Brownie i airfryer. Wow tænk at man så nemt kan lave en lille chokoladekage i sin airfryer eller ovn.
Skønt med de små nemme lækre kager, man kan trylle nemt og hurtigt. Perfekt til os impulsive mennesker, der hurtigt vil se resultater. 🙂
Ideen opstod fordi vi lige havde en rest Nutella i overskud i køkkenskabet.
Jeg har før prøvet at lave disse nemme Nutella cookies, som også kun består af ganske få ingredienser.
Kunne man mon ikke lave en lille chokoladekage af den nemme Nutella cookie dej. tænkte jeg? Det skulle prøves!
Nutella er jo lidt dyrt, så nøjedes med at lave en lille kage. Her er airfryeren et hit, hvis man har sådan én.
Her kan man nemlig bage små portioner, hvor det ikke giver mening at bruge strøm på at tænde den store ovn. Smart!
Vi er kun 2 herhjemme og her er en lille kage perfekt. Så bliver vi ikke fristet af store kager.

Har du ikke en airfryer, så kan kagen selvfølgelig sagtens bages i en almindelig ovn. Dejen kan også bruges som cookie dej.
Du kan også bage kagen i mikroovn a la en kage i kop kage?
Brug f.eks. denne opskrift på chokoladekage brownie i mikroovn til inspiration.

Jeg tilsatte lidt chokolade til dejen, men det kan du sagtens udelade.
Den lille kage rækker til 2-3 personer. Servér gerne flødeskum, vaniljeis og friske bær til. Den må du altså prøve!

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: