Kalle. Dette indlæg er tilegnet vores Kalle hund – der, hvorend den kommer hen, vinder alles hjerter.Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede CavalierHer i familien har den vundet os, fra dag 1, og jeg tror også, at den har erobret et par hjerter eller to her på bloggen?

Har jeg ikke skrevet om eller vist billeder af Kallehunden i et stykke tid, kommer der høflige forespørgsler: “Hvordan går det mon med Kallehunden?” “Må vi ikke se et billede snart?”

Deler jeg en video, hvor Kalle ikke er med, kommer kommentaren straks: “Fin video, men hvor har du gjort af Kallehunden?”Kallehunden - en kærlighedserklaringDen lille nuttede Cavalier hund har virkelig taget os med storm og har krammet på os.

Den har os i sine “hule poter”. Den gør os blød om hjertet, giver os smil på læben og glæde i øjnene.

Kalle – vores søde lille cavalier king charles spaniel

Måske man kunne snakke om “Den virale hund”? Lægger jeg et billede på Facebook, er den en rigtig “Like-hunter”. På ingen tid, har den fået 200 likes. Deler jeg en Kallehunde-video, har jeg oplevet at over 15.000 har kigget med, på under 1 døgn. Vildt. Imponerende. Utroligt.

Kallehunden har vundet os – men den har tilsyneladende også fundet dig. <3

Den kære firbenede ven, kan altså nogle tricks. Den snører os alle med sin charme og har totalt til-erobret sig blogger-platformen her. Faktisk er det jo i virkeligheden en mad/kage-blog det hér, men det er den totalt lige glad med. Den får sig på charmerende vis møvet sig ind på scenen og scorer alle points. Total charmør – topnuttet – og en rigtig kælepot.Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede CavalierHer i familien har vi den mistænkt for at “spille på sin charme” og man må sige, at det virker. På elegant vis, får den sig møvet op på skødet. Pibende og med sine bedende hundeøjne. Det lykkes for den. Hver gang.

Om morgenen ligger den klar på gulvet og venter på at en af dens to-benede menneske-venner lægger sig ned til den og siger godmorgen langsomt. I mange minutter. Et helt kvarter. Helst.

Er vi i sommerhus, springer den op i sengen for at ligge i arm. Den ruller om på ryggen og kan ligge der i timevis. Den soler sig i opmærksomhed, den kære hund.Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede CavalierKalle elsker at gå tur og snuse til alting på ruten – i timevis! Når kvarterets smukke hunhunde er i løbetid, tager turen dobbelt-tid. Næseborerne vejrer gode hun-hunde-dufte og menneskenes utålmodighed preller af. Totalt. Det tager den tid, det tager.

Kalle er god, venlig, mild og glad. Altid. Vi har aldrig oplevet den være sur – nogensinde. Hvis du overvejer dig at anskaffe dig en hund, så giver vi hunderacen: “Cavalier King Charles Spaniel” vores allerbedste anbefalinger. Perfekt familiehund. Den bedste!

Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede Cavalier

Kalle har tilpasset sig familiens rytme. Har vi lyst til en lang gåtur på 10 km, er den topglad og så klar som nogensinde. Har en af os influenza på sofaen, føler den, at den har vundet i lotteriet. Den springer glad og taknemmeligt op og placerer sig på maven af den influenza-ramte: – “Juhuu – nu har jeg dig hér, hele dagen. Heldige mig!”

Sætter vi os i læsestole, skynder den sig at hoppe op, før vi kan nå at få enten bog, PC eller avis i skødet. Kalle vil altkid være nummer 1 og pudsigt nok slipper den afsted med det – hver gang 🙂 Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede CavalierNår vi tager afsted på job, er den trist, men accepterer tålmodigt det tunge farvel, hjulpet godt på vej af en god og lækker godbid. Når vi er tilbage igen, er den hver dag henrykt som aldrig før. Gensynsglæde. Hengivenhed. Total ustyrlig hunde-lykke og begejstring.

Den helmer ikke, før dens tobenede menneskeven har overgivet sig og lagt sig fladt ned på gulvet til den for at sige goddag – helst et kvarters tid eller gerne længere.

Efter aftensmaden har vi en fast tradition. Kalle sætter sig ved siden af mig og kradser mig diskret på benet. Den vil nu op og sidde i arm og og nusses, til den saligt og trygt falder i søvn. En rigtig skødehund. Hyggehund. At en hund elskede at få så mange ægte menneskekrammere, anede jeg ikke. Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede Cavalier

Når Amanda kommer hjem på besøg, er Kalle igen den heldigste hund i verden. Så har den virkelig vundet i lotteriet – igen. Den følger hende trofast rundt i huset og plager sig til at blive båret rundt, gerne imens den ligger i arm. Den er så fjolle-glad, at den kan finde på at sætte sig på bagdelen, bare for at kunne få nusset begge poter af hende.Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede Cavalier

Pote-nusning er Kalles favorit-yndlingsting. Fodmassage for hunde? Kalle går i totalt zen-mode, hvis man gider nusse dens poter – gerne i timevis. Det er den allerbedste sovepille for den – så er den totalt rolig, tryg, glad og lykkelig.

I nogle familier er der regler om “Ingen hund i sofaen”. Den regel nåede vi aldrig at få introduceret Kalle til her i huset. Pludselig havde den vundet os – og sofaen, helt uden at spørge om lov og den slap afsted med det. Faktisk er det ret hyggeligt, både for den og os.Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede CavalierAlle hundeejere vil nok sige, at de tilfældigvis har Verdens Bedste Hund – og pudsigt nok, melder vi os også i koret her: Det har vi – også!

Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede Cavalier

Tænker jeg tilbage, så var den forrige hund vi havde pudsigt nok også vores bedste: Pellehunden var også i en helt særlig liga og det var virkelig tungt at sige farvel til den. Farvellet – og Pelle – glemmer vi aldrig. Nogensinde.

Har du ikke nogen hund, vil du med garanti ikke kunne forstå mit behov for at skrive en kærlighedserklæring til min hund. Det virker jo fjollet og så på en madblog? Ser man rationelt på det, er det da også komplet skørt. Latterligt. Langt ude. Come on? Seriøst? En hund?

Irrationelt er det dog komplet forståeligt. Pelsede firbenede venner har direkte adgang til vores hjerter. De kan åbne op og blødgøre. De er vores bedste venner, på gode og dårlige dage. I medgang og modgang, er der en hundesnude tæt på dig. Hengivenhed. Altid.Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede Cavalier

Hunde-vennen elsker dig, selvom din dag har været dum og du møder modstand ude i den virkelige verden. Det aner hunden intet om og den er faktisk også totalt ligeglad. Kærligheden til dig er enorm og uudtømmelig. Pudsigt nok, mestrer den også altid at få tryllet din dumme dag god, på finurlig vis.

En lang gåtur. En glad velkomst på dørmåtten. En hyggestund i sofaen. Pludselig nedtones alle genvordigheder og alt ser pludselig alligevel lidt lysere ud. En hundeven er det bedste i verden – for både store og små. 

Skønt at komme hjem til et hus, hvor der er liv og gensynsglæden er stor.

Godt for børn, at der er en hundeven derhjemme, når de kommer fra skole. Godt for voksne, der med en hund formår at geare ned, efter en travl arbejdsdag. Er du pensionist, arbejdsløs, sygemeldt eller hjemmegående, vil der være liv og lykke i huset dagen lang. Måske det er hunden der gør, at du kommer ud på en daglig gåtur?

Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede Cavalier

Måske det er hunden der gør, at du falder i snak med andre hundeejere på turen og pludselig får knyttet kontakter i dit nabolag? At få en hundeven ind i familielivet kan have og få uvurderlig betydning – både for dig og resten af din familie.

Jeg har skrevet om min kærlighed til firbenede venner før og jeg håber, at du havde lyst til at læse med igen.

Er du ikke hundeven, så håber jeg at du kan bære over med mig – os? 🙂

P.S.: Jeg er en vaskeægte “hunde-løvemor”, der vil gøre alt for at beskytte og passe på min firbenede ven, så bare lige for at få det på det rene: Der er nogen hjemme i huset ved Kalle on/off i løbet af dagen og vi har både alarm- og videoovervågning 🙂
Kallehunden - en kærlighedserklaring til den nuttede Cavalier