Livet er ikke lutter lagkage……der er også grumme tandhistorier

Med skønne sommerlige billeder af blåt vand og blå himmel, prøver jeg at fortrænge de vildeste tandsmerter.

Bringer lige en advarsel:

Står du overfor et snarligt tandlægebesøg, eller har du tandlægeskræk, vil jeg opfordre dig til IKKE at læse med på dagens indlæg. 

Solen skinnede og onsdagens eftermiddag var ellers skøn. Stemningen var mild og god i byen, vinden var lun og alt var godt. Menneskene der mødte mig smilede. De spiste is og havde god tid. Småsludrede. Hyggede sig.

Mig?

Jeg var på vej til tandlægen. En snigende tandpine/ørepine havde de sidste dage fortalt mig at noget var fat. Så klog er jeg blevet, at jeg nu ved, at tandsmerter ikke forsvinder af sig selv. Man kan ikke lige vente og se og håbe på at problemerne løser sig selv. Hvis man gør det, bliver man i hvert fald snydt.

Tandlægen var venlig og smilende og jeg lagde mig frivilligt i tandlægestolen. Et røntgenbillede blev taget og dommen faldt: “Betændelse under en rodbehandlet flækket tandrod”. En tandhistorie af de helt grumme var en realitet.

Gode råd var dyre. Flugt var ikke en mulighed, selvom angst/flugtstemningen på rekordtid bredte sig i min krop.

“Er der en Plan B.? Hvem kommer og redder mig? Kan jeg slippe? Hvorfor kom jeg overhovedet frivilligt? Hjæælp? MOAR! JEG VIL IKKE??”

Tandlægen og jeg tog en hurtig beslutning. En voksen-beslutning. Hvorfra modet kom, ved jeg ikke. Tanden måtte ud.

Lige i sekundet følte jeg mig mega-sej. Beslutningsdygtig. Handlekraftig. Modig og tapper.

“Jeg gør det helt rigtige” “JA, vi gør det!” Teamspirit. Yes, we can do it!”

Tandlægen fandt bedøvelsessprøjterne frem. Der var mange. Bedøvelsen bredte sig langsomt til mund, kind og hals. Hævelse. En lille kvælningsfølelse sneg sig ind, selvom min indre stemme jo godt vidste at det var psyken der spillede et puds.

Tandlægen begyndte med sine remedier. Instrumenterne var store, mange, grove og håndværker-agtige. Der blev skramlet og indstillet skarpe spot-lys.

Operationen begyndte med svage rokkerier. Tandlægen tog efterhånden hårdere og hårdere fat og det blev hurtigt tydeligt, at bedøvelsessprøjterne ikke virkede. Der måtte flere til….og flere til…..og endnu flere.

Min jamren overdøvede alt.

En ting var den knasende pressende fornemmelse, det var slemt nok, men det frygtelige var, at jeg kunne mærke hvert eneste rokkeri. En smerte så intens, at sveden sprang, muskerne krampede sig sammen og vejret kun blev trukket stakkato – ren hyperventilering.

Jeg lå lige dér i tandlægestolen og følte at jeg kæmpede for mit liv uden at kunne flygte.

Det er jo derfor, det er så grumt. Følelsen af at du bare SKAL gennemgå de vilde smerter og at der ingen udvej er. Følelsen af at være spærret inde, trængt op i en krog, ukampdygtig og helt i tandlægens vold.

Faktisk er og var det traumatisk at have så ondt, i vågen tilstand. Faktisk mindes jeg kun lige mine børnefødsler som noget der på niveau?

Kampen med tanden tog næsten 1 time. 8 bedøvende sprøjter og et genstridigt område i kæben der ikke kunne bedøves.

Ren tortur, at få hevet en tand ud, uden tilstrækkelig bedøvelse. Husker du mon den grumme scene med nazi-tandlægen?

Det var mig, der sad i den tandlægestol.

Ja min tandlæge er sød og rar, men tortur var det nu alligevel, også selvom hun bare passede sit arbejde og faktisk gjorde et virkelig godt stykke arbejde. Det kan man nu nemt glemme, imens dramaet står på.

Måske du er faldet af i historien nu? Faktisk kan jeg godt forstå det. Jeg har heller ikke selv lyst til at læse videre.

Tanden kom ud til sidst og det var tydeligt at det var en meget syg tand der kom ud. Den var mørk af betændelse i bunden og så slet ikke  ud til at have haft det godt. Det var det klogeste træk, at få hevet den tand ud, selvom det lige i øjeblikket føltes som den dummeste ide. Det vildeste overgreb.

“Måske det var betændelsen, der var skyld i, at bedøvelsen ikke virkede så godt?” Ja noget kunne tyde på det….

Jeg var totalt i chok bagefter og sad rystende og forkommen i tandlægens venteværelse og prøvede at komme til hægterne. Da svimmelheden var aftaget, kunne jeg slingre hen til dankort-automaten og betale for miséren. Det føles altså bare SÅ forkert? Nogen burde da være kommet til mig med den vildeste belønning i stedet for?

Jeg havde ellers lovet mig selv en fin bluse fra butiksvinduet, men efter tandlægens tortur havde jeg totalt mistet al lyst til fornøjelse. Når man har stået dér koldsvedende i angstens hjørne, er fine bluser det sidste man tænker på.

Jeg luntede tilbage på job og thank god for skønne kolleger, der lagde ører til mine chok-beklagelser. Efter lidt tid, lykkedes det mig/os faktisk at grine lidt af tand-elendighederne. Gode kolleger er guld <3

Jeg trillede stille hjem på cykel. 

Aftensmads-planerne blev sat på hold. 1 liter yoghurt fra Netto kunne det blive til.

Tandlægen sagde: “Du vil nok få en del smerter i aften”….

En underdrivelse af de helt store. Lige nu har jeg så ondt, at jeg ikke kan sidde stille i stolen imens jeg skriver dette til dig. Jeg pines og sveder og gruer for natten, der lige nu synes skræmmende lang.

Ja jeg ved godt at jeg ikke lider i stilhed, men AV, PIV og JAMMERKLAGE!

Jeg har taget en ny stor gigtpille og to panodiler og tæller minutter til de virker.

Kom og slå mig ud med en hammer, please? Giv mig noget narkose eller noget der ligner?

Dette indlæg handlede slet ikke om mad og kager..

Som en ældre kone med sølle tænder har jeg erfaret, at “Livet er ikke lutter lagkage. Der er også tandlægebesøg indimellem”.

Mon der kommer mad og kager på bloggen igen?

Jeg tvivler. Jeg tror ALDRIG at jeg kommer til at bruge mine tænder igen. Bare tanken om at tygge….

AV, PIV og JAMMER!

Tak fordi du udholdte alle mine beklagelser. Det er faktisk tæt på at jeg ikke engang kan udholde mig selv.

I morgen venter en ny dag…..heldigvis uden tandlægebesøg –

Hov og jamen se da lige? Der sneg sig en lille smiley ind, mon ikke det går til levesiden så 🙂

 

8
Skriv en kommentar

4 Kommentar tråde
4 Tråd svar
1 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
5 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Jenny

Stakkels Gitte.
Jeg vil forsøge at trøste med, at lagkage med creme, kompot og flødeskum ikke kræver mange kæbekræfter, du behøver jo ikke spise bundene.

Christel

Kære du, jeg føler med dig!!!! Jeg var næsten samme tur igennem for 2 uger siden. Og det har været 2 uger i helvede:-(. Efter 1 uge gik der betændelse og jeg er på hæftig pencillin kur. Ingen Havde forberedt mig på smerterne, og jeg var sygemeldt i en hel uge!! 7 dage med konstant rota af 2 panodil og 1-2 Ipren hver 4-5 time…OGSÅ om natten. Åh de skrækkelige lange nætter…. Endelig er jeg ved at blive mig selv igen. Det er godt, for om 1 uge skal jeg i stolen igen og have opereret de næste to visdomstænder… Læs mere »

Venterpaavinblog

Jeg turde ikke læse med, så sender bare tusinde kram 😆

Yvonne i

Uhhh ha da en frygtelig omgang 😯 HADER virkelig at komme til tandlæge med alle de tortur instrumenter og så ovenikøbet skal betale for det 🤣🤣
Håber godt nok du får en rolig nat og godt den skide tand er ude
God bedring og håber da det går til levesiden 😘😘😘

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer