Rabarbercrumble i airfryer. Her får du en nem opskrift på den lækreste crumble dessert med rabarber, lavet nemt og hurtigt i airfryeren.
Sikke en dejlig lille kage jeg bagte til eftermiddagskaffen i dag. En lynhurtig lille crumble med nogle af de første rabarber fra haven.
Det er virkelig genialt at man så nemt kan bage små kager i airfryeren. Perfekt lille kage til 2-4 personer.
Mon ikke det rækker i langt de fleste familier til hverdag? Perfekt til den hurtige lille lækkersult eller til få kaffe gæster.
Det er så smart, at man slipper for at varme den store ovn op for så lille en kage.
Faktisk så var denne crumble med rabarber færdig på kun et kvartér. Den kan laves med næsten al slags frugt/alle slags bær.
For nyligt bagte jeg denne æblecrumble i airfryeren. Det er jo rabarber sæson nu, så det var oplagt også at prøve at lave en rabarber crumble version.
Wow den blev god! Vi nød den lækre rabarbercrumble med flødeskum til. Skøn dessert!
Jeg dryssede også lidt mandler på toppen. De crunchy bagte mandler er nemlig bare SÅ lækre på en crumble. Prøv du også gerne dét, eller tilsæt lidt marcipan. Kagen er dog også rigtig fin uden.
Den nemmeste kage. Brug gerne den frugt der lige er i sæson, men wow den er nu bare rigtig god med rabarber.
Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på kager du kan bage i airfryer,
Opskriften er nem og du får den lige her:
Rabarbercrumble i airfryer – opskrift på rabarber crumble kage
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 160 gram rabarber + 2 spsk sukker ca. - skåret i 1 cm. stykker. Kan erstattes med pærer eller anden frugt
- 40 gram smør
- 25 gram havregryn kan erstattes med kokos eller ekstra hvedemel
- 50 gram mel
- 50 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- evt. 8-10 grofthakkede mandler og/el. marcipan tern kan udelades
Sådan gør du
- Vask rabarberne og skær dem i 1 cm. stykker. Lad den allernedste del på rabarberen sidde. Fordel rabarberne i en skål og drys med 2 spsk sukker. Lad dem trække i sukkeret lidt.
- Bland de tørre ingredienser (mel, sukker, havregryn og vaniljesukker) i en skål og smuldr smørret i tilsidst. Dejen bliver tør og smuldrende.
- Fordel rabarberne i et lille smurt tærtefad/bradepande. Min lille bradepande målte 19 cm. i diameter. Bageforme af metal leder varmen bedst
- Fordel smuldredejen på rabarberne og tryk dejen godt ned med fingrene (så den ikke vil hvirvle rundt under bagningen).
- Drys evt. grofthakkede mandler og/eller marcipan på toppen. Tryk mandlerne ned i dejen
- Bag rabarbercrumblen ca. 15-16 min. v. 175 grader eller til den er sprød, gylden og rabarberne møre. Tjek den undervejs og vend evt. mandlerne, så de ikke bliver for mørke. Bagetiden afhænger af bageformen og din airfryers varmeevne.
- Rabarbercrumblen servéres lun med flødeskum eller vaniljeis til.
Noter
Tænk at man kan lave sådan en lækker dessert rabarber crumble på kun et kvartér
Jeg har bagt mange kager i min airfryer i tidens løb, men denne rabarber crumble er én af de største successer.
Den smagte bare så godt. Knasende sprød og lækker og så skulle jeg kun tjekke den en enkelt gang. Gennembagt og perfekt i første forsøg.
Det kan næsten ikke gå galt med en crumble i airfryer. 🙂
Prøv også at bage rabarber i airfryer uden crumble. De er også lækre og meget nemme at lave.
Du skal bare lige holde øje med at mandlerne på toppen ikke bliver for mørke. Jeg vendte mandlerne lidt, da de første 10 minutter var gået. De blev sprøde, bagte og helt perfekte.
Crumble kager er faktisk særligt gode at bage i airfryeren. Her er der nemlig ikke nogen kagedej i bunden, der skal gennembages helt.
I de fleste airfryere er der kun varmelegeme i toppen. Det er perfekt til en crumblekage, hvor der også kun er dej øverst på kagen.
Jeg har dog også bagt en lækker rabarberkage i airfryer. Den opskrift skulle du da næsten også tjekke ud?
Prøv også denne crumble med blommer. Uhm.
Det var perfekt at bruge min lille airfryer bradepande til crumblekagen.
Det er dette sæt jeg har købt til min airfryer (reklamelink). Bradepanden har jeg brugt både til pizza, omelet og madbrød, men den er også god til at bage i.
Du kan sagtens bruge andre bageforme eller også bare en lille aluform.
Bageforme af metal leder varmen bedst. Måske din tilberedningstid skal forlænges lidt, hvis du bruger en anden slags bageform? Læs mine råd om tilbehør til airfryer her.
Airfryeren gjorde det igen! Tryllede lækkerier til os. Skøn lille maskine!
Jeg elsker at eksperimentere med min airfryer og snart finder næsten 200 airfryer opskrifter på nogetiovnen.dk
Du kan se alle mine airfryer opskrifter ved at klikke her
Få opskrifter på lækre søde sager og kager du kan bage i airfryer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.