Boller med marcipan. Uhm her får du opskriften på nemme, lækre marcipanboller med tranebær.

Boller med marcipan tranebær & perlesukker

Det er søndag d. 10.februar og fastelavns søndag.

Der er højsæson for fastelavnsbolle-spisning i Danmark og det vrimler med lækre indbydende billeder og opskrifter på fastelavns-lækkerier.Fastelavnsboller med marcipan og nougat

I går bagte vi nogle gode kandidater til at vinde denne krig. Nøj mand, hvor blev de lækre!

Med marcipan, smør og creme. Ingen punkterede. Intet creme løb ud. En sand fastelavnsbolle-succes!

Indrømmet. Fastelavnsboller på den måde tager lidt tid. Der er dej der skal æltes, hæves og trilles ud.

Der er creme der skal laves og remonce der skal røres.

Hvad nu hvis man er lækkersulten og gerne bare vil springe over hvor gærdet er lavest? Hvad nu hvis man også ønsker en fastelavnsbolle der ikke er alt for kalorieholdig?Boller med marcipan tranebær & perlesukker

Så laver man da bare fastelavnsbollerne som hurtige klatboller / skeboller tilsat søde, syndige gode sager!

Disse boller kan røres og sættes på bagepladen med ske. De er SÅ nemme og et godt, sødt og hurtigt alternativ til almindelige fastelavnsboller.

Bollerne kan også spises som søde juleboller eller som ekstra søde boller, til den hurtige lækkersult.

Boller med marcipan & tranebær – få en god, nem opskrift her

Ske-bolle rmed marcipan og tranebær
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Kategori: Brød og kager
Portioner: 15 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 300 g hvedemel
  • 25 gram gær
  • ½ dl. lunkent mælk
  • 75 g smør i tern
  • 2 spsk. sukker
  • 1 æg
  • 75 g tørrede tranebær kan udelades eller erstattes med anden tørret frugt/tørrede bær
  • 100 g marcipan i små tern kan udelades
  • 2,5 dl. vanille cheasy, tykmælk, skyr, fromage frais ell. lign. mælk kan også bruges
  • Evt. 50 gram hakkede mandler og lidt grofthakket chokolade? kan udelades
  • Perlesukker til drys.

Sådan gør du

  • Mælken lunes og gæren udrøres heri. Vanillecheasy, sukker og æg tilsættes. Smørret tilsættes i tern. Der røres godt.
  • Melet tilsættes lidt efter lidt. Tranebær og marcipan tilsættes til slut.
  • Dejen hæver 30 minutter i ovnen v. 50 grader eller på køkkenbordet i ca. 1 time.
  • Dejen sættes herefter på bagepladen med 2 skeer. Efterhæver 20 minutter i ovnen v. 50 grader eller 30 minutter på køkkenbordet. (afhænger lidt af hvor travlt og utålmodig du er?)
  • Der drysses med perlesukker. Kagerne/bollerne bages 12-15 minutter v. 175 grader varmluft.
  • Spises straks - som de er eller med iskoldt smør

Noter

Du bruge andre lækkerier i bollerne - anden tørret frugt eller andre mandler/nødder.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Marcipan boller  med tranebær – de nemmeste boller, bare lavet med ske. Nemme søde boller til jul eller fastelavn

DSC_1797

Skønne søde boller, der er nemme at bage og søde, bløde og lækre.

Marcipan i bagværk er bare prikken over i’et. Har du en rest marcipan til overs, vil det kunne peppe enhver halvtrist bolledej/kringledej/fastelavnsbolledej op.

Frys evt. en rulle marcipan ned i mindre mængder, så der altid er en lille portion at tage op?Boller med marcipan tranebær & perlesukkerAltså jeg må indrømme, at disse nok ikke kommer langt i konkurrencen om lækkerhed, bedømt på udseendet alene.

Men smagen fejler intet, så spring du bare på 🙂

Kagerne spises lune til en kop te eller kaffe. Man kunne med fordel have tilsat hakkede mandler eller andre nødder/tørret frugt? Eksperimentér gerne 🙂
DSC_1855

Bagenørden anbefaler hurtige fastelavns klatboller – og de søde boller er også gode til jul

Jeg er sikker på, at kvarterets raslende børn vil juble, hvis du stikker dem en fastelavns-klatbolle, når de kommer for at synge “Boller op, boller ned, boller i min mave”?

Bollerne smager sødt og lækkert og vil mætte de frysende, sultne raslebørn også.

Klatbollerne er et hit, de tager ingen tid at lave og kan hurtigt serveres, hvis/når du får en impulsiv bage-tanke.

De er knap så kalorieholdige som almindelige fastelavnsboller og faktisk vil de også være fine i madpakken, som et lille sødt mellemmåltid.

Boller med marcipan tranebær & perlesukkerRigtig god fornøjelse med de søde boller, hvad enten du laver dem til fastelavn eller jul 🙂

Her på matriklen har vi fejret min søns fødselsdag hele dagen.

En skøn dag hvor fødselaren har fået lov at bestemme tempo og menu fra start til slut. Køberundstykker fra bageren (staklen der ellers må trækkes med hjemmebag resten af året), boller og varm leverpostej til frokost.

Drømmekage med rigeligt smør og brun farin og til slut restaurantbesøg med spareribs ad libitum. En dag lige efter fødselarens ønske og hjerte.

Sikke en dejlig dag. Lykken er glade fødselsdagsbørn <3

Få inspiration til flere lækre opskrifter med marcipan her:

1.

Juleboller - krydrede æbleboller med marcipan
Juleboller med krydderier, marcipan og rosiner
Se opskriften her
Juleboller med krydderier, rosiner, æble og marcipan - SÅ lækre

2.

Semlor - opskrift på svenske fastelavnsboller
Lækre svenske semlor fastelavnsboller med marcipancreme og flødeskum
Se opskriften her
Semlor - opskrift på svenske fastelavnsboller

3.

Julebrud med marcipan, mandler & chokolade
Lækre luftige juleboller med julekrydderier og marcipan, mandler og chokolade
Se opskriften her
Julebrud med marcipan, mandler & chokolade

4.

Fastelavnsboller med marcipan og nougat
Verdens bedste fastelavnsboller med marcipanremonce og nougat
Se opskriften her
Fastelavnsboller - de bedste opskrifter

5.

Fastelavnsboller med creme marcipan & nougat
Fastelavnsboller med marcipan og nougat - nemme at lave
Se opskriften her
Fastelavnsboller med kakaomarcipan og nougat

6.

Julemuffins med marcipan, kanel og nødder
Nemme julemuffins med marcipan, kanel og hasselnødder
Se opskriften her
Julemuffins med marcipan, kanel og nødder


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.