Pizzaopskrifter – sprøde, saftige og fulde af smag

Hjemmelavet pizza er noget af det bedste, jeg ved! Den sprøde bund, den saftige tomatsauce og det lækre fyld. Jeg elsker pizza!

Det gode er, at man kan lave sin pizza præcis som man elsker den. Skal det være en klassisk, en fyldig kødpizza eller måske en sprød og luftig deep pan eller bradepande pizza?

Med en god pizzadej, den rette bageteknik og en brandvarm ovn kan du nemt bage pizzaer, der smager som dem fra et rigtigt pizzeria.

I denne kategori finder du en masse særligt nemme pizza opskrifter

Sådan laver du den perfekte pizza

Pizza er så meget mere end en hurtig aftensmad. Det er en kunst at finde den helt rette balance mellem en luftig, sprød bund og en saftig topping.

Hemmeligheden bag en god hjemmelavet pizza starter med dejen. Skal den være tynd og sprød, eller foretrækker du en blød, luftig bund? Måske du foretrækker en tykkere bund som i en deep pan pizza?

Langtidshævning giver ekstra smag, mens en simpel gærdej kan være klar på kort tid.

For at få en perfekt pizza, skal ovnen være rygende varm – gerne 250 grader eller mere. En bagesten eller bagestål kan gøre en stor forskel, så bunden bliver sprød og gylden, mens osten smelter perfekt.

Pizza kan laves med al slags fyld og mulighederne er mange.

En klassisk tomatsauce med tomater, et drys mozzarella og lidt frisk basilikum kan være alt, der skal til, ihvertfald hvis du er til Margaritha pizza.

Du kan også supplere med ekstra fyld f.eks. skinke, pepperoni, grøntsager eller måske endda en hvid pizza uden tomatsauce, men med creme fraiche eller mascarpone og bacon på toppen.

Vil du prøve noget nyt? Hvad med en grov pizzabund med fuldkorn, pizzamuffins,  eller en lækker pizza twister til madpakken?

Jeg har samlet mine bedste pizzaopskrifter her, så du kan finde lige den variant, der passer til din smag.

Så tænd ovnen, rul dejen ud, og glæd dig til den sprødeste hjemmelavede pizza