Creme anglaise – her får du en god, nem opskrift på klassisk vaniljesauce, som du kan bruge til kager og desserter.

En blød, cremet vaniljesovs, der smager mildt og sødt af fløde og vanilje. En nem sauce, med få ingredienser, som du får opskriften på nedenfor.

Creme anglaise er egentlig bare den franske betegnelse for en klassisk vaniljesauce  og den er slet ikke svær at lave selv.

Du skal bare bruge en lille smule tålmodighed, imens du venter på at cremen tykner.

Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.

Hvad er Creme anglaise?

Navnet er fransk og betyder oversat “engelsk vaniljecreme”. En klassisk vaniljecreme og en populær dessertsauce.

Cremen eller vaniljesaucen er en tynd, flydende vaniljecreme, du kan lave med få ingredienser: æg, fløde, sukker  og vanilje. Det er samme ingredienser som til en råcreme, men en sauce anglaise er bare en varm, næsten “kogt” creme.

Cremen er ret tynd i konsistensen, så du kan ikke bruge den som fyld i kager, men ovenpå – oh la la!

Creme anglaise bruges som dessertsauce til f.eks. frugtdesserter, kager, crumble, bagte æbler, syltet frugt eller friske bær/frugt.Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.

Sauce anglaise er en luksus vaniljecreme til kager og desserter

Nederst i indlægget får du idéer til, hvad du kan servere vaniljesaucen til, og tips til variationer  også. Du får også flere opskrifter på andre lækre vaniljecremer.

Creme anglaise – nem opskrift på klassisk vaniljesauce

Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.
Vaniljesauce til kager og desserter
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Ret: Creme anglaise - nem opskrift på klassisk vaniljesauce
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 4 dl piskefløde 1-1½ dl kan evt. erstattes med sødmælk
  • 4 æggeblommer pasteuriserede kan også bruges
  • 70 gram sukker Start evt. med lidt af sukkeret og smag til med mere undervejs
  • 1 spsk vaniljesukker eller korn af 1 vaniljestang + evt. 1 spsk sukker ekstra

Sådan gør du

  • Opvarm forsigtigt fløde ved middel varme til lige under kogepunktet. Bruger du vaniljestang, så lad vaniljekorn og den tomme vaniljestang koge med. Imens rører du æggeblommer, sukker og vaniljesukker sammen i en skål (skal ikke piskes).
    Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.
  • Tag gryden af varmen, når fløden er varm. Hæld ca. halvdelen af den varme fløde i æggeblandingen i en tynd stråle, imens du pisker, så æggene kan vænne sig til varmen.
    Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.
  • Hæld nu ægge-flødeblandingen tilbage i gryden i en tynd stråle, så den blandes med resten af fløden. Pisk hele tiden. Rør evt. i bunden med træspatel/dejskraber, så cremen ikke gror fast på bunden.
    Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.
  • Varm cremen op igen ved lav varme under omrøring, til den tykner. Den må ikke koge, temperaturen må max. være 80-82 grader. Bliver den for varm, vil æggene gryne og skille. Brug gerne bolchetermometer.
    Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.
  • Har du ikke et termometer, kan du teste om cremen er færdig, ved at dryppe lidt creme på en kold tallerken. Den skal også kunne hænge ved på bagsiden af en ske. Det bliver en tynd, flydende creme, som dog tykner lidt mere efter afkøling.
    Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.
  • Tag gryden af varmen. Fjern evt. vaniljestang og si evt. saucen. Servér cremen lun, eller lad den køle lidt af. Skal den serveres kold, kan du lægge film helt ned på overfladen, så den ikke trækker skind.
    Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.

Noter

Holdbarhed: Kan opbevares på køl i 2-3 dage i en tætsluttende beholder.
Bliver cremen for tyk efter afkøling, kan du røre en lille smule mælk i, når du varmer cremen forsigtigt op igen. Må ikke koge.
Hvis du er nervøs for rå æg, kan du bruge pasteuriserede æggeblommer.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.

Hjemmelavet vaniljesauce med fløde – til kager og desserter

Sauce lavet fra bunden smager meget bedre end købe-vaniljesauce. Hjemmelavet ER bare bedst!

Det var lidt en luksus-version, du fik opskriften på hér, med ren fløde.

Vil du gerne have en lidt lettere creme, så kan du sagtens erstatte fløden med lidt sødmælk.

Jeg brugte vaniljesukker til denne Creme anglaise, men vil du flotte dig, så brug gerne en vaniljestang.

Gem evt. lidt af sukkeret og vaniljesukkeret og smag til undervejs, så din creme bliver så sød, som du foretrækker den.

Skal du servere din creme anglaise til ret syrlige kager/desserter, så må den gerne være ret sød, synes jeg, men du bestemmer. Man spiser jo heller ikke meget af cremen.

Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.

Blød og cremet vaniljesauce – klassisk creme anglaise

Cremen får en mild, sød smag af vanilje, fløde og æggeblommer. Den er ikke så tung som en tyk kagecreme, men mere flydende og let i konsistensen. Et hit til frugt, bær og frugtkager.

Det kræver lidt tålmodighed at varme saucen langsomt op, men ellers så er opskriften enkel. Det vigtigste er, at cremen ikke koger, så vil æggene gryne. Brug hellere et par minutter ekstra med gryden på svag varme, end at skrue for højt op.

Hvis du vil være helt sikker, så kan du bruge et termometer. Cremen skal gerne være max. 80-82 grader, men må ikke nå kogepunktet. Må helst ikke komme over 85 grader.

Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.

Tips til en god creme anglaise
  • Fløden og cremen må ikke koge.
  • Hæld altid den varme fløde i æggeblandingen lidt ad gangen, imens du pisker. Så undgår du, at æggene får et “chok” af varmen og stivner som røræg.
  • Hvis du ønsker en lidt tykkere sauce, kan du lade den simre længere tid ved svag varme. Vær obs. på at saucen også tykner mere efter afkøling. Du kan også tilsætte lidt majsstivelse som i denne opskrift.

Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.

Tips til opskriften på creme anglaise
  • Tilsæt evt. lidt fintrevet øko. citronskal eller øko. appelsinskal i cremen. Godt til frugtkager og chokoladekager.
  • Rør evt. 50-75 gram finthakket mørk, mælkechokolade eller blød nougat i den varme creme, når den er færdig, og lad den smelte under omrøring. Så kan du lave en cremet chokoladesauce.
  • Rør 1-2 tsk instant kaffepulver ud i den varme fløde, inden den blandes med æggene. Det giver en fin kaffesmag, der passer godt til f.eks. chokoladekager.
  • Tilsæt en lille smule stødt kanel eller kardemomme sammen med sukkeret. En krydret vaniljecreme er god til f.eks. æble- og pæredesserter og blommekager.

Creme anglaise – her får du en nem opskrift på klassisk vaniljesauce.

Hvad kan man bruge creme anglaise til?

Creme anglaise er skøn dessert vaniljesauce som f.eks. kan bruges til:

En sauce anglaise er en luksus creme at servere som tilbehør til kager og desserter.

Rigtig god fornøjelse med din creme anglaise. Jeg er sikker på, at den nok skal blive et hit hjemme hos dig.:-)

Prøv også en tykkere og mere bagefast version her eller en creme, du kan bruge til f.eks. lagkage her. Denne med pisket fløde er også rigtig god.

Få flere opskrifter på vaniljecreme her:

1.

Vaniljesauce - opskrift på nem vaniljesovs
Vaniljecreme - bagefast - til kringle, fastelavnsboller og cremelinser.
Se opskriften her
Vaniljesauce - opskrift på nem vaniljesovs

2.

Kagecreme med fløde opskrift på vaniljecreme
Cremet og luftig kagecreme med flødeskum
Se opskriften her
Kagecreme med fløde opskrift på vaniljecreme

3.

Vaniljecreme - opskrift på bagefast kagecreme
Vaniljecreme - bagefast - til kringle, fastelavnsboller og cremelinser.
Se opskriften her
Vaniljecreme – opskrift på bagefast kagecreme

4.

Råcreme til frugtsalat & desserter - nem opskrift
Lækker flødecreme med æg - til frugtsalat
Se opskriften her
Råcreme nem opskrift til frugtsalat & desserter


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.