Citronkage med citronglasur – lækker svampet citronmåne

  • Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåne
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmånePå bloggen ligger der allerede flere fantastiske citronkager og venter og ved du hvad? Nu kommer der endnu én til samlingen

Hvis de andre var “Verdens Bedste”, må denne være universets? Den smager så godt, at man kan høre englene synge. Jeg er totalt vild med den og det var min familie også. 5 – 6 nej 10 stjerner herfra!

En færdigkøbt citronmåne blegner totalt ved siden af denne hjemmelavede én af slagsen og har du først én gang prøvet at bage din citronmåne, er du færdig med at købe én, tro mig.

Kagen du skal høre om i dag, fik jeg idé til fra en sød bloglæser der skrev og spurgte, om man mon ikke kunne lave den gode tykmælkskage i en citronvariant? God ide, tænkte jeg og tanken har spøgt hos mig længe.  Da der forleden var øko-citroner på tilbud i supermarkedet, slog jeg til.Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåneAlle sejl blev sat og i dag blev citronkagen som tykmælkskagevariant udviklet i mit køkken. Det var en FANTASTISK idé kære bloglæser, tak for den! Kagen blev så god, at jeg næsten overvejer at søge om patent. Den er GULD. 🙂

Tykmælk i kagen gør kagen ekstra svampet og lækker.  Kagen er helt uden æg og kan røres sammen på ingen tid, blot med ske. Der er ialt brugt 3 citroner til kagen, både citronskal og citronsaft og det er netop dét der gør kagen så ekstra god.

Husk at du allerhelst skal bruge øko.citroner, når skallen skal bruges, for de uøkologiske er nemlig sprøjtede. Der er brugt 1 citron i dejen og saften fra 1 citron blev dryppet over den færdigbagte kage. I glasuren brugte jeg saft fra 1 citron og revet citronskal fra alle citronerne. Dvs. 3 citroner i alt.

Man er ikke i tvivl om, at det er en citronkage der er på kagetallerkenen, men på den gode måde.  Glasuren blev fin påskegul og den er hvinende syrlig, netop som glasuren på en ægte citronmåne skal være. Kagen er totalt et hit og nu kan jeg vist ikke trække den længere.Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåneHer kommer opskriften på den skønne citronkage:

Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåne
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: Frugttærter og bradepandekager
Kategori: Brød og kager
Portioner: 10 -12 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • Dej:
  • 5 dl tykmælk
  • 3 dl sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Saften fra 1 øko. citron
  • 50 gram smeltet smør kan udelades
  • 6 dl hvedemel
  • tsk natron
  • Dryp: Saften fra 1 øko. citron
  • Citronglasur: Saften fra 1 øko.citron + ca. 4½ dl flormelis + revet citronskal fra alle 3 citroner

Sådan gør du

  • Rør sukker og vaniljesukker i tykmælken
  • Riv citronskallen af alle 3 citroner fint og stil til side
  • Pres saften af den ene citron og tilsæt sammen med smeltet smør
  • Bland natron i hvedemelet og sigt det i dejen.
  • Vend dejen med en dejspatel, og rør til dejen er fri for klumper
  • Smør et tærtefad og hæld dejen heri. Mit tærtefad måler 25 cm og er 5-6 cm. i højden. Du kan fint bruge en firkantet bageform eller fordele dejen i to lavere tærtefade.
  • Bag kagen 35-40 minutter v. 150 grader varmluft. Kagen skal bages nederst i ovnen og den er færdig, når den er gylden på toppen og der ikke længere hænger dej på strikkepinden.
  • Pres citron nr. 2 og dryp/pensl kagen med citronsaften straks kagen er kommet ud af ovnen.
  • Stil kagen til afkøling.
  • Citronglasur: Pres den sidste citron og tilsæt den fintrevne citronskal fra alle 3 citroner. Tilsæt flormelis. Prøv med 4 dl først. Glasuren skal ikke være for tynd. Flormelis-mængden er vejledende, for jeg ved jo ikke helt hvor meget saft der er i de citroner du bruger.

Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåneKagen smagte skønt og helt perfekt i dag, men alligevel er jeg sikker på, at den vil smage endnu bedre i morgen, når den har trukket og rigtigt fået lejlighed til at “sætte sig”.

Citronsaften vil trække godt ned i kagen og smagen fra den syrlige citronglasur vil også fordele sig helt perfekt.

Det er sjældent jeg er så begejstret for en kage, som jeg har været for denne. Kagen smager virkelig ustoppeligt godt, af et stykke til og endnu ét og endnu et.

Kagen indeholder ikke meget fedtstof og virker derfor som et “let” kage. Kaloriemæssigt er den en fedtreduceret kage, men da den indeholder rimeligt meget sukker, er den alligevel ikke nogen slankekage – desværre 😉 Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåneTykmælken gør kagen svampet og lækker og den vil kunne holde sig frisk i dagevis. Det smarte ved at bruge tykmælk er, at man kan reducere fedtstoffet og alligevel få en svampet kage med en lækker konsistens.Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåne

Der er ikke æg i kagen, så hvis du er ægge-allergiker, så spring du bare på kagen her. Kagen er meget nem at røre sammen hurtigt, og den kan røres blot med ske eller dejspatel – selv opvasken vil gå som en leg.

Billederne her viser hvor nem kagen er at lave:

Kagen er rørt sammen på få minutter  og fordobler du portionen, har du en bradepande til mange lækkersultne gæster. Lynhurtig kage til mange!

Jeg er også sikker på, at det vil være en kage alle vil kunne lide. Uhm! Den vil være et hit på ethvert kagebord, som fødselsdagskage, skovturskage og ikke mindst som en påskegul forårskage måske? Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåneDer blev gjort et stort indhug i citronkagen denne eftermiddag og Amanda, der var hjemme på besøg, plagede om at få et stykke med hjem, til hende og kæresten. I love it! 🙂

Min nye svigersøn sætter stor pris på svigermors bagværk. YES! Skønt at få endnu én ind i familien, der elsker kage. Jeg tror at han kan være sikker på, at kagerne vil fortsætte med at komme i en lind strøm. Stensikker garanti 😉

Mon du har fået lyst til at bage citronkagen efter alle mine lovprisninger? Bare klø på – du – og dine kagegæster – vil ikke fortryde det.

Bon appetit – kageappetit 🙂
Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåne


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

6
Skriv en kommentar

3 Kommentar tråde
3 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
4 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Sarah

tror du skal læse din tekst.. appelsinskal …. citronskal.. tror du har siddet og tænkt på noget andet mens du har skrevet.. men som altid fra dig er dette igen en skøn opskrift ..TAK

Dorthe Jørgensen

Så er kagen bagt og den lever bestemt op til forventningerne ? Igen tak fordi du tog udfordringen ❤

Lærke

Citronkage med sorte birkes i – dét er toppen ? jeg siger det bare …..

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer