Caprese med serranoskinke og mozzarella. Uhm her får du opskriften på den lækreste tomatsalat med lufttørret skinke og mozzarellaost.
Smagen er i top. Solmodne tomater, cremet mozzarella og salt skinke. Sødt og salt på samme tid. En skøn salat, der er særligt god om sommeren, hvor tomaterne har mest mulig smag. 
3 ingredienser – voila! Så nemt laver du faktisk denne skønne salat. En rigtig god og nem måltidssalat, der mætter godt.
Skinke kan sagtens udelades, og salaten smager fint uden. Så bliver det jo bare en dejlig caprese salat – bare med mozzarella, tomater og gerne basilikum. Det er sådan én salat, du ser på billedet her.

Kan salaten laves med andet end tomat?
Jeps. Prøv også at erstatte tomater med f.eks. melon – det smager også også godt.
Få en god nem opskrift på melonsalat med parmaskinke her.
Du kan også erstatte tomater med f.eks. nektariner eller jordbær? Jeps man kan nemlig sagtens bruge frugter og bær i lækre salater. Kombinationen af sød frugt og salt skinke er skøn!
Hvilken slags skinke kan man bruge til salaten?
Du kan bruge f.eks. parmaskinke/serranoskinke – jeg tænker at al slags lufttørret skinke kan bruge?
Denne type skinke er faktisk rimeligt billig at købe og pakkerne kan holde sig længe.
Hold øje med gode tilbud og slå til og køb stort ind. Lufttørret skinke kan du bruge til så mange lækre ting. F.eks. grillede asparges med parmaskinke? Du skulle også prøve disse lækre bruschetta.

Herhjemme elsker vi bare tomatsalat og vi laver det tit. Det er så super nemt og smager rigtigt godt. Få inspiration til flere nemme lækre opskrifter på tomatsalat nederst i dette indlæg.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Caprese med serranoskinke & mozzarella – få en god nem opskrift på tomatsalat hér

Ingredienser
- 3-4 tomater gerne solmodne med mest smag - cherry/cocktailtomater, blommetomater, bøftomater er også gode at bruge
- ½-1 kugle mozzarella á ca. 125 gram bøffelmozzarella, små mozzarellakugler eller burrata kan også bruges
- 1-2 spsk god olivenolie gerne extra jomfru olivenolie. Balsamico (rød/hvid) kan også bruges
- flagesalt eller urtesalat kan også bruges
- 25-50 gram parmaskinke/ serranoskinke eller andet lufttørret skinke. Kan udelades
- evt. frisk basilikum
- evt. friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skyl tomaterne og skær dem i skiver/små tern. Læg tomaterne i et fad. Skær mozzarellaosten i små stykker og fordel den på toppen. Drys med flagesalt og dryp med olivenolie. Fordel små stykker skinke på toppen og evt. frisk basilikum og et drys peber

- Caprese salaten er klar til servering. Stil tomatsalaten på køl, til den skal serveres.

Noter
Få flere nemme lækre opskrifter på salater med tomat her:
Prøv denne med rødløg og feta, denne med grøn pesto eller denne med avocado og basilikum Opbevar tomatsalaten på køl, til den skal serveres. Kan holde sig på køl i 1-2 dageNem lækker tomatsalat med mozzarella og skinke – en rigtig god sommer salat
Tænk at man kan lave så lækker en salat med så få ingredienser!
Det er en virkelig god tomatsalat og den mætter godt. Der er både vitaminer og protein i og smagssammensætningen er vildt god.
Hvis du serverer f.eks. et stykke brød til, så kan denne caprese med skinke sagtens nydes som et helt måltid.
Nyd caprese med serranoskinke og mozzarella som hovedret eller som nem forret, en dag du får gæster. Salaten vil også pynte så fint på et buffet bord og den er også god som frokost.
Den vil også være et hit at servere som nem salat til studenterne hjemme i haven også.
Perfekt tilbehør til grill retter også, eller som appetizer? Prøv f.eks. også at sætte en cherrytomat, en lille kugle mozzarella og lidt skinke på en tandstikker. Så kan du servere denne salat som den fineste pindemad.
Jeg har brugt mozzarella her, men salaten er også læker med den cremede burrata ost. Prøv f.eks. at putte serranoskinke på denne tomatsalat med burrata. Uhm. Feta tror jeg måske bliver lidt for salt, men du bestemmer. 🙂
Det er lige før at jeg kan nøjes med sådan en caprese salat, på en dejlig varm sommerdag. En hit når det er varmt og appetitten måske ikke er så stor?
Salaten kan dog nydes hele året rundt. Heldigvis kan vi nemt købe gode tomater, fra f.eks. Spanien, der smager af sommer og sol, også om vinteren.
Der er dog intet der stikker solmodne danske tomater, så når det er tomat sæson, så spiser vi næsten tomatsalat herhjemme hver dag.
Det er derfor blevet til en hel del opskrifter igennem tiden. Nogle af dem kan du se her:
Få inspiration til flere lækre opskrifter på tomatsalat her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Tjek også denne opskrift på melonsalat med skinke ud her:








