Varm kakao. I dag får du opskriften på en helt enkel og klassisk kop hjemmelavet varm kakao med flødeskum.

Varm kakao - opskrift med mælk & flødeskumUhm – varm kakao er symbolet på hygge. Når vinden rusker og regnen siler er der intet skønnere end at samles om en kop varm kakao og lade de kolde fingre varme op.

I dag skal du høre om varm kakao med flødeskum – lavet af god kakaopulver.

Hjemmelavet kakao er fyldt med intens kakaosmag og smager SÅ meget bedre end den færdig-købte. Lidt letpisket  flødeskum på toppen, fuldender successen. 😉

Nej vent lige, en lun og nybagt bolle hører da med. Disse lækre grovboller med havregryn vil være et godt bud 🙂Varm kakao - opskrift med mælk & flødeskumEller hvad med fødselsdagsklassikeren – boller og varm kakao?

Fødselsdagsboller - opskrift på bløde bamseboller
Bagenørdens fødselsdagsboller
Se opskriften her

Skal du servere rigtigt luksus, skulle du prøve at smelte 200 gram chokolade i mælken i stedet for kakaopulver.

Varm chokolade er toppen! Men en noget dyrere servering jo. Du bestemmer 🙂

Nedenfor får du opskriften på vamam kakao lavet bare med kakaopulver

Varm kakao - opskrift med mælk & flødeskum

Varm kakao – få en nem opskrift med mælk & flødeskum hér

Varm kakao med flødeskum - varme i kop og krop
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Familiens favoritter
Keyword: varm kakao
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1,2 liter mælk gerne skummet eller letmælk
  • 3-4 spsk sukker
  • 3 spsk kakaopulver gerne med lidt top. Kan erstattes af 200 gram mørk chokolade
  • Flødeskum rørt af 2½ dl piskefløde

Sådan gør du

  • Hæld 2 dl mælk i en gryde og rør kakaopulver og sukker godt ud heri. Rør til der ikke er klumper længere.
  • Tilsæt resten af mælken og varm op under svag varme.
  • Smag til med ekstra sukker. Trænger din kakao til mere smag, så rør evt. lidt mere kakaopulver u i lidt mælk og tilsæt.
  • Hvis du bruger chokolade, skal den bare smeltes med sammen med mælken. Tilsæt gerne al mælken på én gang.
  • Pisk flødeskum
  • Serveres kogende varm

Noter

Kakaopulver kan erstattes med 200 gram mørk chokolade, der langsom smeltes sammen med mælken. Varm chokolade <3
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Hjemmelavet kakao med flødeskum, giver varme og sødme til krop og sjæl

Det er rigtigt nemt at lave hjemmelavet kakao og tro mig, der vil ske magi i dit hjem. Intet kan kickstarte hyggen som en god kop kakao, fyldt med smag og kraft.

Kakao gør underværker, både i overført og i konkret betydning.

Man får et energi-boost, men bagefter kan man så godt lige opleve, at man får brug for en middagslur.

Tror det er den beroligende, afslappende effekt? Det kan varm kakao nemlig også 🙂

Sådan laver du varm kakao med mælk og kakaopulver – se billederne her:

Kakaokur med varme i kop og krop til de frysende vinterramte. Er du også fan? 🙂
Varm kakao - opskrift med mælk & flødeskum

Ægte varm chokolade i luksus version med smeltet chokolade – det må du prøve

Hvis du vil prøve en kop ægte varm chokolade i luksusversion, så prøv at smelte 200 gram chokolade langsomt med mælk.

Det bliver en rigtig god og energigivende koncentreret chokoladedrik.

Prøv den, hvis du har chokolade på lager. Jeg bruger bare almindeligt kogechokolade – det behøver ikke være en chokolade i luksusklassen.

Varm kakao - opskrift med mælk & flødeskum