Kokostoppe med tranebær – sikke nogle lækre kager, du skal høre om her. Sprøde, lækre kokosmakroner med et twist. Nemme kager med få ingredienser.

Jeg elsker jo at eksperimentere, ved du. Denne gang har jeg prøvet at trylle med en af bloggens allermest populære opskrifter på kokosmakroner og tilsat tørrede tranebær. Halløj, sikke en god idé!Kokostoppe med tranebær

Jeg havde en pose tranebær i skabet og tænkte de kunne give et fint syrligt modspil til de søde kokostoppe. Det gjorde de. Uhm – det var et godt eksperiment!

Ideen fik jeg, da jeg kom i tanke om denne version med rabarber. Det klæder virkelig de søde kager med frisk eller tørret frugt eller bær.

Mon ikke også de kunne være lækre med små stykker tørret abrikos eller rosiner, hvis du er til rosiner i bagværk?

Tranebær kan selvfølgelig også sagtens udelades.

Kokostoppe med tranebær

Opskriften har jeg glædet mig til at dele med dig – måske du også får lyst til at eksperimentere?

Det er super nemt og hurtigt at lave kokostoppe. Kig med her:

Kokostoppe med tranebær – opskrift på lækre kager

Kokostoppe med tranebær - lækre kager
Kokosmakroner med tranebær - nemme, sprøde og lækre
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 7 minutter
Samlet tid: 18 minutter
Ret: Kokostoppe med tranebær - lækre kager
Portioner: 23 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 æg
  • 200 gram kokosmel
  • 175 gram sukker
  • 30 gram tranebær ca. Kan udelades eller erstattes med andre tørrede/friske bær
  • evt. 1-3 spsk kokosmel ekstra eller 1-3 spsk hvedemel afhængigt af størrelsen på dine æg
  • Evt: smeltet chokoladeovertræk til bunden

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Vend kokosmel i. Lad dejen samle sig ca. 5-10 minutter, så bliver den fastere. Ægs størrelse kan svinge: Er massen for blød, så tilsæt evt. 1-3 spsk kokosmel ekstra eller 1-3 spsk hvedemel.
    Dej til kokostoppe
  • Rør tranebær i. Jeg supplerede med 3 spsk mel i min masse (ca. 30 gram), da det ene af mine æg var lidt stort. Mine æg vejede tilsammen 100 gram.
    Kokostoppe med tranebær - lækre kager
  • Sæt kokostoppe på en bageplade med papir. Brug to teskeer eller fingrene. Jeg fik 23 store toppe af denne portion. Dyp fingrene i vand og form dejen til toppe. Stop evt. tranebær, der stikker ud af dejen, lidt ind i toppene, så bliver de ikke brændte.
    Kokostoppe med tranebær - lækre kager
  • Bag kokostoppene på 2. nederste rille i ovnen i ca. 8 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bagetiden afhænger af størrelsen. Hold øje med de ikke bliver for mørke. De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune i kanten.
    Kokostoppe med tranebær - lækre kager
  • Lad kagerne køle helt af, før du putter dem i en tætsluttende kagedåse. Du kan evt. dyppe bunden i smeltet chokolade, når kagerne er kølet helt af.
    Kokostoppe med tranebær - lækre kager

Noter

Der kan være forskel på ægs størrelse:
Store æg, kan gøre massen tynd og gøre, at kokostoppene flader ud. Tilsæt i så fald 2-3 spsk ekstra kokosmel eller et par spsk. hvedemel. 
Opbevares i en tætsluttende kagedåse. Kagerne kan holde sig i flere dage. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kokostoppe med tranebær

Kokosmakroner med tranebær – sprøde og lækre og med et syrligt twist

Sikke en god idé, at tilsætte tranebær til kokosmakroner! Hvo intet vover, intet vinder! Dejligt når kage-ideer lykkes. Ideen har jeg glædet mig til at dele med dig.

Kokostoppene blev sprøde og lækre udenpå og saftige og seje indeni, helt perfekte! Lige som kokostoppe eller kokosmakroner skal være.

Det er jo ret søde kager, så perfekt med et syrligt pift fra de tørrede tranebær.Kokostoppe med tranebær

Ægs størrelse kan variere. Måske du skal eftersupplere med et par spsk kokosmel eller hvedemel, hvis din masse er for blød.

Jeg brugte 30 gram hvedemel i dejen, da et af mine æg var lidt stort. Mine toppe holdt formen så fint, måske du også skal supplere med lidt ekstra fylde i din dej?

Lad gerne dejen trække 5-10 minutter, så kokosmelet kan nå at opsuge noget af væden fra æggene. Så er de nemmere at forme og massen flyder ikke så nemt ud. Dyp gerne fingrene i vand, når du skal forme kagerne.

Vil du gerne bage glutenfri kokostoppe, så supplér med ekstra kokosmel, hvis din masse er for blød. Kokostoppe med tranebær - lækre kager

Det er snart jul og jeg havde købt en pose tranebær til julegodterne. Tranebærrene fungerer altså også rigtigt godt i kokosmakroner – håber du får lyst til at afprøve min idé. 🙂

Min mand var ellevild med disse kokostoppe og snart er kagedåsen tom. Ja faktisk så smager de endnu bedre end “originalen”, synes vi. Tranebærvarianten må du prøve, hvis du har tranebær i huset.Kokostoppe med tranebær

Tips og variationer til opskriften på kokostoppe med tranebær:
  • Du kan udelade tranebær eller erstatte dem med f.eks. tørrede tyttebær, rosiner, korender, hindbær eller blåbær.
  • Prøv også at tilføje lidt revet citronskal eller appelsinskal til dejen – det giver en frisk, syrlig smag.
  • Vil du lave en luksus version, så tilsæt lidt marcipan til dejen som i disse.
  • Prøv også denne version med kondenseret mælk.
  • Dyp evt. bunden i smeltet mørk chokolade, når kagerne er bagt og afkølet. Det smager skønt på kokostoppe.

Kokostoppe med tranebær

Kokostoppene er gode som en hurtig småkage til kaffen. På under en halv time er kagerne klar.

Tit bager jeg kokostoppe herhjemme, når vi skal bruge kager i en fart. Fremover kunne jeg sagtens finde på at  bage kokostoppe med tranebær, når kagerne skal bages herhjemme igen. 🙂

En lille slags jule kokosmakron, jeg fik lavet her? Lidt julet med de syrlige tranebær, men kagerne kan sagtens nydes året rundt.

Rigtig god fornøjelse med kokostoppene. Jeg håber, de også bliver et hit hjemme hos dig 🙂

Prøv også denne version lavet kun med æggehvider, de er også super lækre.

Hvis du er vild med tranebær i kager, så prøv også disse cookies eller disse med hvid chokolade.

Få flere opskrifter på kokosmakroner og kokostoppe her:

1.

Kokosmakroner - nem opskrift på kokostoppe
Kokosmakroner - nemme og lækre - lavet af kun 3 ingredienser
Se opskriften her
Kokosmakroner - nemme og lækre - lavet af kun 3 ingredienser

2.

Kokosmakroner med smør, chokolade og vanilje
Kokosmakroner med chokolade, smør og vanilje
Se opskriften her

3.

Kokosmakroner med kondenseret mælk
Nemme kokosmakroner med vanilje og kondenseret mælk
Se opskriften her

4.

Kokosmakroner med æggehvider - opskrift
Lækre sprøde kokosmakroner af æggehvider
Se opskriften her

5.

Kokosmakroner med marcipan lækker opskrift
Lækre sprøde luksus kokosmakroner med marcipan
Se opskriften her
Kokosmakroner med marcipan - lækker opskrift

6.

Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
Nemme lækre kokosmakroner med marcipan og rabarberstykker.
Se opskriften her

7.

Kokostoppe med chokolade - nem opskrift
Nemme sprøde lækre kokosmakroner med chokolade
Se opskriften her
Kokostoppe med chokolade - nem opskrift

8.

Kokostoppe med smør - nem klassisk opskrift
Kokosmakroner med smør - nemme og hurtige at lave
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.