Cookies med brun farin. Uhm i dag får du opskriften på nogle lækre sprøde chokolade cookies med hvid chokolade, brun farin og havregryn.Cookies med brun farin og hvid chokoladeSøndag skal vi til konfirmation hos søde Mie. Mosters Mie-fis, som hun har heddet siden hun var helt lille.

Suk. Nu skal jeg jo nok snart til at  vænne mig af med at kalde hende “Mie-fis”? Det hedder man da ikke når man skal konfirmeres og er en høj, flot og selvstændig pige, vel moster? Pinlige-moster 😉

Mie og jeg har altid haft et helt særligt bånd og jeg glæder mig meget til hendes konfirmation.

Hun glæder sig som et lille barn, og jo, selvom man når konfirmationsalderen, så er man jo i virkeligheden stadigvæk et lille barn indeni. Heldigvis.

Moster kommer glad og gerne til Mie’s store dag og selvfølgelig har hun da et fad kager med.

I dag skal du høre om de lækre sprøde chokolade cookies jeg bagte til den store dag.

Dagens cookies udsprang egentlig af denne lækre cookie-grundopskrift.

Jeg tilsatte jeg i dag både brun farin, kakao, havregryn og hvid chokolade.

Det blev nogle gode cookies. Mere faste, fiberholdige, knasende og med “bid”. Lækre småkager og nemme at lave også.Cookies med brun farin og hvid chokolade

Jeg iler med at bringe opskriften. Du får den lige her:

Cookies med brun farin, hvid chokolade og havregryn – nemme småkager

Chokoladecookies med farin og hvid chokolade
Lækre cookies med farin og hvid chokolade
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 7 minutter
Samlet tid: 22 minutter
Ret: Chokoladecookies med farin og hvid chokolade
Portioner: 60 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 125 gram blødt smør
  • 150 gram brun farin
  • 1 tsk. vanilje
  • 1 æg
  • 3 spsk. sirup både lys og mørk kan bruges
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1 dl havregryn kan erstattes med alm. mel
  • 150 gram hvid chokolade. kan udelades eller erstatte med lys eller mørk chokolade

Sådan gør du

  • Rør det blødgjorte smør med farin, sirup og vaniljesukker. Smør blødgøres nemt få sekunder i mikroovnen.
  • Pisk ægget i.
  • Bland de tørre ingredienser og tilsæt. Tilsæt havregryn og rør godt.
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Hak chokoladen groft og tilsæt.
  • Sæt små dejklatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Der kan være ca. 25 småkager pr. plade.
  • Bag dine cookies ca. 7 minutter v. 175 grader varmluft ell. 200 grader alm. ovn. Kagerne bliver sprøde efter afkøling. Er de for bløde, så kan de bages yderligere 3-5 minutter igen
    Chokoladecookies med farin og hvid chokolade

Noter

Både lys, hvid og mørk chokolade kan bruges. Chokolade kan også udelades
Er kagerne for bløde efter afkøling, så kan de bages yderligere 3-5 minutter igen.
Kagerne kan holde sig 1-2 uger i tætsluttende kagedåse
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Lækre sprøde grove cookies med havregryn og god krydret smag af brun farin.

Cookies med brun farin og hvid chokolade

Jeg måtte skynde mig at pakke cookies’ene væk – for sikke det fad da fristede familien. 🙂

Uhm – sikke nogle lækre småkager med hvid chokolade.

Kombinationen af kakao, brun farin og hvid chokolade var helt perfekt.  Sirup var også med til at give kagerne en god krydret smag. Uhm.

Fibrene fra havregryn gav småkagerne ekstra bid og sprødhed. Skal vi ikke også bare sige at kagerne så også var lidt sundere så? Bare lidt? 🙂

Cookies med brun farin og hvid chokoladeVi må skynde os i seng. Konfirmationen starter tidligt i morgen.

Vi har udover kage lavet hemmeligheder til konfirmationen her i aften, så vi er godt trætte nu.

Drengene har været på fisketur og moren har stormet rundt og rengjort hus – men nåede også en halv krimi på terrassen. Det har da været den skønneste forårssolskins-lørdag

Du hører nærmere om konfirmationen. Jeg skal nok fortælle dig om kagerne var en succes. Jeg håber sådan Mie får en god dag, moster skal gøre sit til det. <3

Håber vejrguderne er med os. Du har vel bestilt godt vejr til os? 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.