Vi har været hjemme i 4 dage. Fire dage. FIRE ÅR!
Tænk at ferien kan være så tæt på og alligevel så langt væk? Mon ikke også du kan genkalde dig følelsen? Jeg tror det. 
Da regnen og kulden ramte os ved alperne, har dynen siden været trukket massivt over mig. Lyset er svundet og efteråret har vundet.
Jeg er mega-taknemmelig for vores ovenud fantastiske ferie – så glad at jeg jo slet ikke kunne få nok. Når man prøver en bid af himmerige, hvem kan så nøjes med kun en enkelt mundfuld? Nej vel? 
Indrømmet. Jeg saaavner Toscana og Italiens varme, lykke og glæde. Pludselig er feriestunden sydpå for mig blevet symbolet på trivsel, livsglæde og god lykkeenergi.
SLAM
…så kaldte hverdagen igen.
Normat gør jeg jo en dyd af at sige, at lykken finder du ikke nødvendigvis et andet sted, næh kig dér hvor du er og søg og du skal finde. 
Jeg er vild med mit job og mine kolleger, mit hus og mit hjem i Danmark men for filan, hvor er sommer-savnet da forbistret svært. Det føles så umenneskeligt og uretfærdigt at være nødt til at vende ryggen til alt det ufatteligt skønne, når det sted nu var så godt et sted at være?
Det slog mig og jeg er jo nok ikke den eneste der går i disse tanker her efter ferien er slut : “Hvorfor er det nu lige at jeg ikke bare bor sydpå – nærmere bestemt i Toscana?”
Jeg er jo ved mine sansers fulde fem, så jeg ved jo godt at hvedebrødsdagene er ovre på et tidspunkt, at det også bliver hverdag i Italien og at lykken jo ikke bare er at holde ferie hver dag – og hvor skulle pengene også lige komme fra? 
Når jeg genser de smukke billeder, får jeg dog en sorg indeni. Hjemve. Længsel. Hjertebanken.
Det var virkelig et lækkert sted og jeg følte mig bare så godt tilpas dér. Det var bare så skønt et sted og jeg nød også virkelig at have min familie samlet omkring mig igen. Ih altså – suk hjerte, brist ej <3
Jeg følte mig også bare mega-kreativ i Toscana og havde bare lyst til at skrive fra morgen til aften. Jeg blev utroligt stimuleret og inspireret af de smukke omgivelser og havde bare lyst til at lade ord og glæde flyde fra min pen i en lind strøm – til dig og ja – til hele verden! 🙂 
Jeg kunne skrive en hel bog lige der i den smukke landsby på bjergskråningen!
Nå men Gitte, jorden kalder. Du bor i Danmark og elsker jo også de hjemlige himmelstrøg. 
Jeg VED jo også godt med min fornuft, at det ikke vil være lykken at bo i Italien fast – og minusser var der da også ved Italien. Lige i disse dage, er jeg nødt til at minde mig selvom om minusserne også – for at holde savnet ud.
Min underbevidsthed tvinger mig til at surfe efter italienske ferieboliger og jeg ved jo godt at det bare er en vild drøm. Det ville være komplet ufornuftigt og det ville slet ikke nødvendigvis være lykken, at eje sin egen feriebolig dér. 
Der var også nogle få ting jeg virkelig fik spat af i Italien, men som det er med den allerstørste kærlighed, så ville jeg næsten være klar til at bære over med skyggesiderne også 🙂
10 grunde til at jeg ville få spat af at bo i Italien:
- MYG: Der var mega-mange myg i Italien, der hvor vi var. Myggestikkene holdt os vågne om natten, og hvis det ikke var varmen, så var det myggene og myggestikkene, der holdt os vågne. Temperaturen om natten svingede fra svedende varm til iskold og dyner var en saga blot, der var kun små tynde lagner.
- SIESTA: Der er siesta fra kl. 11-15 rigtigt mange steder i Italien og det er da bare rigtigt irriterende for typer som os, der er vant til at samfundet “fungerer” altid – hele samfundet – i mange af døgnets vågne timer. SÅ træls at møde låste døre midt på dagen – og ikke have frihed til at købe ind/tage på udflugter når du vil og når det passer ind i familiens planer.
- TRAFIKKULTUR: Den italienske trafikkultur er virkelig frygtelig! Min søster sagde før vores ferie: “Tyskerne kører hurtigt, men Italienerne kører bare vildt” Ja det viste sig at holde stik. Vi har oplevet sindssyge overhalinger henover spærreflader, for fuldoptrukne linjer, overhalinger i hårnålesving uden udsyn! Vi blev overhalet indenom af en cyklist, på vej ned af en stejl bjergskråning, imens en bil var ved at overhale venstre om! Hvordan kan italienerne stadigvæk være i live?
- KAFFE-SITUATIONEN: Jeg ville dø, hvis jeg skulle overleve på de små kopper espresso, som italienerne klarer sig med. En bomstærk kop espressokaffe i en lillebitte dukkestels-agtig snydekop. Vi kunne ikke engang koge vand til filterkaffe, for elkogekedel var der heller ikke? Ej jamen hvordan skal en dansker overleve, uden kaffe – og te – i større mængder?
- AFTEN-MØRKE:Det bliver meget tidligt mørkt i Italien og lige når temperaturen er allerbedst og mest perfekt, så sænker mørket sig – SLAM og så bliver det pludselig kulsort uden mulighed for at kunne finde rundt. Kl. 21 var det buldermørkt og det betød at vi blev mega-trætte alle mand. Vi danskere får åbenbart lyst til at gå i seng med hønsene, når mørket falder på, men 20.30, var nu alligevel lidt for tidligt for os 🙂