Madplan uge 28 – her får du en masse nemme opskrifter på en masse lækre sommerretter.
Sommeren er over os. Det er skiftesvist super varmt eller gråvejr og koldt. Nogle gange blæser og regner det. Så kender vi den danske sommer!

Hvad enten du har ferie eller arbejder på livet løs, så får du her en ny madplan helt gratis, fra mig til dig.
Jeg har samlet en masse gode billige retter til dig, der vil være gode at servere om sommeren. Lette sommer retter, der er nemme og hurtige at lave.
Allerførst så får du madplanen i kort oversigtsform. Nedenfor får du opskrifter med billeder og tips til hvad du kan servere til retterne.

Madplanerne er gratis at bruge for dig.
Du kan abonnere på dem, ved at abonnere på nogetiovnen’s nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig her: https://nogetiovnen.dk/nyhedsbrev/
Madplanen for uge 28 – i kort oversigtsform:
- Mandag: Squashfrikadeller med ugens brød til eller måske en grillpølse
- Tirsdag: Hønsesalat med ugens brød
- Onsdag: Bearnaise kartoffelsalat f.eks. med kyllingefrikadeller
- Torsdag: Koteletter på grill med resten af kartoffelsalat fra dagen før og salat el. ugens grønt
- Fredag: Æggekage i ovn med spidskål med lækkert rugbrød til
- Lørdag: Italienske kødboller med tomatsovs og pasta
- Søndag: Nem pastaret med tomat og basilikum evt. med grillet kylling
Bonusopskrifter i uge 28:
- Denne uges dessert: Rabarberis
- Ugens kage: Saftig banankage med havretosca
- Denne uges grønt: Tzatziki med skyr
- Brød: Ciabattaboller
- Airfryer opskrift: Majs i airfryer
Rigtig god fornøjelse med ugens madplan. Jeg håber du vil kunne finde inspiration til aftensmaden i den kommende uge.
Få inspiration i madplanerne fra andre uger ved at klikke her
Madplan uge 28 – få opskrifter på nemme retter hér
Mandag: Squashfrikadeller med ugens brød til eller måske en grillpølse
Det er squashsæson og squashfrikadeller smager skønt! Tilsæt gerne bacontern og nyd squashfrikadellerne som hovedret. Kan også nydes med en grillpølse, lækkert brød eller grillet kylling til.

Tirsdag: Hønsesalat med ugens brød
Hjemmelavet hønsesalat og denne uges brød: Lækre bløde ciabattaboller – perfekte med hønsesalat og rødløg i. Hønsesalaten kan også nydes med flutes, lækkert rugbrød og f.eks. en grøn salat.

Onsdag: Bearnaise kartoffelsalat f.eks. med frikadeller.
Prøv bloggens nye kartoffelsalat med bearnaisesmag. Den smager skønt med en grillpølse eller frikadeller til, prøv f.eks. de lækre kyllingefrikadeller.
Lav gerne en stor portion kartoffelsalat, så I har til aftensmaden dagen efter.


Torsdag: Koteletter på grill med resten af kartoffelsalat fra dagen før og salat el. ugens grønt
Disse grillede koteletter smager perfekt til kartoffelsalaten fra i går. Kan også steges på panden.

Fredag: Æggekage i ovn med spidskål med lækkert rugbrød til
En nem lækker ovnbagt æggekage med spidskål – nydes gerne med lækkert rugbrød. En god sommermenu.
