Hejsa – her lige et travlt pip fra mig.

Det lange ben foran. I skarpt trav. Fuld galop og med håret flagrende efter mig.

Jeg er glad. Fuld af pep og en krop og et sind fyldt med spændende opgaver, på mit civile job.

Arbejdstimerne er for korte og arbejdsdagen slutter for tidligt. Kollegerne er de bedste, opgaverne mangeartede og der er rigeligt med udfordringer og udviklingspotentiale. Jeg får lov til meget og jeg tager gerne chancen. Jeg elsker det!

Det er den fedeste fornemmelse, at have det sådan, når man er på job. Jeg nyder hvert et mit. Mit job er min absolut største yndlingsbeskæftigelse – næst efter at blogge lige måske?

Jeg kan godt mærke, at der er for få timer i døgnet for mig – men bare rolig jeg er ikke stresset. Jeg er glad for alt det jeg laver og prøver at prioritere, selvom det kan være svært. Bloggen er stor og den fylder, både i teknikrummet, de daglige blogindlæg, kommentarer, mails og beskeder. Jeg åbner først kontorpinden, når jeg er hjemme ved 17-tiden, og i dette tidsrum er der også familietid, aftensmaden skal laves, der skal tages madfotos, som skal redigeres og der skal vaskes op, rettes opskrifter til. Tempo, tempo.

Jeg følger med, men jeg skal hele tiden tænke over hvad jeg bruger tiden på og hvordan.

Jeg er min egen direktør men jeg er fuld af fremdrift, og kan ikke altid selv finde ud af at sætte farten. Jeg vil klart alt for meget, her i livet. Jeg har ingen små børn længere og det giver en kolossal frihed. Jeg elsker at producere og være kreativ og faktisk giver det mig fornyet energi. Jeg stormer tit afsted, men får faktisk energi af det.

Trænger jeg til et pusterum, så fanger jeg min krimi, cykler lidt langsommere hjem på hjemturen, snakker med mine kære, glor ud i luften lidt eller drømmer mig lidt væk til uvirkelige smukke scenarier på Instagram eller lader op med at følge interessante Twitter-debatter. Bare rolig. Jeg passer på mig selv, men jeg gad da alligevel godt, at døgnet havde den dobbelte tid.

Så havde jeg blogget endnu mere. Bagt endnu flere kager. Arbejdet lidt længere tid. Kreeret flere spændende retter. Brugt slow-cookeren endnu mere. Opgraderet bloggen lidt oftere. Dyrket endnu flere samarbejdspartnere op. Fået styr på mine håndskrevne lapper med endnu ej udgivne opskrifter.  Læst mange flere krimier. Nusset Kallehunden endnu mere. Været besøgsven og arbejdet frivilligt. Tjekket og forelsket mig i nye blogdesigns, endnu oftere.

Jeg ville helt sikkert også få besøgt min familie endnu mere og have tættere kontakt til mine forsømte venner, men nye tilvalg betyder fravalg, også gange nogle af de svære.

Jeg er kun et menneske og slutter fred med, alt det jeg ikke når. Jeg halser efter og prøver at følge med mig selv og alle mine planer, ideer, ambitioner og den fulde energi.

En typisk hverdag for mig

En typisk dag for mig, starter kl. 6 om morgen og slutter kl. 23. Jeg står op, faktisk – næsten – morgenfrisk hver dag. Spiser en hurtig koldthævet grovbolle og drikker en stor kop kaffe latte.

Normalt cykler jeg til job – en frisk tur på 7 km. Idag måtte jeg tage  bussen, for det er jo hamrende glat derude. Jeg mindes jo med gru mit styrt for nogle år siden – hvor jeg gled på cyklen og brækkede kravebenet – fy det var fælt! og det ønsker jeg ikke at opleve igen.

Jeg blæste ind på jobbet og deltog i en intern workshop 8.15 – hvor en kollega underviste inspirerende og lærerigt. En gave at blive klogere hver eneste dag! Herefter gik det over stok og sten. Mails. Kollega-drøftelser om projekter og udviklingsideer. Udlånsvagt. Frokost. Flere mails. Evaluering. Kalenderopdatering. Undervisnings-planlægning. Tilmelding til temadage. Webredigering. Ud over stepperne og timerne forsvandt.

En tandlægetid, der skulle passes. Min familie havde givet mig kniven for struben. Vi skal til Norge i næste uge – på vintertur og jeg har ondt i en tand. Belært af min elendige tandhistorik, så ved familien vist godt, at når jeg har ondt i en tand, så accelerer tand-historien nemt til gruopvækkende scenarier med operation, tandudtrækning, penicillin – hele paletten.

Tandlægen udskrev penicillin – og en hilsen om at kigge forbi efter Norges-turen. Måske venter tandudtrækning? Åh ikke nogen skøn ting at vende hjem til!

Jeg har jo helt glemt at fortælle dig om, at vi skal til Norge i vinterferien, Jeg satser på god internet-dækning, så jeg kan blogge imens. Mikkels skal stå på langrend og min mand og jeg tager med som selskab, for at nyde livet i en skøn hytte på fjeldet imens. Vi er totalt vilde med Norge alle mand, men jeg har hidtil kun været med om sommeren. Du kan læse flere af mine norske ferieberetninger lige her Jeg glæder mig til at opleve Norge ved vintertide også.

Jeg glæder mig til vinterferie. Jeg glæder mig til Norge. Vi er så småt begyndt pakkeriet og det er første gang jeg skal på ferie udenlands, siden vi fik sommerhus. De sidste mange ferier har jeg haft behov for at være i sommerhuset, elsker det jo stort, men da vi er der næsten hver weekend, er det jo også fedt at se noget nyt og prøve noget andet.

Jeg glæder mig! Vi skal have tanket op med lys, beundret fjeldtoppe, vandret i bjergterrænnet, jeg vil læse krimier, bage lidt kage måske og lave lækkert mad selvfølgelig også. 🙂

Jeg tager kameraet med og fotogrejet også – og du – og bloggen – skal da med på sidelinjen – jeg skal gøre ALT hvad jeg kan for det. Norges-turen skal du nok komme til at høre meget mere til 🙂

Efter fyraften nåede jeg lige en samtale med Skat. Som blogger er jeg CVR-registreret og jeg kan betro dig, at der følger mange genvordigheder med, med moms, Nem-konto, forskudsregistrering og indberetninger. Det er klart meget sjovere for mig at bage kager og lave mad, men jeg klarer strabadserne – og telefon-hjælperne på Skat.dk var så søde i dag. Dejligt man føler sig taget i hånden, når man bevæger sig på områder med tynd is – og det er skat.dk for mig.

Hjemme ventede lækkert aftensmad fra i går – den lækre karrygryde thank god – for nu var klokken blevet 19.00. Vi stornød hinandens selskab omkring middagsbordet og spiser altid først, når alle er hjemme og vi kan spise sammen. Det sætter vi stor pris på og har altid gjort det, alle mand.

Det er her ved middagsbordet vi vender dagens gang, spørger til hinanden og snakker om stort og småt. Dagens gode og dårlige oplevelser vendes, det er godt både at læsse af eller berige.  Smartphones og TV er bandlyst ved bordet og vi nyder frirummet. Fællesskab, nærvær og familiens tætte bånd – er det vigtigste i verden for mig. <3

Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælkForinden havde vi fået leveret ugens indkøb på Nemlig.com. Når man har så travlt som vi har, er det en sand fryd, at kunne bestille på nettet og få varer leveret til døren. En dag skriver jeg en særlig anbefaling om denne service til dig, for det er virkelig helt fantastisk og har virkelig lettet et stort pres for os herhjemme.

Drengene ordnede opvasken og vasketøjet klarede de også. Den fyldte opvasker lige så. Vi fordeler opgaverne fint herhjemme – jeg skal bare lige engang imellem minde om, når vasketøjskurven og opvaskeren er fuld. Det er som mine øjne åbenbart særligt gode til at spotte det – de fanger det ikke altid selv 😉

Herefter fulgte dagens ubesvarede mails til bloggeren og søde kommentarer og hilsner der skulle besvares. Heldige mig, alle jer der tager sig tid til at skrive til mig. <3

Jeg er taknemmelig for alt det jeg har. Jeg er taknemmelig for alt det jeg kan og som jeg gør med glæde. Jeg er taknemmelig over alt det gode i livet, der gør mig glad. Alle de gode mennesker og muligheder, der er omkring mig. Alle de døre der står åbne, hvis man er klar. Det er jeg <3 

Jeg funderede om dagens indlæg skulle blive en opskrift eller et af de mere personlige indlæg.

Jeg valgte det sidste. Mon du fik noget ud af det, funderer jeg nu over? Kunne du mon bruge mine skriblerier til noget? Tjo – jeg synes altid selv rigtigt godt om at komme “bag om” de personer jeg følger på blogs, Instagram, Twitter, Facebook o.a. Altså der hvor jeg fornemmer at personerne bliver virkelige og ægte – der hvor “bagsiden” vises – råheden, sandheden, sårbarheden, hverdagen.

Håber også du synes om at komme med om bag min facade engang imellem?

Du skal være så velkommen 🙂

Snart er kl. 23.00 – mit absolutte seneste max-sengetids-tidspunkt. Jeg må hellere få gennemlæst indlægget, rettet og sendt ud til dig. Nu er du jo nok gået i seng? Havde mit døgn flere timer, var mine indlæg blevet færdige til dig langt før – the story of my life…. Hellere rykke sent – end aldrig flytte sig….

Jeg elsker at skrive til dig og jeg synes det er så skønt at vide, at du sidder lige der bag skærmen og læser med.

TAK – også fordi du læste med til sidste ord på min alen-lange hverdagsrappport 🙂