ingen æbler går til spilde hjemme hos os. Tjek for stødmærker, skurv og orm og skræl gerne æblerne, hvis det er nødvendigt.
Jeg skrællede dagens æbler, og faktisk var det ren terapi at skrælle æbler efter en lang arbejdsdag.
Imens man skræller, kan man ikke lave så meget andet end at lade tankerne flyve. Det er nu alligevel ikke den dårligste ting 🙂
Ingredienslisten er kort og anvisningerne nemme. Kig med. Du får opskriften på æblekagen lige her: