Chokoladebudding. Uhm her får du opskriften på en meget nem budding med kakao, lavet af kun 3 ingredienser.
Jeg elsker bare at eksperimentere køkkenet!
Min mand var “kommet til” at impulskøbe en Cocio kakaomælk og straks begyndte mine ideer jo at pible.
Hmm den er jo lækker at drikke selvfølgelig, men kunne man mon ikke også bruge’Cocio kakaomælk i en lækker dessert?
Jeg har jo tidligere eksperimenteret med f.eks. at bruge Mathilde kakao i f.eks. chokoladekage, chokoladepandekager, eller kakaoboller eller chokolademuffins. Få inspiration til flere lækre opskrifter nederst i dette indlæg.
Straks fik jeg lyst til at prøve både en Cocio panna cotta a la denne med Nutella og budding. JAA budding!
Straks gik jeg i gang med et forsøg. Wow! Man må sige, at chokoladebudding med kakaomælk da vist bare er den nemmeste dessert i verden og billigste også.
Cocio kakaomælken kogte jeg op og rørte maizenablanding i. Smagte til med sukker. Voila!
Et hit hvis du lige har en rest Cocio eller Mathilde kakao. Du kan selvfølgelig også sagtens bare koge mælk op med kakaopulver og sukker – det giver samme resultat. Den nemmeste budding!
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Chokoladebudding – få en god nem opskrift på budding med kakao hér

Ingredienser
- 5 dl kakaomælk f.eks. Cocio eller Mathilde kakaomælk. Du kan også bruge hjemmelavet varm kakao
- 3 spsk Maizena mel kartoffelmel kan også bruges
- 1-2 spsk sukker smag til
Sådan gør du
- Kog 4 dl kakaomælk op
- Pisk Maizenamel ud i den sidste dl kakaomælk. Rør, til blandingen er klumpefri
- Pisk Maizenablanding i, og rør til buddingen er uden klumper
- Hæld blandingen i en skål og drys med sukker, så trækker den ikke skind. Lad buddingen afkøle, til den er stivnet. Det tager 1-2 timer. Buddingen kan laves dagen før serveringen og kan holde sig 2-3 dage i køleskab tildækket med film.
- Buddingen nydes afkølet
Noter
Hjemmelavet budding – en god, nem og billig dessert. Kan laves med Cocio, Mahilde kakao eller hjemmelavet kakaomælk
Budding er vist en rigtig gammeldags retro dessert, som man ikke spiser så meget i dag. Det er faktisk synd, for det smager jo rigtigt godt.
Da mine børn var små, så var de helt vilde med budding. Både den lyse vaniljebudding og chokoladebuddingen. En af deres yndlingsdesserter.
Vi lavede bare budding med buddingpulver på brev. Jeg skulle da lige have vidst, at det var så nemt at lave selv dengang. 🙂
Måske du/I også tit har en rest kakomælk i køleskabet? Den er faktisk fortrinlig at bruge i budding og andre desserter også.
Lad endelig gerne buddingen genføde i dit køkken. Denne budding er super nem at lave og kan laves helt uden æg
Måske du skulle prøve en lille budding portion? Vi fik en lille skål og den rakte rigeligt til 2-3 personer. Et sjovt lille eksperiment, jeg har glædet mig til at dele med dig.
Vi skulle da næsten også prøve at eksperimentere med en vaniljebudding variant? Mere herom senere. Hvor er det skønt at “lege” i køkkenet. Håber du har lyst til at lege med, med denne opskrift. 🙂
Få flere gode nemme opskrifter med kakaomælk her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.
