Pelle Cavalier – beretning fra et hundeliv

Pelle Cavalier. Læs en beretning fra et hundeliv.

Solen skinner og min familie er hjemme ved mig. Jeg er lige vågnet fra min formiddagslur. Heldige mig – straks var der én klar til at nusse mig helt vågen. Det elsker jeg.

Tror min mor prøver at tage billeder af mig med sin mobil – sær lille metaltingest de mennesker bruger altid. Er det mon deres legetøj? Ok, måske de bare er lige så glade for deres legetøj som jeg er for min yndlingsgummibold? Så forstår jeg dem pludselig godt!

Hvorfor synes hun det er sjovt at tage billeder af mig lige når jeg er vågnet, der må da være grænser? Hallo, hvem har hørt om privatliv her?

Pelle Cavalier – beretning fra et hundeliv

Heldige mig – det er som om jeg den sidste uge er blevet jordens heldigste hund. Igen i morges fik jeg en lille klump lækker hundemad i en skål. Sådan noget fra dåse jeg ellers aldrig plejer at få. Den dåse ser megadyr ud. Mine hundemennesker rørte et eller andet i først, men jeg tror bare at de små hvide piller er nogle de putter i for at gøre min mad endnu lækrere, tror du ikke?

Bagefter kom jeg en tur ud i haven og legede med min kammerat Mille. Vi opdager pludselig ting i haven vi begge synes er spændende at kigge på. Det behøver ikke være det store. Det kan ske at vi bare falder i staver. Aner faktisk ikke hvad vi stirrer på hér.Så sært, den sidste uge er min hoste pludselig væk. Den dér irriterende hoste som gjorde at jeg ikke kunne lege, løbe eller orke noget som helst. Mon jeg bare har været forkølet? Det er SÅ fedt nu at have energi til at lege med mine mennesker og Mille igen!

Når jeg har det allersjovest, fræser jeg rundt i huset og skrider rundt på alle kludetæpperne. Tror mine mennesker ligger de tæpper i huset bare for min skyld. De er megafede at glide på. Her ser du et billede hvor jeg lige er stoppet op. Jeg kigger på min mor, øh mig, jeg har da ikke bumlet noget kludetæppe??

Ser jeg ikke sød ud? Så sød, at du måske ville kunne finde på at give mig en ny portion af den der hundemads-lækkerbisken med de små hvide piller i?
Jeg har det supergodt og ville lige sende dig en hilsen. Min mor havde vist skrevet et tårepersende indlæg om at jeg var syg. Det forstår jeg ikke. Jeg er da ikke syg.

Jeg fejler jo ingenting og får ovenikøbet nu endnu lækrere mad, mange flere krammere fra mine mennesker, endda mange flere af de rigtigt gode legeture nu hvor de ligger sig ned på gulvet til mig? Der hvor menneskene tager brillerne af og lader mig nusse deres hår og prøve at slikke dem i ørerne.

Alle elsker pludselig at gå tur med mig, og alle vil lege med bold. Hvad sker der lige for mig? Jeg er da ikke syg, jeg er jo bare jordens heldigste hund? 🙂

Søndagshilsner fra mig til dig. Har du hund, så giv den da lige en ekstra hundekrammer. Den er VILD med du er hjemme i dag. Prøv at smid dig ned på gulvet til den og tag brillerne af og se hvad der sker. VUF VUF!

Mange tak for dine tanker <3

Kærlig hilsen

Pelle, 9 år

Gitte Hansen

Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.

Se Gittes opskrifter her

Opskriftudvikler Digital formidling Sociale medier Bibliotekar