Minutsteaks er nemme steaks, for de kan hurtigt trylles, ja faktisk skal de kun stege 1-2 minutter på hver side hver side.
Anvisningerne du får i dag, kan du bruge, hvis du skal stege andre steaks også, for grundprincipperne er de samme.
Vi flottede os og spiste steaks på en ganske almindelig torsdag. Vi skulle fejre vores nyindkøbte “pommes frites-maskine”, som du nok skal komme til at høre mere til, og hvad spiser man til pommes frites? Steaks og bearnaise-sauce selvfølgelig da. Pommes frites’ene blev perfekte råstegte kartofler og vi er allerede ret vilde med vores nye vidunder – en Actifry hedder den. Jeg skal nok skrive et selvstændigt indlæg om vores nye geniale pommes frites-maskine, der kan tilberede pommes frites med kun 1 tsk olie. Jeps – det passer. Mon ikke allerede kiloene er begyndt at rasle af os? 🙂
Mon ikke der venter mange nye Actifry-opskrifter forude? Jeg tror det. Bare hold øje her på bloggen. Du kan godt begynde at glæde dig 🙂En minutsteak er ikke en af de dyreste udskæringer, og faktisk ved jeg ikke helt hvad forskellen er på en minutsteak og en tykstegsbøf. Mon ikke det er den samme udskæring, men blot to forskellige betegnelser? Hvis du kan gøre os klogere, så del gerne en kommentar herunder 🙂
Anvisningerne nedenfor kan du bruge til begge udskæringer og det samme gælder også entrecotes og engelske bøffer.Indrømmet.
Jeg foretrækker nok egentlig mest en steak med fedtkant eller fedtmarmorering, som i en rib-eye, men en minutsteak kan være en rigtig god “hverdags-steak”. Vi købte 2 minutbøffer for 40 kr og det var billigt. Man kan faktisk tit være heldig med gode tilbud på billige udskæringer, men gør dig gerne dine egne steak-erfaringer og brug de steaks, du synes allerbedst om.Min mand sværger helst til slagtens dyre udskræringer som f.eks. en Cote du Boeuf – som koster spidsen af en jetjager, men som også er et virkelig lækkert stykke kød. Vi har prøvet at tilbede sådan et dyrt stykke kød en engang og du kan finde en opskrift lige her.
På en ganske almindelig regnvejrstorsdag, kan en billigere minutsteak nu fint gå an. Det du’r jo ikke at vi leger flottenheimer hver dag 🙂Det er afgørende hvordan du tilbereder din steak, for selvom kødet er billigt, så kan du faktisk sagtens få et rigtigt godt resultat, også selvom din udskæring ikke er den dyreste. Kig med og få tips nedenfor:
Opskrift på minutsteaks – steaks med smør stegt på pande:
Ingredienser
- 2 minutsteaks tykstegsbøffer eller engelske bøffer kan også bruges
- 5-10 gram smør
- salt/peber
Sådan gør du
- Tag dine steaks ud af køleskabet ½-1 time før de skal tilberedes.
- Dup steaks'ene tørre og drys dem godt med salt. Lad nu steaksene trække ved stuetemperatur til de skal bruges
- Varm din stegepande eller din grillpande op, så den er rygende varm. Læg steaks'ene på den varme, tørre pande og steg dem 1 minut ved høj varme. De skal ialt stege ca. 1 minut pr. cm. tykkelse. Drys med salt/friskkværnet peber.
- Vend steaks'ene og tilsæt smør. Drys med salt og peber på den anden side også. Steg nu steaks'ene 1 minut på den anden side også ved høj varme.
- Sænk temperaturen til middel varme og steg bøfferne yderligere 1 minut på hver side. Steaks'ene er gennemstegte, når kødsaften er klar. Er kødsaften rød, er steaks'ene stadigvæk røde indeni.
- Tag panden af blusset og lad bøfferne hvile på stegepanden i 2-4 minutter. Vend dem en enkelt gang undervejs.
- Servéres f.eks. med pommes frites og bearnaisesauce
Noter
Det var en rigtig fin torsdagsmenu og pommes-frites-kartoflerne var også en succes. Faktisk kan der trylles nemme og lækre pommes frites i en meget sundere version i sådan en Actifry-fidus. Ja det apparat kommer du til at høre meget mere til 🙂En fin lille torsdagsteak, klar på ingen tid.
Minut stakes er tynde bøffer der er maskine modnet, eller bankettynde
Du vil forhåbentlig finde ud af, at en actifry er meget andet end en pommes frites maskine 🙄. Jeg er så glad for min, at jeg måtte have en til sommerhuset også. Men kan lave alt muligt i den 👍👍. Kender du gruppen mig og min actifry ? Den er god til at komme igang med 😊
God fornøjelse med Tiffy, som min maskine hedder 😉