Ak herre jemini – jammer og klage og et nødskrig og råb om HJÆLP og medynk. (Læs ikke med her hvis du har tandlægeskræk vel? Please – bringer lige en advarsel på forhånd. Ønsker IKKE at påføre dig skræk og “tænders gnidsel”).
Trækker nitten i tand lotteriet
Jeg har været hos tandlægen i dag. En akut tid. Plejer ellers ikke at pibe, men nu er jeg BANGE og frygter det værste.
Et for længst parkeret tandlægetraume er akut blevet vakt til live igen.
Vi spoler lige tiden et par måneder tilbage.
Læser du trofast med på bloggen, vil du vide, at jeg i sommerferien brugte et par ferieuger med søbemad, penicillin og smertestillende. Jep – jeg blev opereret i en tand – en grum og fæl operation – hvor der undervejs blev boret hul helt op i bihulen. Det var skræmmende!
Åh jeg kan næsten mærke det igen, bare ved at skrive om det!
Ulykken var en slem betændelse der havde bredt sig oppe under en tand med krone. Uha en betændt rodspids – der bare havde fået lov til at brede sig. En betændelse der havde hygget sig med at skabe mest mulig ravage – over tid.
NÅ men jeg overlevede operationen. Jeg stod det igennem. Jeg bekæmpede et akut tandlægetraume, men kom alligevel ud på den anden side dog lidt skadet på krop og sjæl. Det var mareridtsagtigt. Det var slemt, men jeg klarede den! 🙂
Som en vaskeægte bibliotekar havde jeg jo lavet lidt research før operationen. Konfronterede tandlægen med de hårde facts “Jeg kan læse at helbredelsesraten kun er 60-70 % – er det så ikke en dødssejler? Skal vi ikke bare få trukket tanden ud i stedet for?”
Jeg følte mig barnlig, uansvarlig og ikke særlig voksen. Var klar til at ofre min fine kindtand, blot for at slippe for den operation. Var tapper og fornuftig og bevarede min kindtand. Fulgte tandlægens anbefalinger. Lyttede til autoriteten og modstod angst, bæven, smerter og panik.
Jeg betalte kassen – en gigasum – og brugte et par uger på at restituere mig fysisk som psykisk.
Jeg slikkede mine sår – men var chokeret slået omkuld. Det var angstfremkaldende at være vågen til sådan en operation, men endnu mere sejt, at jeg kom ud på den anden side. Wow. Var stolt og følte hurtigt jeg kom videre og følte mig faktisk sej og på en måde ubesejret.
En tandoperation stillet op imod verdens ondskab. Så føler man sig jo pjattet, barnlig og lille. Det var jo i virkeligheden bare piece of cake – intet ondartet? Ingen krig, bomber, trusler eller terror. Ingen dødelig sygdom, blot en lille bitte kindtand med lidt pine i og en tandlæge, der ville gøre alt – drabeligt – i verden for at hjælpe? Det burde jeg jo i virkeligheden være taknemmelig for?
Et par uger på smertestillende, penicillin og søbemad ad libitum. Bagefter følte jeg mig lidt latterlig. Hvorfor al den selvmedlidenhed over så lidt?
Stingene blev fjernet og allerede der var jeg videre. Når jeg skulle genfortælle tandlægemareridtet, fik jeg dog gåsehud igen. Traumet blev hurtigt vakt til live. Skulle vist alligevel have overvejet den fulde narkose?!
NÅ men vi spoler lige tiden frem til i dag. Eller rettere: Til de sidste par uger.
En mystisk murren i kæben. En underlig følelse ved tandbørstning. Pludselige smerter i øre og pande. Et pres. En dunken. Ud af det blå. Insisterende. Påtrængende. Ildevarslende.
Tik – tak- tik – tak.
Min underbevidsthed kørte af sted med klogskab og indsigt. Med min fornuft vidste jeg det jo godt. Tandmiséren var vakt til live igen. Tilhørte jeg mon så alligevel de stakkels 20% som tandoperationen ikke kunne hjælpe? Altså én af de sølle stakler, hvor betændelsen bare ville fortsætte med at ulme for til sidst at bryd ud i lys lue, igen?
Jeg prøvede at ignorere smerterne. Prøvede at fortrænge min fornuftige underbevidsthed. Fortalte ikke noget om smerterne til nogen, lidt igen en barnlig reaktion?”Hvis ingen får noget at vide, er det jo som om det slet ikke findes?” lidt efter devisen “Der går ikke røg af en bål, uden der har været ild?”
Hvis man nu slet ikke omtaler røglugten, så er der vel ingen der opdager noget? Så kan røgen vel også pludselig forsvinde igen? Hvis nu kollegerne ikke ved, at man har ondt imens man sidder der på kontorstolen, så er det jo som om man SLET ikke har ondt, eller?
Måske tanden så bare pludselig ville glemme alt om pineri og traumekick? Måske smerten bare – vupti – pludselig ville være væk igen en dag? Når den sådan kunne snige sig ind på mig, ville den vel også pludselig kunne snige sig væk igen? Helt uden indgriben?
Suk – jeg har ventet. Forgæves. Desværre var der ingen happy end. Smerten tog til. Jeg følte mig komplet latterlig. For guds skyld! Ingen ved sine fulde fem ignorerer da en tandpine i ugevis uden at gå til tandlægen? Jo jeg gjorde. Blind – naiv – og virkelighedsfornægtende. Åh jeg orkede bare ikke at få hul på den (tand)-byld igen? For at blive i tandpine-jargonen
Nu står jeg åbent frem:
Jeg har erkendt at jeg har tandpine i den tand der blev opereret i sommers. Har erkendt, at jeg er nødt til at få gjort noget ved det. Jeg har været så voksen og ansvarlig, at jeg i dag har opsøgt en tandlæge. Af egen fri vilje, var det ikke flot?
En tandlæge, der udskrev penicillin efter 1 minut. En tandlæge der fortæller om “hævelse” og mistanker og som tavst nærstuderer røntgenbilledet og fortæller om “Aktitivet” under tanden.
Jeg bryder mig IKKE om når tandlægen siger at der er aktivitet under nogen af mine tænder! Det lyder ildevarslende. Det får mig til at tænke på en lavine, en dominoeffekt. Når der er aktivitet under en tand, giver det en tandlæge anledning til at foretage sig noget “aktivt” under min tand – og det synes jeg SLET IKKE om!
Jep – jeg trak nitten i tandlotteriet. Min opererede tand klarede den ikke. Jeg tilhører åbenbart den smalle marginal af tand-uheldige. Jeg er én af de 20% der trækker nitter i tand-lotteriet og som skal opereres igen og igen i de uheldige tænder. Vi taber med tænderne, men forhåbentlig vinder vi noget andet?
Jeg er voksen, ansvarlig og viljefast. Jeg spiser nu tappert min penicillin – igen – og er klar til endnu en tandlæge-konfrontation imorgen. Tandlægen vil sikkert overbevise mig om, at jeg næste gang igen vil tilhøre de 80% der klarer operationen med succes. At jeg bare lige skal igennem en “lille” operation og betale en giga-regning i receptionen. Igen.
Nix – jeg har besluttet mig. Jeg vil – afklaret og viljefast – imødegå en tandløs skæbne. Når jeg fremover vil smile til verden, er det med en kindtand mindre. Sådan leger man ikke med mig – den kindtand er færdig med at spille mig et puds!
Tanden skal ud. Det er mig der bestemmer! Nix weiter – og ikke mere pineri og plageri. Et tomt hul i munden og et tandløst smil. Who cares. Jeg er komplet kold. Ting som forfængelighed og kosmetisk ydre – jeg er bare SÅ meget forbi det punkt. Det betyder bare INGENTING i den store sammenhæng, når der er smerter og endeløse infektioner som alternativ.
Jeg vil glæde mig til et liv som lykkelig tandamputeret. Tænk – en tand der ALDRIG mere skal drille eller volde besvær?
Søde kollega Lene foreslog i dag et gebis. Se det var nu måske alligevel ikke nogen dum ting? Tænk tænder der ALDRIG kan gå pine i? Genial og helt fantastisk opfindelse, sådan et gebis faktisk?! 🙂
Nej spøg til side. Håber du læser dette indlæg med et glimt i øjet.
En tand – who cares. I den store sammenhæng betyder den intet og det mener jeg virkelig.
Jeg klarer den og piber kun lidt. Tag mig ikke helt så alvorligt som det lyder. Jeg håber du midt i tandpineriet, får et lille smil på læben af min fortælling? 🙂
Du kender mig. Jeg ELSKER jo når små detaljer kommer til at lyde som noget stort. Det bliver detaljerne ikke nødvendigvis større af. Jeg elsker bare at skrive lidt finurligheder om mine hverdagsbetragtninger og smårefleksioner. Elsker at dele mine oplevelser med dig. Store som små. Tænder eller ej.
Snart er det uden tand – og jeg glæder mig som et lille barn.Ikke til vejen derhen men til tiden som tandløse Gitte.
Sender dig et af mine sidste hele Colgate-smil, med ubrudt tandrække 🙂
Kære Gitte, Jeg håber, du er frisk igen? Jeg vil ikke gøre dig forskrækket, men det kommer jeg nok desværre til alligevel, Vær endelig obs på, at du ikke efterfølgende føler dig træt og dårligt tilpas. Hvis du ikke har det godt, så afsted til lægen. Med det samme. Og få checket din infektionstal. Insister! Som den anden Karen skriver, så er der nemlig en risiko for, at betændelsen fra tanden spreder sig via blodet til hjertet. Med en betændt hjerteklap til følge – og det skal behandles i en fart. Ellers er det fatalt – vi har desværre gjort… Læs mere »
Det er meget genkendeligt. Pøj-pøj med din beslutning.
Husk endelig at lægge tanden under hovedpuden, måske findes tandfeen når det kommer til stykket, man kan aldrig vide.???
Men anyways, en masse medfølelse og trøst i din retning, det er bare øv at have tandpine..
God weekend trods alt
Hej Gitte – åh kan næsten føle hvordan det gør med den tandpine, har selv prøvet det for mange år siden !! Jeg håber du får den trukket ud så driller den ikke mere 🙂
God weekend til jer
Knus fra Tove P
Jeg har været ude for det samme. Var desværre ansat et sted hvor jeg selv skulle betale mit fravær, så gik ikke til tandspecialisten med det samme. Det endte med en betændt hjerteklap og kunstig koma ?. Fik den opereret og siden trukket ud. Så velkommen i klubben ?
Jeg blev desværre hjerneskadet, og er nu tilkendt fleksjob.
Så pas på jeres tænder derude ‼️
Åh , din stakkel…Føler med dig …Ved lige præcis hvad du er oppe imod , da jeg også har ” trukket nitten ” hos tand-feen :-((( med tandlægeskræk og al den gru der dermed hører.
Jeg er 63 år og har erkendt at jeg ikke kan ændre på det…Har prøvet al verdens ting : udeblivelse i en årrække , beroligende medicin, alkohol, hypnose men intet har ændret på min skræk , og tanken om gebis lurer ofte som :-))))…De sidste mange år har jeg frivilligt sat mig i stolen hvert kvartal, men det bliver ALDRIG en vane …
Jamen, som tandlæge vil jeg nu også sige, at hvis operationen ikke gav heling, så er tandudtrækning en rigtig god behandling. Re-operation er derimod ikke!
Pøj pøj med behandlingen
Jeg forstår så godt at du fravælger tanden, der er intet værre end den form for tandpine! Jeg vil hellere føde end at opleve den konstante og intense smerte man har ved betændelse i rødderne. Min første fødsel tog 41 timer – den er stadig at foretrække!
Kære Gitte
Velkommen i 20% klubben ?. Her har vi en løbende opsparing til de tandlægeregninger, der med jævne mellemrum kommer væltende. Vi hygger os med Ibuprofen og yoghurt, og vi smiler til verden med et lidt anderledes smil ??. Vi kender til smerte, og til den lettelse, det er at få fjernet en betændt bandit. Held og lykke med det forestående ??