Koteletter på grill med tilbehør. Her får du en god nem opskrift på grillede svinekoteletter med tilbehør.

Mon ikke mange af os tit griller koteletter om sommeren, når der skal grillmad på menuen?
Jeg tror det. En favorit grillspise i mange hjem, sammen med grillpølserne. 🙂
Det er super nemt at tilberede koteletter på grillen. Disse er lavet med en nem marinade med paprika, salt og peber. Voila, så er koteletterne klar til grillen.
Koteletter på grill er en skudsikker menu, der ikke kan gå galt. Bare bliv ved grillen, da koteletterne kun skal grille kort tid (afhængigt af tykkelse).

Marinaden fra skålen kan du bruge til at pensle med undervejs. Marinaden giver både smag og gør koteletterne ekstra saftige.
Uden marinade kan koteletter godt blive tørre på grillen, men det bliver disse med garanti ikke. Steg dem ikke for længe. De er bedst, når de er sprøde på ydersiden men saftige indeni.

De grillede koteletter kan nydes med forskelligt tilbehør. Det kunne være en lækker pastasalat eller grillede kartofler måske?
Koteletter på grill med tilbehør – opskrift

Ingredienser
- 4-8 svinekoteletter Nakke og svinekoteletter kan bruges
Marinade:
- 5-6 spsk olie smagsneutral f.eks. raps eller solsikkeolie
- 1 spsk paprika eller barbecuekrydderi
- salt/peber
Sådan gør du
- Bland olie, paprika, salt og peber i en skål og vend koteletterne heri. Marinér koteletterne minimum 15-30 min. i køleskabet. Omrør undervejs. Har du travlt, kan du også bare pensle koteletterne med olie og drysse med paprika, salt og peber.

- Grill koteletterne ca. 3-4 minutter på hver side, afhængigt af tykkelse. Vend dem når de har fået grillstriber. Pensl koteletterne undervejs med resten af marinaden, der er tilbage i skålen, så kassér den ikke.

- Koteletterne er færdige, når kødet er gennemstegt og kødsaften klar. Griller du tykke skaftkoteletter, skal de have længere tid. Lad gerne koteletterne hvile nogle minutter før du serverer dem

- Servér med det tilbehør du kunne tænke dig. Pastasalat er lækkert.

Noter

Grill svinekoteletter på gasgrill – nemt og lækkert
Vi flottede os og spiste 8 koteletter, selvom vi kun er 4.
Det kan sagtens gøre det med én kotelet pr. mand. Skal der være fest, så lad der være fest. 🙂
Vi var heldige at finde et dato tilbud på koteletter. Måske du også kan være så heldig?

Det var en fin og lækker menu. Sommerlig! Sådan er grillmenuer jo. 🙂

Kunne du tænke dig at prøve at marinere koteletterne med en anden marinade?
Så prøv også denne barbecue marinade, denne sennepsmarinade eller denne med ketchup chili.
Koteletterne kan også serveres med andet tilbehør. Det kunne være disse grillede kartofler?

Her ser du koteletterne serveret med grillede kartofler
Servér også gerne en frisk grøn salat og en dressing med sennep og honning vil ogå passe godt til.

Er du helt vild med koteletter, så prøv også disse lækre store skaftkoteletter. De skal dog have en del længere tid på grillen.
Hvor lang tid skal koteletter have på grillen?
Tilberedningstiden afhænger meget af koteletternes tykkelse. Jeg plejer at skære et lille snit i kødet undervejs for at tjekke om kødet er gennemstegt og kødsaften er klar.
Tips og variationer til opskriften på koteletter på grill:
- Har du god tid, så lad gerne koteletterne marinade fra dagen før. Det giver ekstra smag.
- Marinaden kan varieres. Prøv med sennep, honning, lidt soya eller en barbecueblanding.
- Tilsæt lidt hvidløg eller friskhakkede krydderurter i marinaden, f.eks. timian.
- Brug gerne skaftkoteletter, de er tykkere, så de bliver ekstra saftige, men de skal dog grilles længere tid.
Har du ikke en grill? Så pyt!
Koteletterne kan også også sagtens steges på pande, grillpande, i airfryer eller i ovn.
Spring du bare på de lækre sommerkoteletter på grillen.

Få flere opskrifter til grill her.
Inspiration til lækkert tilbehør til koteletter på grill:
1.

2.

3.

4.

5.

Få flere tips til lækre grillmenuer her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.








Hej Gitte
Kan jeg sige, hvor dejligt det er at have dig tilbage i Danmark 😉
Vi har også en gasgrill (lejlighed med trægulv på altanen), kartoffeltilbehøret her er en variation over en Anita Klemmensen opskrift, forkogte jartofler pakket i folie med smør og stegt bagt færdige på grillen, hvis timingen er rigtig bliver de en mellemting mellem bagte og stegte kartofler. Rigtig timing? Det rammer jeg stadig ikke altid efter fire somre, så her må du bare stole på den store grill ånd.
Det er bare så fedt med en rigtig god grill, som gør tilberedningen let og lækker, tillykke med dit nye udstyr!:-)
Tillykke men den nye gasgrill,den bliver I sikker glad for.Nu er bare at tænde den ,når I komme hjem fra arbejde ,og nå at få mad til normal tid. Vi haren dejlig kuglegrill som vi er maget glad for…..Vi har lavet mange flæskesteg og culotter på denne.Vi bruger den også om vinteren . Tillykke og god fornøjelse med den.:mrgreen::mrgreen: