Pizza med serranoskinke og pesto og én med bacon og ost – lækre pizzaer!

Jeg har skrevet om dem før og gør det gerne igen. De lækre hurtigt og usædvanligt lækre pizzabrød / deep-pan-pizzaer.
Pizzaer hvor dejen er af en sådan konsistens, at den bare skal hældes ud på bagepladen. En dej der hverken skal æltes eller trilles. That’s me! Du
I weekenden lavde jeg to kæmpe pizzaer, denne gang med serranoskinke og bacon, hvidløgsdyp og peberfrugtpesto.
Dem er jeg da nødt til at dele med dig! 
Opskriften kommer her :
9 dl. koldt vand
50 gram gær
3 tsk sukker
1½ tsk salt
1 spsk citronsaft
1 kg tipo 00 mel eller almindeligt hvedemel (erstat gerne halvdelen med en grovere melsort f.eks. grahamsmel)
½ kg durumhvedemel (kan erstattes af fuldkornshvede eller alm. hvedemel)
3 dl. A38
Fyld : 1 glas peberfrugtpesto (anden pesto kan bruges),
Hvidløgsdyp: 1 dl. olivenolie, 6 fed hvidløg, 2 spsk. oregano, ½ spsk hvidløgspeber, 1 tsk groft salt,
Pizza 1: 2 pakker seranoskinke, 100 gram revet ost og cocktailtomater.
Pizza 2: 1 pakke bacon, 100 gram ost, cocktailtomater
Fremgangsmåde:
Gæren udrøres i de våde ingredienser. Salt og sukker tilsættes. Melet røres i. Skal kun lige røres til melet er opløst. Dejen er nem at røre ved håndkraft.




Dejen skal være dryppende som vist her. Du kan sagtens røre dejen i almindelig røreskål:

Når dejen er rørt, smøres den ud på bageplader beklædt med bagepapir. Brug en dejskraber, så går det lettest.


To kæmpe store pizzaer. Klargør nu fyldet. Her ingredienserne til hvidløgsdyp:


Hvidløgsdyp smøres på pizzaerne før hævningen. Det gøres nemmest med en dejskraber.
Jeg valgte at bruge et glas peberfrugtpesto på dagens pizzaer. Pesto på pizzaer har jeg haft utallige succesoplevelser med, f.eks. denne hvor jeg brugte rød pesto af soltørrede tomater og bacon.
Jeg satte små skefulde pesto på pizzaerne og “trak” den ud med en dejspatel.
Snuppede lige en smagsprøve. Uhm god pesto! Det er flot at bruge et helt glas pesto på pizzaerne, men pesto er lige præcis sådan en smagsgiver som pizza har brug for. 2 kæmpe pizzaer, med mad til familien i to dage, så kan man også godt flotte sig lidt med fyldet 😉
Stil nu pizzaerne ind i ovnen til hævning i 45 minutter på 50 grader eller på køkkenbordet i 1 time.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Pynt herefter pizzaerne. Jeg dryssede revet ost på. 1 pakke til to pizzaer. Brug den ost du foretrækker og den mængde du synes.
Jeg brugte 2 pakker serranoskinke på den ene pizza.
Jeg proppede halve cocktailtomater ned mellem skinken.
Den anden pizza lagde jeg halve skiver baconskiver på og halve tomater også.
Det var det! Har du andet i dit køleskab/grøntsagsskuffe du synes vil kunne passe til, så eksperimentér gerne med fyld.
Pizzaerne skal bage ca. 20 minutter v. 200 grader varmluft. Kig til dem. Når de er sprøde, osten smeltet og skinke/bacon stegt er pizzaerne færdige.
Her pizzaen med serranoskinke. Uhm!
Her baconpizzaen.
Her et par “close-ups” af de lækre pizzaer.
Så er pizzaerne klar til servering. Du kan skære stykker med et pizzahjul eller klippe stykker med en stor saks. Det er nemmest.
Min mand var meget stolt af sin salat, så den skulle også lige foreviges. Jep han har hældt en hel bøtte majs på 😉
Så er der pizzabuffet!
Behøver jeg sige, at der var teenagejubel i det lille hjem? 😉
Servér pizzaerne til din sultne familie, til børnefødselsdagen, til familiefesten, til buffetbordet, til klassearrangementet med fællesspisning, til skovturen?
