Jordbærmarmelade. Her får du opskriften på en nem og lækker jordbær marmelade med friske eller frosne.

Den skønne jordbærsæson er startet nu og de sommersøde jordbær kan købes alle steder. Hvor er det skønt!
De allerførste bær spiste vi direkte fra bakken, som spiste vi af en slikskål.
En hel lang vintersæson har vi ventet. De første danske jordbær bær smager ustoppeligt godt og jeg/vi kan slet ikke få nok af dem.
De udenlanske bær, som vi kan købe om vinteren, er kun en sølle afskygning af de sommersøde jordbær.
Danske jordbær er svære at slå, især i disse dage når sommersolen i særlig grad har solmodnet dem.
Heldige os – alle de skønne jordbær vi har i vente forude. Jordbær i alle afskygninger. 
Skønne jordbærkager, jordbærcrumble, jordbærmuffins, jordbæris, jordbær panna cotta, jordbærgrød – alle de jordbærlækkerier.
Klassikerne må vi heller ikke glemme: jordbær med fløde eller chokoladedyppede jordbær.
Få en masse lækre opskrifter med jordbær nederst i dette indlæg.
Jordbærmarmelade eller syltetøj med jordbær, som jeg kalder det i flæng, er også en ægte sommerbebuder for mig.
I dag købte jeg 3 bakker. Vi spiste 1 bakke som dessert og resten lavede jeg en hurtig portion jordbærmarmelade af.
Det er den opskrift du skal høre om i dag.
Daggamle jordbær er perfekte til jordbærmarmelade, og de kan tit købes billigt.
Det gør slet ikke noget at jordbærrene er lidt bløde og overmodne. Så bliver bærrene nemlig bare endnu sødere.
Prøv lige at se hvor fine bærrene er, selvom de er fra dagen igår. Perfekte til jordbærmarmelade – og lige til at spise også.

Det er nemt at koge marmelade og du kan bruge lige den mængde bær, du lige har i overskud.
Dagens marmelade er en ren jordbærmarmelade, men du kan sagtens blande med rabarber også.
Ren rabarbermarmelade smager også skønt, eller hvad med en lækker hindbærmarmelade?
I dagens version har jeg bare kogt bær, vanilje og sukker.
Du kan bruge syltesukker eller geleringsmiddel (Marmelit) for at tykne marmeladen. Du kan også snyde lidt og tilsætte lidt Maizena eller kartoffelmel.
Man kan også sagtens lade marmeladen koge ind, til den ønskede konsistens. Det gjorde jeg med dagens marmelade.

Du får opskriften på den nemme jordbærmarmelade lige her: