Jeg skal da lige love for, at det blev hverdag med et slag. Sommer-hvedebrødsdagene fra weekenden sluttede brat. Væk var solen og vores euforiske overskudsglæde og energi.
“Duk lige hovedet moster, du bor altså i Danmark. Kom ikke for godt i gang, du. Det er jo ikke Spanien vel? Træerne vokser ikke op i himmelen her og nej – solen har du kun på lånt tid”.
Hvert eneste sol-sekund tæller og det skal nydes. Hvem ved hvornår og om man får et sekund af solen at se igen?
Slam – den grå hverdag ramte, men så er det jo godt at vi, når vi lukker øjnene, stadigvæk tydeligt kan fremmane weekendens lykkeglimt for vores indre blik? Jeg kniber mig næsten stadigvæk i armen. Fandt sommeren virkelig sted, eller var det mon bare i min fantasi?
På mit kamera har jeg billeddokumentation. Flotte, farvestrålende billeder med sol, grønt, blå himmel og masser af glade smil. Minder om bagende sol, om solcreme og sand i sandalerne, om fornemmelsen af at savne solbriller og solhat, om siesta-agtig ladhed og solskinsdovnerier.
I søndags pinte vi det sidste ud af Kr. Himmelfarts-sommeren. Vi blev ferie-agtigt spontane og tog på tur ud i det blå, min datter og jeg.
Jeg ELSKER at min datter stadigvæk har lyst til at tage på tur med mig. Jeg stornyder hendes selskab og kan mærke, at det er gensidigt. Skønt også at vi har et interessefællesskab. Det varmer morhjertet at vide at jeg vil have hende altid <3
Vi er begge fan af smuk keramik og vi tog på endnu et besøg ud til en af de dygtige keramikere der bor i vores sommerhusområde.
Jeg har tidligere skrevet om en tur til Pottehuset i Nørager. Det sted er virkelig et besøg værd.
Vi skulle jo egentlig bare kigge. Stedet drager i sig selv. Den dygtige keramiker Aase har lavet den smukkeste oase ude i guds fri natur. Overalt er der pyntet med keramik i den skønne have. Bare en havevandring dér, er saliggørende.
Vi har været i Pottehuset flere gange efterhånden og vi blev straks genkendt af den søde Aase. Hun har haft Pottehuset i over 40 år og det er den ældste virksomhed i Nørager, fortælles der på hjemmesiden. Vildt! Hun er fit for fight og still going strong. Sej dame – og sød! 🙂
Vildt alligevel at blive genkendt, når der er gået ½ år siden sidste besøg? Jeg funderede straks: “Købte vi virkelig SÅ meget keramik sidst, eller er Aase bare super sød, nærværende og kan huske alle sine kunder?”
Jeg hælder helt klart mest til det sidste 🙂
Men se lige et slaraffanland. Ville du kunne modstå dette? Nej vel?
Vi skulle jo egentlig bare kigge, men hov – jeg kom til at forelske mig i dette lille skønne kaffekrus – med en snedig kat afbilledet. Kruset har så fin en form, perfekt til min kaffe- eller te-hånd. Jeg elsker det allerede!
Hov og pludselig var der også et solgult krus, jeg heller ikke kunne modstå. Måske det var sommersolens skyld, at jeg kastede mig over de gule nuancer? Skal vi ikke bare sige det? Så har jeg en undskyldning 😉
Er det ikke bare det fineste, smukkeste krus? Jep – og det er resterne af jordbærkagen du kan se i baggrunden.
Jeg vandt jo en KÆMPE jordbærkage hos bageren i Fjellerup i weekenden og den havde vi fornøjelse af i alle dagene. Virkelig lækkert og en sand solskins-sommerbebuder også, med sommerkage og solskinskrus 🙂
Min datter købte også et fint krus, med en fin høne på. Æv også, at jeg ikke lige fik taget billede af det? Det er så charmerende et krus. Også det.
Skønt med disse keramik-minder. Vi vil jo ALTID kunne huske den gode tur vi var på, vi vil altid mindes den søde, dygtige keramiker-Aase og også mindes de gode stunder, vi sammen har haft i sommerhuset.
På vej hjem fra keramik-indkøbene kom vi igennem Nørager-by og så et skilt med garage-salg. Sådan et har vi aldrig besøgt, så det skulle vi da. En ældre rar dame bød os velkommen og vi kiggede på ting, sager og loppefund. Jeg fandt denne fine kande til sommerhuset. Perfekt til kirsebærsaucen til ris a la manden, tror du ikke?
Er den ikke fin? I mine køkkenskabe kan jeg se at jeg vist – ups – har en svaghed for fine kander. Kender du mon det? At have sådanne svagheder? Det tror jeg nok du gør. Måske du bare har andre laster? 🙂
Hjemvendt igen fik jeg plantet mine nye fine zink-krukker til med krydderurter.
Her ser du en oregano og basilikum. Jeg har også plantet en timian og er de ikke fine, mine nye zink-hænge-krukker? Jeg tænker at de er lidt nemmere at flytte rundt på, end et rigtigt krydderurtebed?
Vi vil nemmere kunne tage dem med hjem, hvis vi – oh skræk og ve – bliver forhindret i at være i sommerhuset i længere perioder.
På billederne her var skytæppet allerede trukket for solen. Mentalt burde det kunne have forberedt os på hverdagens grå komme. Næh, det gjorde det ikke.
Jeg vågnede mandag morgen og var klar til at køre på job direkte fra sommerhuset. Jeg havde korte sommerkjoler og fikse sandaler med i sommerhuset, men det var jo pludselig frysende koldt. Jeg kom derfor på arbejde i mine havebukser og en reservetrøje jeg ikke har haft på i 5 år. Sikke et syn. 😀
Sådan er det med sommerhus-reserve-garderober. Det lever jeg med. Simple living – jeg er fan 🙂
Nå men weekendens sommerglimt lever i mig og jeg synes da, at jeg på vejrudsigten har set spirende tegn på solglimt igen?
Vil bare lige fortælle dig, at jeg på dine og egne vegne har lavet en deal med vejrguderne. I pinsen skal solen skinne på os – igen – ikke? 🙂
Mange hilsner Solglade Gitte
