Pastaret med tomater, basilikum, hvidløg, god olie og ost

Vidste du, at man kan lave den lækreste tomatpastaret af disse 4 sølle ingredienser?

Skøn skøn pastaret! Ofte er det de simpleste pastaretter der er de allerbedste. I Italien er det sjældent der er mere end 2-3 ingredienser i pastaretterne (eller på pizzaen) og retterne er altid en succes, både i tilberedningstid og i smagsindtryk.Opskriften får du lige her:

Pastaret med tomater, basilikum, hvidløg, god olie og ost
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Mad til de travle
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 10 to mater der kan bruges flere eller færre
  • ½ dl. god olie extra jomfruolivenkerne
  • Et par store håndfulde friske basilikumblade
  • 3 fed hvidløg
  • 150 gram revet ost sådan cirka
  • ½ tsk. groft salt.
  • 2 pakker frisk pasta eller 2 pakker spaghetti jeg brugte spaghetti og penne, det var lige det jeg havde på lager

Sådan gør du

  • Du skal gerne starte om morgenen, eller dagen før, når du laver denne ret. Til gengæld er der så mad på 20 minutter, når det virkeligt gælder .
  • Skær tomaterne i små stykker, tilsæt friskpresset hvidløg, groft salt og frisk basilikum skåret i småstykker. Olien vendes i til sidst.
  • Lad tomatblandingen hvile/trække i køleskabet ½ døgns tid. Husk at dække skålen godt til med husholdningsfilm (eller brug en margretheskål med låg).
  • Dagen efter koges pasta. Hæld vandet fra pastaen og tilsæt tomatblandingen. Vend osten i. Smag til med salt. Voila

DSC_7654Smukke smukke tomater. Måske du er så heldig at du har et drivhus så du har tomater i lange baner? Jeg har ikke, øv, men til gengæld er tomaterne billige her i sensommeren. 10 for 10 kr. Jeg køber MANGE tomater for tiden. Rigtigt mange!
DSC_7657 DSC_7661 DSC_7663DSC_7664 Husk at dække skålen til med husholdningsfilm (eller brug en margretheskål med låg). Du skal sikre dig at låget/filmen slutter tæt, ellers vil hele dit køleskab lugte fælt af hvidløg dagen efter.DSC_7672 Så er der “ostepasta” med tomat! Det hedder retten her i huset og den hører helt klart med til en af familiefavoritterne.

Der var et par kolde kyllingelår tilovers fra forleden. De passede fint til pastaretten. Den skal helst spises rygende varm og med et saltdrys tæt på. DSC_7679 Vi var så heldige at aftensolen skinnede på os. Vi har fundet en solplet i vores carport, hvor aftensolen skinner så flot og fint og helt til klokken 20.30. Jubii.

Terrasse? Hvorfor sidder vi ikke på vores nye terrasser spørger du? Uha spørg ikke. Terrasseprojeket kuldsejlede og “Flise-Bent” måtte komme forbi og hive fliserne op igen. De havde ikke ordentlig kontakt med underlaget.. Så nu har vi haven fyldt med fliser der skal lægges. Nye håndværkere er på vej…..NÅR DE FÅR TID! Spørg lige om jeg ikke frygter at terrasserne først bliver klar til sommeren 2014! JEG VIL SIDDE PÅ DEM NU!!

Nå men det er et luksusproblem! Jeg skal være glad for at jeg har en carport at nyde solen i, skal jeg, og maden smager godt uanset hvilken en plet den nydes fra.
DSC_7682Smukke røde tomater. Gå gerne amok i dem lige nu! 🙂DSC_7640

Mere inspiration

6
Skriv en kommentar

3 Kommentar tråde
3 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
3 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Benthe

Jeg vil gerne have nyhedsmail tilsendt. Har for første gang set de gode opskrifter.

Jenny

Hip hip huraaaa jeg kunne skrive en kommentar til dig.
Jeg ville så gerne have muntret dig op i regnvejrs Norge, jeg havde selv en weekend ude på vest Norge.

Jenny

Hej Gitte

Hvorfor ikke lave dobbelt portion tomater, servere den ene som salat til aftensmaden (eller let frokost) og gemme den anden til næste aften?
Jenny

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer