Tilbehør til airfryer. Her skriver jeg lidt om det udstyr man kan bruge i sin airfryer. Du får mine gode råd til hvilket udstyr man kan nøjes med el. evt købe.
Reklame – indeholder reklamelinks
Hvilket udstyr og tilbehør kan man bruge i airfryer?
Alt det udstyr du kan bruge i en ovn, kan du også bruge i din airfryer, hvis du kan få plads.
Heldigt. Det betyder nemlig at meget af det vi har i skabene i forvejen, kan vi også bruge i vores airfryere.
Dette er den primære grund til, at jeg ikke har købt alverdens airfryer udstyr.
I alle sammenhænge tænker jeg tit på at bruge hvad jeg har i forvejen eller også jagter jeg gode kup i genbrugsbutikker.
Bæredygtighed. Nøjsomhed. Genbrug. Spar penge. Brug hvad jeg har, praktiserer jeg tit og gerne.
Bare fordi jeg har fået en ny maskine i køkkenet, behøver det jo ikke pr. automatik afføde et nyt ekstra forbrug. Sådan har jeg ihvertfald tænkt.
Jeg hev bare linealen frem og målte airfryerens rum og gik på jagt i skabe og i genbrugen, når jeg kom forbi.
Hvis udgangspunktet for ens airfryerkøb er, at man gerne vil spare penge på f.eks. strøm, så giver det jo heller ikke så meget mening at bruge penge på en masse nyt udstyr?
Det kan hurtigt gå lidt amok. Bare fordi man har fået en weber grill, behøver man jo heller ikke nødvendigvis købe alt weber udstyret, vel?
Du kan sagtens nøjes med “gammelt guld” fra dine køkkenskabe, hvis det passer i størrelsen.
Jeg bruger derfor bare de ovnfaste forme/skåle og fade jeg havde i mine skabe og som passer i størrelsen.
Små siliconeforme, aluforme, tærtefade, ildfaste fade, kokotter havde jeg, der passede i størrelsen. En af mine små springforme passede også milimeteren. Win win!
I Genbrugen fandt jeg også godt og billigt brugt udstyr, til næsten ingen penge. Et glasfad – et rundt ildfast fad. Perfekt!
Tjek gerne dine skabe eller lokale genbrug ud, før du suser ud og køber nyt udstyr til din airfryer. Snup bare linealen eller tag din airfryer skuffe med. Bare lige et tip til dig.:-)
En vigtig ting. Brug ikke plast i din airfryer og husk på at den jo er en lille ovn. Brug derfor kun ildfaste/ovnfaste produkter eller silicone produkter f.eks.
Vil du gerne købe udstyr til din airfryer? Så få tips her. Indeholder reklamelinks og jeg tager forbehold for udsolgte varer.
Nedenfor finder du link til airfryer udstyr man kan købe, hvis du ikke har noget du kan bruge i forvejen.
Tjek målene på udstyret, i beskrivelsen af produktet, så du ved om de passer til din airfryer, før du køber/bestiller.
1. Et lille sæt har jeg dog købt, der passer til min HOLM XL airfryer (reklamelink).
- Sættet koster 149 kr, og der følger både en stegepande/pizzapande, en stege/bagegryde og en rist med.
- Det har jeg faktisk brugt meget, så alligevel hér en anbefaling på købeudstyr til dig.
2. Hvis du har en Princess eller Holm XXL airfryer, eller en anden større airfryer så kan dette udstyr bruges (reklamelink).
3. Tjek f.eks. også dette Tristar airfryer – tilbehør (reklamelink)
Noget der også kunne give mening, var også at købe genanvendeligt bagepapir. Bagepapiret kan klippes til, så det passer perfekt til din airfryer.
Airfryer bagepapir – genanvendeligt ø25 cm (reklamelink)
Airfryer siliconeforme ø16 + ø20 cm (reklamelink)
Du kan også købe airfryer papirforme rimeligt billigt her (reklamelink)
Kan og må man bruge bagepapir i en airfryer?
Det er der mange meninger om. I manualer til airfryere angives, at bagepapir ikke anbefales, da luften så ikke kan cirkulere frit. Ideen med en airfryer er jo også netop varmluft der cirkulerer.
Nogle køber særligt bagepapir med huller i, så luften kan slippe op.
Jeg har lige fra starten bare klippet helt almindeligt bagepapir til, så det passer til risten/trådkurven. Se billede nedenfor. Man kan klippe huller i, med en hulle-maskine, men det har jeg nu aldrig gjort.
Stykket klipper jeg til, så varmen stadig kan slippe op ude i siderne/i hjørnerne. Det går så fint og jeg har ikke oplevet problemer, når jeg tilbereder mad/brød i airfryer med bagepapir.
Måske skal det du tilbereder lige have et par minutter ekstra og vendes undervejs?
Du vil tit skulle vende f.eks. frikadeller og boller alligevel, hvis der ikke er varmelegeme i bunden af din airfryer.
Det skal jeg ihvertfald i mine airfryere, så det har ikke været noget problem. Jeg har 3 airfryere. Hvilke kan du læse mere om her.
Vigtig info vedr. bagepapir i airfryer:
Det er bedst bare at nøjes med risten/trådkurven, så brug kun bagepapir, når du tilbereder “klistrede” ting, der nemt vil kunne gro fast på risten.
Brug kun bagepapir, når det du skal tilberede, kan tynge bagepapiret ned, så det ikke kan blæse op i varmelegemet.
Luften cirkulerer ret kraftigt i en airfryer, så hvis du tilbereder meget lette ting, så kan du nemlig opleve at bagepapiret flyver rundt i maskinen.
Klip altid bagepapiret ned i højden, så spidserne/toppen ikke rammer varmelegemet, ellers kan der gå ild i det.
Lad gerne 1 cm være fri ude i siden/hjørnerne, så varmen kan cirkulere.
Hvornår bruger jeg bagepapir i airfryeren?
Bagepapir bruger jeg for at lette rengøringen og når jeg tilbereder retter, der ellers vil hænge fast i/til risten.
Det kan f.eks. være når jeg bager boller, laver knuste kartofler, frikadeller, fiskefrikadeller eller laver pizza i airfryer.
Tit så kan du også bare nøjes med at pensle risten med olie. Det gjorde jeg f.eks. da jeg stegte steaks eller grillpølser i airfryer.
Som sagt er det kun mine egne erfaringer med bagepapir og udstyr, jeg deler ud af her.
Gør dig gerne dine egne erfaringer med bagepapir/ikke bagepapir og hvilket udstyr, der er bedst at bruge i din.
Prøv dig frem. Det er det allerbedste råd du kan få, når du skal gøre dig erfaringer med din airfryer.
Efterhånden er det blevet til mange airfryer eksperimenter i mit køkken.
Allerede nu kan du derfor finde omkring 100 airfryer opskrifter på nogetiovnen.dk Se dem alle ved at klikke her.
Måske du også skulle prøve at lave disse lækre ting i airfryer? Se opskrifter her
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.