Nye kartofler og blomkål med smør hører bare sommeren til.Nye kartofler og blomkål med smør

Åh de dér aftener, hvor man slet ikke har lyst til at gå indenfor, selvom man begynder at fryse om benene.

De dér sommerdage der glider over i aftenskumring og hvor tiden bare står stille. Hvor fuglene kvidrer på livet løs og skuldrene sænker sig på én.

Med sommerferieagtig stemning i krop og sind – uden hastværk.

Som om opvasken ikke engang behøver blive taget. Som vasketøjet lægger sig selv sammen.

Ingen sten på vejen er for stor – ingen opgave for svær. Sommeroverskud – en længe ventet gave <3

Grilldufte der breder sig, og lige et par kapitler til, i den gode bog imens. Hvorfor ikke?

Sådan er opskriften på min allerbedste sommerdag i haven, men den kan blive endnu bedre.Nye kartofler og blomkål med smør

Når årets første nye blomkål og kartofler serveres med en god klat smør, så stiger sommerdagen til nye højder.

For ikke at tale om den dag, hvor de første danske jordbær med fløde kan nydes.

Jordbær med fløde - smagen af sommer
Jordbær med piskefløde - den bedste sommerdessert
Se opskriften her
Jordbær med fløde - smagen af sommer

Åh skønne, smukke, danske sommer – hvor er jeg dog fan af dig!

Jeg er forelsket og du må bære over med mig.

Lalleglæde fylder min krop og mit sind. Jeg kan ikke få øje på en eneste sky i horisonten, når forårssolen brager og jeg rammes af haveeufori.

Sanserne bombarderes med skønne dufte og fuglenes skønne kvidrende melodi bringer harmoni og glæde i mit indre. Ahh <3

På sådanne dage skal menuerne være lette og det er de også.

Grillede koteletter igen. I dag med paprika og olie, hertil årets første nye kartofler og blomkål, serveret med en god klat smør.

Det var faktisk dagens menu og det var som at komme en tur i himmerige.

Dagens ret var så nem, at du jo faktisk ikke behøver nogen opskriften, men du får den altså alligevel. Sommermenuen. Lad dig endelig gerne inspirere.
Nye kartofler og blomkål med smør

Nye kartofler og blomkål med smør – og grillede koteletter med paprika. Nem opskrift

Nye kartofler og blomkål med smør
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Keyword: nye kartofler
Portioner: 4 pers
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kg nye kartofler
  • 1 stort blomkål
  • Smør
  • Koteletter
  • Olie
  • salt/peber og paprika

Sådan gør du

  • Lad kartoflerne ligge i vand lidt tid. Vask eller skrab dem. Jeg nøjedes med at vaske og befri for "øjne". Hvis der er meget store kartofler iblandt, så halvér dem.
  • Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 6-8 minutter. Kog dem endelig ikke for længe. Stik i kartoflerne. De skal føles næsten færdige, men ikke helt møre. Lad dem nu trække ca. 6-8 minutter i kogevanden (tag gryden af blusset)
  • Skyl blomkålet og dampkog det i gryde eller mikrobølgeovn i ca. 6-8 minutter - alt efter størrelse. Mærk også efter med kniv her, hvornår blomkålet har fået nok.
  • Pensl koteletterne og krydr godt med salt/peber og paprika. Grill koteletterne 3-4 minutter på hver side.
  • Servér kartofler og blomkål med en god klat smør til. Drys gerne lidt persille over. Du kan også trylle en hvid dressing måske med friske krydderurter i, men jeg kan fint nøjes med smør.
  • Sådan serveres verdens nemmeste lækreste sommermenu

Noter

Nye kartofler kan også ristes i ovnen med olie eller smeltet smør.
Få en god opskrift her - kan tilberedes med eller uden timian
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

De første nye danske kartofler er bare så lækre med smør – og blomkål også

Normalt er jeg ikke storfan af kogte kartofler, men de første nye kan jeg simpelthen ikke stå for.

Det er næsten synd at overdænge dem med sauce, næh ægte smør i gode rundhåndede klatter, så er min lykke gjort. Drys også gerne med lidt persille.

God mad, godt selskab, fuglesang, milde vinde, blomsterdufte og farveflor. As simple as that. Min opskrift på sommerfryd i haven <3
Nye kartofler og blomkål med smør

Æbletræerne er allerede på vej til at afblomstre. Den første sorg melder sig allerede. Pludselig er det snart Sankt Hans!

Hvordan gik det til at tiden pludselig forsvandt med lynets hast og årstidsspeederen blev trykket i bund? Hvorfor går det så hurtigt? Den første nydning er jo først lige begyndt?

Jeg fik jo slet ikke snuset nok eller beundret, eller nærstuderet eller fotograferet! Stop årstid – jeg vil af!

Sæt mig fri af karrussellen og sæt tiden på pause. Du behøver ikke snurre så hurtigt rundt og afsted i flyvende fart. Skal vi ikke bare sige at vi “fryser” tiden og øjeblikket? 🙂
Nye kartofler og blomkål med smør

Der er heldigvis udsigt til oceaner af sommeraftener i det fri. Vi er jo først lige begyndt.

Det er bare som om, at når vi først har fået nye kartofler 2-3 gange, sætter vi pludselig ikke længere så stor pris på dem.

Når fuglene har sunget i månedsvis, hører vi dem pludselig ikke mere. Lydtæppet har vi vænnet os til.

Når sommersolen har braget i ugevis, stopper vi pludselig med at glædes over solskins-vejrudsigterne.

Man vænner sig og forventer pludselig det bedste, i stedet for at glædes i det små og fastholde nu’et. Det vil jeg ikke.

Jeg vil sætte pris på øjeblikket. Hvert sekund. Sommeren lang. Nyde de nye kartofler med smørklat, hver gang de serveres, nyde hvert eneste fuglepip.

Hver eneste nye blomst i haven vil jeg byde velkommen. Den aftale har jeg lavet med mig selv – skal vi indgå den sammen måske?

Kald mig bare jubelidiot eller lalleglad. Ja i maj måned skal der ikke så meget til for mig.

Jeg trækker begejstringen med mig ind i juni….og juli….og august…Lad os putte havefryd på dåse, så vi kan åbne en portion til november når vi trænger allermest <3.

Nye kartofler og blomkål med smør

Det er lige hér, på en af vores terrassekroge i haven, at nydningen finder sted.

“Trænger de træer dér ikke til at blive beskåret?” vil du måske spørge?

Næh slet ikke, svarer jeg raskt. Træerne er hjemsted for fugle i flok og giver læ og lige præcis den følelse af “hule midt i skoven” som er så skøn.

Man kan mærke naturen lige dér midt i parcelhushaven, og det gør bestemt ingenting. Dén, fuglene, farverne og duftene inviterer jeg hjertens gerne indenfor <3

Jeg er svømmet over af fryd over min have og den skønne forårsårstid og nu gør jeg det gudhjælpemig igen.

Jeg er ustoppelig. og ej hvor er det altså pudsigt. Sidste gang jeg skrev om blomsterliv og havelykke var for nøjagtig 1 år siden.

Magiske maj – får mig åbenbart til at flyde over – og så lige på samme dato. Ægte kærlighed <3Nye kartofler og blomkål med smør

Tak fordi du læste med og lod mig flyde over af begejstring. Jeg har på fornemmelsen, at vi er mange i sommerens store heppekor <3Nye kartofler og blomkål med smørFå inspiration til flere lækre opskrifter med blomkål  ved at klikke her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.