Rutebilslagkage. Uhm her får du opskriften på den populære lagkage med rutebiler og luftige chokoladebunde.
En af de nemmeste lagkager må da vist være denne med rutebiler! Vi spiste den tit til børnefødselsdag, da vores børn var små.
En rigtig lækker kage, som både børn og voksne er vilde med.

Hvad er der i en rutebilslagkage?
Faktisk er det en kage, der er super enkel og som består af meget få ingredienser. En pose købte rutebilsmarengskyskager, piskefløde og chokoladelagkagebunde. Voila!
Har du ikke tid til at bage bundene, så kan købte chokoladebunde sagtens bruges. Så kan du lave en nem “no bake” rutebilslagkage – uden brug af ovn

Rutebilkagen bliver rigtig god med luftige hjemmelavede chokoladebunde, men har du travlt, så kan du også sagtens købe bundene.
Rutebilerne har jeg ikke prøvet at lave selv, men hvis du den særlige tylle, så prøv f.eks. med denne opskrift på chokoladekyskager.

I dag lavede jeg kakaobundene selv og de er super nemme. Denne lagkage er en lille én, med kun 2 bunde. Den rakte alligevel til 8 personer.
Det er super nemt lige at dele bundene. Du kan sagtens lave dobbelt portion af dejen, så får du en større og højere kage, med 3 bunde.

Jeg fordelte bare fyldet på de 2 bunde, da de var kølet af. Så nemt!

Der var til 6-8 personer i denne kage, og det rakte fint til vores familie, vores naboer og kaffegæster. Det er en ret sød kage, så man kan ikke spise ret store stykker. 
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: