Tortillas med oksekød og lækkert fyld. Få inspiration til tortilla wraps med haket oksekød her.
I dag spiste vi nem og lækker aftensmad af den allerskønneste slags. Tortillawraps med chilisovs og kødsovs.
De lækre tortilla købte jeg færdige og brugte bare få minutter på at lave kødfyldet med hakket oksekød og grønsager.
Kødfyldet supplerede jeg med champignon, løg og majs.
Jeg lod kødsaucen simre ind med chilisauce og karryketchup som smagsgivere. Det gav den fineste smag. Du kan også bruge et brev taco krydderimix i kødfyldet.
Du kan sagtens tilsætte andre smagsgivere til din det hakkede oksekød og du kan bruge andre grøntager også.
Det er så nemt med tortillas, at man kan bruge lige det man har på lager i køleskab og grøntsagsskuffe.
Brug bare opskriften nedenfor som inspiration – men tøm køleskabet og brug hvad du har:
Tortillas med oksekød og grøntsager – opskrift på nemme lækre wraps
Ingredienser
- 8 tortillas eller Naanbrød Beregn 2 pr. mand eller kun 1 hvis I putter meget fyld i
Kødfyld af hakket oksekød:
- 500 gram hakket oksekød kan erstattes med hakket kyllingekød f.eks.
- 200 gram majs ca. ½ dåse
- 1 dl. karryketchup eller anden ketchup. Barbecuesauce kan også bruges
- ½-1 dl. sur/sød chilisauce hvis du har ellers eksta karryketchup/barbecuesauce
- 2-300 gram champignon eller 1 glas friske
- 2 løg fintsnittet
- 1 spsk. allround-krydderi eller andet foretrukket krydderi
- ½ spsk. paprika
- Salt/peber
Nektarinsalat:
- ½ Icebergsalat kan erstattes med anden salat eller fintsnittet spidskål
- 3 tomater i tern i tern
- 2 rødløg fintsnittet
- 1 gul peberfrugt i tern
- ½ agurk i tern
- 200 gram majs resten af dåsen
- 2-3 nektariner i tern eller anden sød frugt - pærer/æbler/ananastern ell. lign.
Sådan gør du
- Svits oksekød til det har skiftet farve. Du behøver ikke fedtstof
- Svits løgene med
- Tilsæt majs og champignon.
- Tilsæt Allround-krydderi, paprika og chilisauce og karryketchup.
- Lad kødsaucen koge ind, til det meste af væden er fordampet.
- Smag til med salt og evt. mere chilisauce/barbecuesauce/karryketchup
- Snit grøntsagerne og anret på et fad.
- Servér det krydrede kød i en skål.
- Lun tortillaene i ovn eller mikroovn og servér evt. med eksta chilisauce eller karryketchup
Noter
Du kan bruge andre grøntsager end jeg. Brug evt. Taco mix i stedet for chilisovs og karryketchup.
Hakket oksekød kan erstattes af f.eks. hakket kyllingekød Tortilla kan erstattes med f.eks. naanbrød.Nemme lækre tortilla med krydret oksekød og salat med løg og ferskner – nem fedtfattig aftensmad
Jeg har endnu til gode at prøve at bage tortillas selv, men du kan sagtens bruge fyldet i f.eks. disse naanbrød.
Dagens tortilla wraps blev så fyldte at de knap kunne lukkes. Kender du mon den problematik? Det tænker jeg.
Vi laver altid så meget lækkert fyld, at wraps’ene er fyldt til bristepunktet. 🙂
Det var perfekt at bruge karryketchup og chilisovs til det krydrede oksekød. Det smagte perfekt i tortillapandekagerne sammen med den grønne salat med nektariner.
Jeg havde lige 2-3 nektariner til overs i køleskabet og det var oplagt at bruge dem til retten. Nektariner smager GODT i salater, se f.eks. også med på denne opskrift
Tortillas er både nemt, sundt og lækkert aftensmad og jeg tænker at alle i din familie vil juble, hvis du serverer det som aftensmad en dag.
Det er super nemt at tortilla wraps med oksekødsfyld og salat. Se billederne her:
Snit grøntsagerne og anret på et fad, så dine middagsgæster kan snuppe selv, når de skal rulle en tortilla.
Du kan også anrette hver enkelt ingrediens i sin egen skål. Det vil nok se lidt pænere ud 😀
Lun tortillaerne i mikrobølgeovnen 1 minut. Tortillaerne lunes bedst i pakken, men husk at prikke hul i den så dampen kan slippe ud.
Læg kødsauce og salat på en tortilla og begå ikke den klassiske brøler, som jeg altid gør: At fylde så meget på tortillaen, at den ikke kan lukkes.
Med lidt vold og tvang lykkedes det mig at lukke tortillaene og den smagte FANTASTISK!
Overdriver du med fyldet, som jeg, vil du nok kun kunne spise en enkelt tortilla. Dem der er tilbage, kan I snuppe med i madpakken dagen efter.
Vi plejer at bruge Taco krydderi. Fremover tror jeg dog bare at jeg laver vores egen krydrede kødsovs, når vi skal spise tortilla. Det smager godt og er meget billigere også.
Der var frokostrester til teenagerne herhjemme i morgen. Det elsker de!
Vi slugte maden. Tortillaerne blev så lækre. Perfekt som nem aftensmads menu på en træt hverdag.
Spring du bare på en portion tortilla wraps. Nem, sund og lækker aftensmad som alle kan lide.
Prøv også tortilla med kylling eller en tortilla flammkuchen. Man kan også bruge tortilla bunde til en lækker tortilla pizza med kartofler.
Du kan også prøve denne Big Mac Taco med oksekød og dressing. Den smager skønt!
Få flere opskrifter med tortilla her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.