Når ord ikke er nok. Når følelserne løber af med én, i forsøget på at beskrive sansebombardementerne og den visuelle nydelse af allerfineste slags.
Toscana.
Jeg har tabt mit hjerte til smukke Toscana og kan slet ikke få nok.
Quota – den smukke bjerglandsby i Toscana
Familien er på sommerferie og sikke en skøn ferie. Væk er skærmydsler og stress, væk er grumme Autobahnoverhalinger, et liv styret af uret, to-do-lister og arbejdspres. Her fremme ved målet her i den idylliske lille bjerglandsby, er alt godt, smukt, stille og fyldt med sydeuropæiske dufte og lyde.
Vi bor i den mest fortryllende lille by i bjergene. Om vinteren bor her kun 60 faste indbyggere og om sommeren lidt flere. Byen hedder Quota og ligger ved byen Poppi ca. 1 times kørsel fra Firenze og 45 minutter fra Arezzo.
Byen ligger langt oppe i bjergene og de eneste udenlandske turister er vores lille familie. Der er langt til storbyer og turisthurlumhej og det er helt som det skal være. Helt perfekt faktisk
Græshopper, cikader, lavendler, store rosmarinbuske. Små firben der solbader, store sværme af myg i solen. Blafrende hvide sommerfugle i lavendelbuskene. Højtråbende, livlige italienere der lever og taler med vilde fagter og mimik i ansigterne. Italienerne LEVER og danskerne fremstår ret grå og stille i den sammenligning. 
Nærvær på gader og stræder. Opmærksomhed om og på hinanden og alle generationer er med – de gamle gemmes ikke væk, men er med på torvet, hvor der drikkes espresso og snakkes om løst og fast, dagen lang.
Ingen er ensomme her, fornemmer vi. Mobilerne fylder bemærkelsesværdigt lidt i bybilledet, på restauranter og når mennesker er sammen. Børn og unge leger sammen på gaden, fra tidligt til sent. En fodbold er det store trækplaster, der samler generationer. For en dansker er det som at genopleve en svunden tid.
Lyden af en Vespa der drøner forbi. En højsnakkende ivrigt diskuterende italiensk familie på den anden side af gaden. Alt dette lytter jeg til og iagttager jeg imens jeg sidder og skriver dette til dig. Det skønneste lydtæppe <3
Morgenen er sval og stille og jeg nyder at starte dagen med at nedfælde ord. Det er som om at ordene især trænger sig på her i Toscana, de smukke omgivelser stimulerer i den grad min skrivelyst. Jeg har lyst til at beskrive alt det jeg sanser, oplever og erfarer – ellers er det som om der slet ikke er plads nok indeni mig til det hele.
Jeg håber du har lyst til at læse med?
Dagens ferieflow i familien starter med at Mikkel og jeg er oppe som de første. Vi drikker morgenkaffen sammen imens vi nyder den smukke udsigt fra huset udover dalen.
Mikkel starter med en morgenløbetur og jeg går en morgentur med Kalle, før det bliver for varmt og drypvis står de andre efterhånden op.
Vi tager på udflugter over middag, når den værste hede er aftaget. Så kloge er vi blevet. Første udflugt var i middagsheden og det var ikke nogen god ide. Nu venter vi til senere på dagen, så der er god tid til at skrive blogindlæg til dig eller spille brætspil – det nyder de 3 andre i familien.
Jeg læser bog og Mikkel vandrer i et skønt naturområde han har fundet tæt på huset – med skøn udsigt over bjergene. En yndlingsplet vi har fundet os her, med herligheder nok til enhver <3
Jeg har allerede skrevet flere Toscana-indlæg hernede fra og måske du allerede har fået nok. Alt tyder på, at du må lære at leve med mine rejseindlæg, indtil jeg er hjemme igen. Jeg nyder at skrive ord fra Toscana, og jeg har lyst til at lade dem flyde i en uendelig strøm. 
I dag kommer du til at se billeder fra den by vi bor i. Byen Quota – der er lillebitte, eventyrlig, autentisk og helt som man forestiller sig en uberørt middelalderby i Toscana.
Det var ved et lykketræf vi fandt stedet, og jeg er sikker på at der findes tusindvis af andre smukke perler som denne, her i Toscana. Et er sikkert – hvis vi skal herned igen, vil vi igen gå efter de lidt fjerntbeliggende små byer i bjergene – der er så meget mere atmosfære her og det gør bare noget ved et sted, at der ingen turister er. En uberørt og autentisk by.
Byen er lille og man kan nemt gå rundt i den. Gaderne er små og smalle, så bilerne holder på torvet og man må nå frem til husene til fods. Her nedenfor ser du byens lille torv og den eneste butik der har åbent fra tidligt til sent og hvor man kan købe alt.
Som ny kunde bliver man budt særligt velkommen af de søde indehavere. Vi er nu på fornavn med dem og deres børn og får hver gang vi handler gode snakke med dem.
Under parasollerne sidder de lokale og sludrer dagen lang. Travlt har de ikke. De sidder bare og er og nyder øjeblikket, de gode samtaler og øjeblikket med hinanden. 
Byen har charme og atmosfære nat og dag. Om aftenen er temperaturen sval, så her er lysten til længere gåture størst. Det bliver buldrende mørkt kl. 21.30, så der kan det være svært at finde hjem, hvis man ikke er stedkendt.
Der er malerisk smukt og næsten filmisk. Jeg føler næsten, at jeg er med i god og stemningsfuld italiensk film? Du får lige endnu et glimt af byen ved aftentide. 
Gaderne eller gyderne er stejle og smalle og man får gode benmuskler af højderne. Vi har erfaret at det er svært at spise is og vandre op til huset af de stejle gader på samme tid. Måske kondien ville blive lidt bedre, hvis vi var flere uger her? 🙂
Italienerne er rigtigt gode til at indrette, udsmykke og dekorere med blomster ude og inde. Se lige et fint tableau og et fortryllende indgangsparti til et af de små byhuse. 
Her kan du fornemme de små og smalle gader, man kun kan passere til fods.
Der er kun stenhuse i byen, bygget helt i samme stil.