Noget i ovnen app lukker med udgangen af 2023.

Øv også! Det er meget sjældent jeg har dårlige nyheder til jer, men i dag har jeg en lidt trist nyhed til jer der bruger Noget i ovnen app.

I er mange der har været glade for app’en – også jeg, så det er med stor beklagelse jeg må meddele at app’en nedlægges ved årsskiftet.

Allerførst er det vigtigt at slå fast:
  • Hjemmesiden nogetiovnen.dk lukker IKKE og du kan fortsat tilgå de næsten 3000 opskrifter  døgnet rundt helt gratis.
  • Hvis du følger bloggen på Facebook, så vil jeg fortsætte med at dele opskrifter her, helt som normalt.
  • Det er altså kun Noget i ovnen app der nedlægges med udgangen af 2023

Noget i ovnen app ophører pr. 31.12. 2023

Noget i ovnen app ophører pr. 31.12. 2023

I 2019 blev Noget i ovnen app lanceret, men siden februar 2023 har den ikke kunnet downloades i appstore/ Google Play.

Hvis du har haft app’en på telefonen, har du kunnet bruge den som normalt i perioden og vil fortsat kunne gøre det resten af 2023 ud.

Hvorfor lukker Noget i ovnen app’en?

Firmaet, der har stået bag app’en, har desværre opsagt samarbejdet og det er ikke lykkedes mig at få lov til at videreføre app’en på egen hånd.

Desværre har firmaet bag besluttet sig for at satse på andre fokusområder og markeder i stedet.

En app koster omkring 100.000 at udvikle, så det vil blive en meget bekostelig affære for mig at lave en ny. Der vil også skulle sælges virkelig mange app’s før udgiften er tjent ind.

Beklager virkelig, jeg ved jo at I er mange der har været meget begejstrede for Noget i ovnen app. Noget i ovnen app ophører pr. 31.12. 2023

Hvad gør du så nu? Her nogle tips til alternativer – sådan kan du bruge og gemme opskrifterne fra nogetiovnen.dk fremover
Udviklingsideer/ønsker:

I er flere der bl.a. har brugt Noget i ovnen app som en reklamefri indgang til nogetiovnen.dk. Jeg overvejer derfor at lave en form for reklamefri betalingsadgang til nogetiovnen.dk måske med huskelistefunktion? Jeg ved dog ikke hvornår og om det bliver realiseret.

Beklager virkelig, men det er desværre ikke en beslutning jeg har eller har haft indflydelse på. Jeg håber og appellerer til jeres forståelse. <3

Midt i alt dette er jeg så glad for at jeg selv driver og står bag nogetiovnen.dk. Her ejer jeg selv indholdet 100% og kan selv beslutte hvad der skal ske – og hvornår.

Bare rolig! Min hjemmeside med alle mine opskrifter kommer ALDRIG til at lukke – jeg skal bæres ud! 🙂

Der er en masse nye opskrifter på vej dette efterår. Glæd dig! Tusind tak til dig der kigger med og bruger løs af mine opskrifter.

Har du spørgsmål til ovenstående? Så tøv ikke med at stille dem i en kommentar herunder

Mange hilsner fra

Gitte – Noget i ovnen hos BagenørdenNoget i ovnen app ophører pr. 31.12. 2023


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.