Svenske chokoladebrød. Uhm her får du opskriften på sprøde chokoladesnitter, der er super nemme at lave.
De kan altså noget de svenskere – de har styr på det med kagerne! 🙂
Disse svenske chokoladebrød er skønne og det er denne svenske kladdkake også. Chokoladekager af allerbedste slags.
Kagerne du skal høre om i dag, er sprøde, lækre chokoladesnitter som kan laves på ingen tid.
Jeg fandt noget overskydende chokolade i køkkenskabet, så lækkert med chokolade i kagerne.
Har du ikke lige chokolade på lager, så spring det gerne over. Kakaopulver kan fint gøre det alene.
Opskriften er rigtig nem og består af ganske få ingredienser. Jeg vil tro, at du har dem alle i dit køkkenskab?
Et fad kager kan være klar på under ½ time. De svenske chokoladebrød vil være perfekte at lave, når den spontane lækkersult opstår. Både store og små vil elske dem 🙂
Kakaosnitterne kan fint holde sig i dagevis, hvis du opbevarer dem i en tætsluttende kagedåse.
Opskriften på de lækre chokoladesnitter kommer lige her:
Svenske chokoladebrød – nemme og lækre chokoladesnitter
Ingredienser
- 150 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 100 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 spsk kakao
- 100 gram blødt smør
- 1 æggeblomme + ½ æggehvide
- Evt. 100 gram grofthakket chokolade
- Pensling:
- ½ æggehvide
- Perlesukker
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser
- Smuldr smørret i og saml dejen med æggeblomme og den halve æggehvide
- Hak chokoladen groft og tilsæt
- Ælt dejen godt igennem. Er den for smuldrende, så fugt hænderne med lidt vand. Ælt til den hænger sammen.
- Del dejen i 3 dele og tril 30 cm lange stænger. Det er nemmest at trille dem direkte på bagepladen beklædt med bagepapir.Stængerne kan være noget porøse. Hvis du ikke kan trille stængerne, så tryk dem evt. bare sammen til lange pølser.
- Rul stængerne flade, ca. 5-6 cm brede
- Pensl stængerne med æggehvide og drys med perlesukker
- Bag chokoladestængerne ca. 10 minutter v. 175 grader varmluft. Kagerne bages midt i ovnen.Kagerne er stadigvæk være lidt bløde, når du tager dem ud.
- Skær straks snitter på skrå, imens stængerne stadigvæk er varme.
- Lad kagerne køle af, før du putter dem i en kagedåse.
Noter
Nemme, sprøde og lækre chokoladesnitter – lækre chokoladesmåkager
Kagerne er rigtigt nemme at lave og der bliver 50-60 stk ud af denne portion. Kagerne kan holde sig rigtigt længe i kagedåsen, lige indtil de er spist 🙂
De smager skønt som de er, men tilsæt også gerne revet appelsinskal til dejen.
Sådan laver du kakaosnitter – de svenske chokoladebrød – se billederne her:
Kagerne er perfekt sprøde udenpå og bløde inde i midten. Helt som de skal være.
Æggehviden gør skorpen ekstra sprød og perlesukkeret både pynter og søder. Helt sådan skal de svenske choladedrømme se ud.
Du kan roligt kaste dig ud i de svenske chokoladekager – de får den allerbedste anbefaling med her fra mig. 🙂
Få flere lækre opskrifter på chokoladesnitter her:
1.
2.
3.
4.
5.
Kan man lave dejen og så bruge udstikkere?
Jeg bagte disse her igår og mine børnebørn er helt vilde med dem
. De bliver snart bagt igen, tak for denne meget lette opskrift