Blokhus ferie – det allerbedste sted. Vi har været på ferie i Blokhus og her får du lige en lille rejseberetning.
Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus

I dag har vi haft den skønneste dag i Blokhus. Frokost på Futten og så har solen skinnet fra en højblå himmel, fantastisk.

Vi legede turister en smule i dag, og fik set smukke omgivelser og indtaget kalorier i rigeligt omfang.  Dagen startede med en sprød koldthævet grovbolle De dér bagerrundstykker mætter bare ikke nok, synes vi, så godt vi havde det store dejfad med til Blokhus.

2014-02-12 09.23.12

Vesterhavshytten morgenidyl morgenboller koldthævede morgenboller hurtigt koldthævet dej ferieliv familielykke Bagenørden i Blokhus Bagenørden serverer græskar morgenboller i Vesterhavshytten

Solen skinnede insisterende ind af vinduet og jeg kunne ikke dy mig. Det var så forårsagtigt, at jeg fandt en lækrog udenfor sommerhuset og nød en times solbadning med thermojakke og tophue. Grunden til sommerhuset er gravet ud i klitterne, så det ligger helt i læ. Skønt sted, og himmelen blev bare mere og mere blå.. Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus

Blokhus ferie og frokost på Futten – læs min rejseberetning her

Sådan ser Vesterhavshytten ud, og man kan fange sol på alle sider. Skønt! Det må være himmelsk om sommeren, men her er prisen også “himmelsk”. 12.000 kr en uge. Gys 😉
Frokost på Futten og høj himmel i BlokhusEfter lidt formiddags-“solbadning” gik vi en tur i Blokhus, forbi Galleri Blakhus og så på smukke fine tingFrokost på Futten og høj himmel i Blokhus og sære figurer til særpris. Sat ned fra 24.000 til 12.000 et fund for de penge Den var nu ikke et must-have for mig, men skæg at kigge på 😉Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Destinationen for vores tur var restaurant Futten, som er en af Blokhus’ ældste restauranter. Futten var oprindeligt den gamle købmandsgård og det siges, at Futten er navnet på den gamle høkers hest. Hesten var syg på sine gamle dage, og byens mandlige borgere ville tit kigge forbi og “se til hesten” (=drikke en øl med høkeren). Pludselig var stedet blevet et serveringssted og en meget velbesøgt kro, i særdeles smukke omgivelser ovenikøbet. Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus På “Futten” kan man spise Fut-frokost som er en stor buffet med lækre fiskeretter, hjemmelavet rejesalat, fiskefrikadeller, fiskefilet, frikadeller, mørbradbøf, ost, kage og så videre.

Her på de lidt mørke billeder, ser du fiskefrikadeller med  hjemmelavet remoulade, den lækreste rejesalat med dild og sild med hjemmelavet karrysalat.Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Fiskefileterne var fantastiske. Helt friske og sprøde og remouladen var uovertruffen.Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Mørbrad i flødesauce har altid været min favorit. Ja kønt ser det ikke ud, men fantastisk smagte det. Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Ja ja og som altid til buffetter, bliver man mæt før tid men når der er kagebord bagefter melder man ikke fra. Se lige en lækkerbisken her. Jeg tror det var hvid brownie/blondie med hindbær i bunden? Fantastisk lækker kage! Selvfølgelig fik vi krokaffe til. Det hører sig til når man er på kro. Kaffen smager altid særligt godt på kro, hvorfor mon?Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus

Vi vraltede mætte ud af kroen til dette syn. Futten ligger lige ved siden af Strandingskroen hvor man også kan spise rigtigt lækkert mad. Der er flere gode spisesteder i Blokhus og der er smukke historiske velholdte bygninger. Stemningsfuldt at gå tur, især i solskin 😉Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Bagefter kørte vi til Mårup kirke ved Lønstrup. Kirken der er tæt på at styrte i havet. Det føltes som om vi stod ved verdens ende og sikke en smuk udsigt. Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Der var frysende koldt, det kan men ikke se på de smukke billeder, men bidende kulde fra vest. Det var dramatisk natur, og vi fulgte instrukserne og blev bag indhegningen. “Fare for nedstyrtning” og ja man ved jo det passer, for flere sommerhuse er styrtet i grunden og flere grave på kirkegården ved Mårup kirke. Det er resterne af kirken du kan se i baggrunden til højre. Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Længst her tilbage kan du se Rubjerg Knude fyret. Der kom vi ikke op i dag, men måske vi når det en af de sidste dage? Vi skal have polartøjet på på vandreturen, det er frysende koldt.Frokost på Futten og høj himmel i BlokhusBag om kirken er naturen endnu mere rå og skrænterne stejle. Vi undrede os over, at så mange nye sommerhuse er bygget her? Hvordan tør nogen sove roligt om natten i deres senge her?Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Ja vi har nogle vovehalse i familien der lige skulle tæt på. Moren holdt sig på sikker afstand.Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus Smuk smuk tur og på hjemturen shoppede vi lidt hos lokale keramikere og andre butikker med 70% udsalg. Mondæne, hippe Lønstrup var blæst for mennesker, men charme har byen og omgivelserne stadig.

Vi var propmætte stadigvæk da vi kom hjem, så her får du lige et glimt af min aftensmad. Tykmælk med chokommüsli. Det er forkert for min krop at storspise et kæmpemåltid midt på dagen, så godt man kan tage lidt lettere på aftenens hovedmåltid.

Vi sluttede dagen af med rommy, is med chokoladedrys og en god film på TV. Nu er vi ved at finde ferietempoet 😉

Vi ses i morgen. Håber du kan lide at være med Bagenørden på ferie 🙂
Frokost på Futten og høj himmel i Blokhus