Chokolade panna cotta – en meget nem dessert, der er et hit til nytår eller andre festlige lejligheder.
Panna cotta kan du lave på få minutter og du skal bruge ganske få ingredienser. En skøn dessert, som vi tit laver til nytår.
Det smarte er nemlig, at den kan laves klar i god tid i forvejen, før gæsterne kommer. Tit kan man også købe fløde meget billigt efter jul. I dag købte vi ½ liter for 1 krone! Det betyder billige panna cottaer til os og vores gæster! 🙂
Jeg har efterhånden lavet panna cotta i mange afskygninger – få inspiration til flere opskrifter nederst i dette indlæg. Prøv f.eks. også denne panna cotta med hvid chokolade og Bailey.
Den panna cotta, du skal høre om her, kan du lave på ingen tid, med kun 5 ingredienser.
Jeg har brugt mørk chokolade, men du kan sagtens også lave den med hvid chokolade eller mælke chokolade.
På toppen har jeg drysset lidt hvid chokolade og brændte mandler, til overs fra julen.
Du kan også pynte din panna cotta med flødeskum og f.eks. finthakkede mandler, nødder eller grofthakket Daim. Du bestemmer.
Desserten er drøj i brug. Med kun få dl. piskefløde, kan du lave dessert til mange. Man kan ikke spise en stor portion, så anret den gerne i små glas.
Selvom der er husblas i, så bare rolig. Det skal bare smeltes med, sammen med fløden. Det kan ikke gå galt. Bare følg de få enkle trin i min opskrift nedenfor.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Chokolade panna cotta – få en god nem opskrift på dessert til nytår her
Ingredienser
- 3½ dl fløde
- 100 gram mørk chokolade kan erstattes med hvid eller mælkechokolade
- 2 spsk sukker
- 1 tsk vaniljesukker eller ½ vaniljestang
- 2 blade husblas
Drys:
- 25 gram grofthakket hvid chokolade kan erstattes med andet chokolade el. f.eks. grofthakket Daim
- 25 gram brændte mandler
Sådan gør du
- Læg husblassen i blød i vand i ca. 5 minutter
- Hæld piskefløden i en gryde og tilsæt sukker og vanlijesukker ell. vaniljestang. Pisk godt. Varm fløden op - den må ikke komme helt op på kogepunktet.
- Tag gryden af varmen. Knug vandet af husblassen og pisk den i fløden. Hak chokoladen fint og tilsæt. Pisk til chokoladen er smeltet.
- Hæld din panna cotta i 4-5 serveringsglas, med lige meget i hver. Lad dine panna cotta afkøle minimum 1-2 timer eller til den er stivnet. Tildæk glassene med husholdningsfilm, når den er stivnet, hvis den skal holde sig på køl i længere tid.
- Før servering, så hak f.eks. brændte mandler og hvid chokolade groft og drys på
- Så er din chokolade panna cotta klar til servering
Noter
Panna cottaen kan laves i forvejen, den kan holde sig på køl i 2-3 dage.
Opbevares i køleskab, tildækket med husholdningsfilm Du kan pynte dine panna cotta med flødeskum og f.eks. hakket DaimNemme fløde desserter med chokolade – prøv panna cotta med chokolade til nytår måske?
Mange nyder panna cotta til dessert til nytår – og det gør vi også tit hjemme hos os.
Jeg er blevet helt vild med at lave panna cotta. Det er en cremet og mild dessert, der smelter på tungen.
Faktisk er det også en billig dessert, især hvis man kan købe fløden billigt. Det gode er også, at den kan varieres på så mange måder.
Denne chokolade variant, var et hit. Prøv også denne Nutella panna cotta – uhm.
Hvad er panna cotta?
Panna cotta betyder “kogt fløde”, for det er faktisk bare dét det er. Det er dog lidt misvisende, for faktisk så skal fløden i en panna cotta ikke koge. Varm den kun lige op til før kogepunktet.
Hvis din piskefløde bliver for varm, så kan du opleve at der kommer bundfald i din panna cotta. Den smager dog ganske fint alligevel, så kassér den ikke.
En helt enkel dessert med piskefløde, tilsat sukker, vanilje og gerne en anden smagsgiver. Det kan være f.eks. Nutella, kanel, brombær, appelsin, jordbær?
Du skal bruge husblas i desserten, men bare rolig. Den skal bare smeltes med, sammen med fløden, det kan ikke gå galt.
Måske du skulle prøve den gode chokolade panna cotta som dessert til dine gæster? De bliver vilde med den, kan du tro.
Få flere gode nemme opskrifter på panna cotta her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.