Når ord ikke er nok. Når følelserne løber af med én, i forsøget på at beskrive sansebombardementerne og den visuelle nydelse af allerfineste slags.
Toscana.
Jeg har tabt mit hjerte til smukke Toscana og kan slet ikke få nok.
Quota – den smukke bjerglandsby i Toscana
Familien er på sommerferie og sikke en skøn ferie. Væk er skærmydsler og stress, væk er grumme Autobahnoverhalinger, et liv styret af uret, to-do-lister og arbejdspres. Her fremme ved målet her i den idylliske lille bjerglandsby, er alt godt, smukt, stille og fyldt med sydeuropæiske dufte og lyde.
Vi bor i den mest fortryllende lille by i bjergene. Om vinteren bor her kun 60 faste indbyggere og om sommeren lidt flere. Byen hedder Quota og ligger ved byen Poppi ca. 1 times kørsel fra Firenze og 45 minutter fra Arezzo.
Byen ligger langt oppe i bjergene og de eneste udenlandske turister er vores lille familie. Der er langt til storbyer og turisthurlumhej og det er helt som det skal være. Helt perfekt faktisk
Græshopper, cikader, lavendler, store rosmarinbuske. Små firben der solbader, store sværme af myg i solen. Blafrende hvide sommerfugle i lavendelbuskene. Højtråbende, livlige italienere der lever og taler med vilde fagter og mimik i ansigterne. Italienerne LEVER og danskerne fremstår ret grå og stille i den sammenligning. 
Nærvær på gader og stræder. Opmærksomhed om og på hinanden og alle generationer er med – de gamle gemmes ikke væk, men er med på torvet, hvor der drikkes espresso og snakkes om løst og fast, dagen lang.
Ingen er ensomme her, fornemmer vi. Mobilerne fylder bemærkelsesværdigt lidt i bybilledet, på restauranter og når mennesker er sammen. Børn og unge leger sammen på gaden, fra tidligt til sent. En fodbold er det store trækplaster, der samler generationer. For en dansker er det som at genopleve en svunden tid.
Lyden af en Vespa der drøner forbi. En højsnakkende ivrigt diskuterende italiensk familie på den anden side af gaden. Alt dette lytter jeg til og iagttager jeg imens jeg sidder og skriver dette til dig. Det skønneste lydtæppe <3
Morgenen er sval og stille og jeg nyder at starte dagen med at nedfælde ord. Det er som om at ordene især trænger sig på her i Toscana, de smukke omgivelser stimulerer i den grad min skrivelyst. Jeg har lyst til at beskrive alt det jeg sanser, oplever og erfarer – ellers er det som om der slet ikke er plads nok indeni mig til det hele.
Jeg håber du har lyst til at læse med?
Dagens ferieflow i familien starter med at Mikkel og jeg er oppe som de første. Vi drikker morgenkaffen sammen imens vi nyder den smukke udsigt fra huset udover dalen.
Mikkel starter med en morgenløbetur og jeg går en morgentur med Kalle, før det bliver for varmt og drypvis står de andre efterhånden op.
Vi tager på udflugter over middag, når den værste hede er aftaget. Så kloge er vi blevet. Første udflugt var i middagsheden og det var ikke nogen god ide. Nu venter vi til senere på dagen, så der er god tid til at skrive blogindlæg til dig eller spille brætspil – det nyder de 3 andre i familien.
Jeg læser bog og Mikkel vandrer i et skønt naturområde han har fundet tæt på huset – med skøn udsigt over bjergene. En yndlingsplet vi har fundet os her, med herligheder nok til enhver <3
Jeg har allerede skrevet flere Toscana-indlæg hernede fra og måske du allerede har fået nok. Alt tyder på, at du må lære at leve med mine rejseindlæg, indtil jeg er hjemme igen. Jeg nyder at skrive ord fra Toscana, og jeg har lyst til at lade dem flyde i en uendelig strøm. 
I dag kommer du til at se billeder fra den by vi bor i. Byen Quota – der er lillebitte, eventyrlig, autentisk og helt som man forestiller sig en uberørt middelalderby i Toscana.
Det var ved et lykketræf vi fandt stedet, og jeg er sikker på at der findes tusindvis af andre smukke perler som denne, her i Toscana. Et er sikkert – hvis vi skal herned igen, vil vi igen gå efter de lidt fjerntbeliggende små byer i bjergene – der er så meget mere atmosfære her og det gør bare noget ved et sted, at der ingen turister er. En uberørt og autentisk by.
Byen er lille og man kan nemt gå rundt i den. Gaderne er små og smalle, så bilerne holder på torvet og man må nå frem til husene til fods. Her nedenfor ser du byens lille torv og den eneste butik der har åbent fra tidligt til sent og hvor man kan købe alt.
Som ny kunde bliver man budt særligt velkommen af de søde indehavere. Vi er nu på fornavn med dem og deres børn og får hver gang vi handler gode snakke med dem.
Under parasollerne sidder de lokale og sludrer dagen lang. Travlt har de ikke. De sidder bare og er og nyder øjeblikket, de gode samtaler og øjeblikket med hinanden. 
Byen har charme og atmosfære nat og dag. Om aftenen er temperaturen sval, så her er lysten til længere gåture størst. Det bliver buldrende mørkt kl. 21.30, så der kan det være svært at finde hjem, hvis man ikke er stedkendt.
Der er malerisk smukt og næsten filmisk. Jeg føler næsten, at jeg er med i god og stemningsfuld italiensk film? Du får lige endnu et glimt af byen ved aftentide. 
Gaderne eller gyderne er stejle og smalle og man får gode benmuskler af højderne. Vi har erfaret at det er svært at spise is og vandre op til huset af de stejle gader på samme tid. Måske kondien ville blive lidt bedre, hvis vi var flere uger her? 🙂
Italienerne er rigtigt gode til at indrette, udsmykke og dekorere med blomster ude og inde. Se lige et fint tableau og et fortryllende indgangsparti til et af de små byhuse. 
Her kan du fornemme de små og smalle gader, man kun kan passere til fods.
Der er kun stenhuse i byen, bygget helt i samme stil.
Sten på sten som man har bygget i hundredvis af år. Måske det er derfor byen emmer så meget af atmosfære? Den føles næsten uberørt, som besøgte man byen for hundrede år siden. 
I går, da vi sad og nød livet på terrassen, hørte vi pludselig høje trommelyde nede fra byen. I de sidste dage er byen blevet dekoreret med flag og der har været noget “under opsejling”.
Vi spurgte de lokale, som er dårlige til engelsk og de forklarede at der var en “medieval party in the town” (middelalderfest). 
Festen startede åbenbart lørdag aften med trommeoptog. Vi skyndte os at gå ned i byen og nåede at se optaget med de middelalder-klædte lokale i alle aldre. Det var en stor oplevelse. Du ser lige det sidste af optoget her.
Alle steder var der pyntet med blomster og flag og som vi forstod det, så betød det, at man var velkommen indenfor i de huset der inviterede ind med “fugleskræmsler” lavet af blomster som her. 
Der var pyntet med buketter af solsikker alle steder og stillet borde op, hvor der var udskænkning af middelalder-udklædte kvinder og mænd i rustninger. 
Optoget viste os hen til nye steder i byen og selvom byen er lillebitte, var der stadigvæk gyder vi endnu ikke havde gået på. Den lille bitte kirke ligger nederst i byen. Vi havde hørt kirkeklokkerne, men endnu ikke fundet kirken selv. Det hjalp optoget os med. Du ser den lige her. 
Solen var så småt begyndt at gå ned over dalen og se lige et syn. Næsten som et maleri. Farverne er blåviolette – helt anderledes end solnedgangen i det danske. Jeg er så taknemmelig over at have fået lov til at opleve alt dette <3
Vi fortsatte vores tur igennem den lille by, og se lige et indgangsparti til et hus. Charmerende og vist bygget dengang mennesker ikke var særligt høje 🙂
Denne smalle gyde førte os op til byens lille torv, hvor der i dagens festlige anledning var et lille marked, med små boder hvor man kunne købe mad, birra (øl) og lokalt producerede lækkerier og kunsthåndværk. 
Her ser du en bod med håndvævet stof og lokalt producerede broderede kanter. Vi fik os rigtigt gode snakke med de søde mennesker i boderne. De var meget interesserede i at fortælle om deres varer og rigtigt interesserede i at høre hvem vi var og hvor vi kom fra. 
Jeg købte et lillebitte klæde i lyseblåt – perfekt som en lille borddug eller i en bordskåner måske? For altid vil det være et minde for mig om en helt særlig og god ferie og et godt møde med den søde kunsthåndværker.
Vi købte også lokal-produceret marmelade og snittede grydeskeer i træ. Skønne minder at have 🙂
Flere af dem der stod i boderne inviterede os ud på deres gårde, for at vise os mere af de ting de havde produceret. Vi sagde at vi ville komme forbi, imens en lille djævel på skulderen sagde: “I kan jo ikke nå det. Ferien slutter jo snart?”
På torvet var der ved mørkets frembrud, en skuespil-opvisning med folk i middelalderdragter, trommer, fløjter og sang. Det var en stor oplevelse og specielt at opleve en forestilling, hvor man ingen ord forstår 🙂
De lokale grinede, klappede og lo og vi lo med. Herligt at opleve en anden kulturs begejstring i flok <3
Øjeblikket var magisk og eventyrligt. Vi var et øjeblik i drømmeland og stort var ønsket om bare at kunne lade tiden gå i stå.
Det er virkelig en skøn ferie. Jeg stornyder det. Klimaet. Solen. Naturen. Menneskene. Maden. Desserterne. Alt.
Næste indlæg jeg har i støbeskeen handler om den mad vi spiser her. Maden er så skøn, at den er et kapitel for sig. 
Jeg har tusind indlæg i tankerne og en ustoppelig skrivekløe. Nogen af jer har været så søde at sige til mig at jeg altså godt må holde ferie og lade computeren være. Det er sødt af jer, men jeg føler intet pres og ordene kommer helt af sig selv, frivilligt, frydefuldt og fornøjeligt.
Måske jeg skulle emigrere og blive forfatter i Toscana? Det gad jeg da faktisk rigtigt godt 🙂
Åh det ser skønt ud – elsker også både italienerene og spanskernes mentalitet hvad angår sene aftner, med vin i glasset, børn på legestativerne og fællesstemning (: