Idag kommer du med familien på tur vestpå, til Blokhus, Løkken og Lønstrup. Håber du har lyst til at komme med på tur ud i det blå – igen? Læs en rejseberetning her. Du kommer med både på glaspusteri, i keramikværksted, på stranden og med på fiskerestaurant – håber du har lyst til at læse med 🙂

Vi tog vestpå – om livet på kanten.

Skøn skøn Vesterhavstur i solskin med den klareste blå himmel. Vi kom helt ud, så langt ud at vi ikke kunne komme længere. Vi tog vores favorittur til Lønstrup og kiggede ud over kanten ved Mårup Kirke. Havet har været nådigt siden vi var der sidst. Kirkefundamentet og mange af gravene ligger stadigvæk på land, men det er tæt på, farligt tæt på, at havet æder sig ind.

2015-04-02 14.32.18

Pylremoren er ved at dø af skræk – afkommet står tæt på kanten 😉

Der er indhegnet, så man ikke kommer for tæt på kanten. Fjollede tyskere skulle lige ud og hoppe for at se om jorden kunne bære, ak at have denne trang til at udfordre skæbnen, selvom der med store skilte blev advaret overalt. Jeg udfordrede intet men beundrede udsigt på behørig afstand. Afgrunden lokker og tiltaler mig ikke. 😉

2015-04-02 14.26.10

Udsigt fra Mårup Kirke

Jeg stod i stedet som en hønemor og prøvede at undertrykke en pylren i baggrunden og holde styr på min flok. Uh at se mine kære så tæt på kanten – jeg er vist en hønemor og -kone 😉

Havet, himlen og solen var os nådig. Der var brusen fra bølgen blå, der var skærende sol fra oven, mågeskrig, en strid kuling og, hvad billederne ikke viser, frysende kolde temperaturer. Det ligner jo helt uskyldige nådige sommerbilleder her, men lad dig ikke snyde. Folk gik med røde næser, vejrbidte og godt pakkede ind i vanter, tykke frakker og strik.  Det var hundehamrende, tænderklaprende koldt.

2015-04-02 14.16.53

Det er Rubjerg Knude Fyr du kan se i baggrunden her

Når vi tager vestpå besøger vi enten Rubjerg Knude Fyr eller Mårup Kirke, for at se hvordan havet har bidt sig ind på land siden sidst. Det er vildt at stå derude på kanten og høre havets brusen.

Jeg tænker på Simon Kvamm og Peter Sommers sang med omkvædet “Vesterhav, kom og blæs mig igang”. Jeg ved ikke hvad sangen hedder, men det er lige sådan jeg har det. Når jeg har været ved Vesterhavet er jeg ladet op og er blæst igang med livet igen.

Vi foretrækker at komme ved Vesterhavet udenfor turistsæsonen, så man får en følelse af at være “ingenmands-land” med en fornemmelse af at være alene oppe imod naturens kræfter. Indrømmet, den følelse er svær at genskabe med en vrimmel af turister, men klart de kommer dér, de kommer jo af samme grund som os.

I Lønstrup var der “Skagen-stemning” i går, med en lind strøm af turister der som os nød at spankulere en tur igennem byen og kigge på turistfælder, kunst og tøj til overpriser. Der er café- og galleri-liv, der med flag og blomster inviterer indenfor.2015-04-02 15.13.17 2015-04-02 15.13.23 2015-04-02 15.17.12

Vi besøgte et glaspusteri, hvor man bliver inviteret med helt ind i selve pusteriet – skønt at komme ind og blive varmet op 😉 og sikke mange fine smukke glasting at beundre.

Vil du forbi en dag du kommer til Lønstrup så kig f.eks. forbi glaspusteriet www.rikkeprecht.dk 

Altså jeg kan jo ligeså godt indrømme det.

Der er en helt særligt grund til at vi kommer tilbage til Lønstrup igen og igen. Jeg har forelsket mig i keramik fra en helt særlig og meget dygtig keramiker. Hun hedder Kari Giebelhausen og er den mest charmerende nordmand du kan forestille dig.

Med den fineste accent, ler på trøjen og i ansigtet går hun glad rundt og fløjter i sit værksted. På syngende norsk kan hun fint håndtere at byde folk velkommen samtidigt med at hun arbejder videre og jonglerer eller drejer. Hun er synlig og nærværende, uden at være overdrevent “sælger-agtig”. Hun er interesseret i sine kunder, det mærker man tydeligt.

Hun kunne kende mig, selvom det var 1 år siden var havde været der sidst. Nogen ville sige at det vist er fordi jeg har købt for meget keramik, men næh jeg ville da sige at det er fordi vi har fået skabt et særligt bånd imellem os. 🙂 Lyseslukkere ville sige at det er fordi vi følger hinanden på Instagram og Facebook – ok indrømmet, de sociale medier hjælper til med at knytte bånd og vedligeholde dem 🙂2015-04-02 15.25.43

Kari får i sit pottemageri, keramikergerningen – og livet – til at se så legende let ud. Hun virker så glad, afslappet og lykkelig som hun sidder der i sin keramikbutik, omgivet af alle sine keramikskatte. Jeg forstår hende godt. Hun glaserer sine smukke ting i de mest positive farver du kan forestille dig. Måske er det derfor jeg har lyst til at komme igen og igen?

Jeg bliver glad i låget, har lyst til at BO og arbejde der og går flyvende og opladet ud af døren, efter et ophold der. Dog bliver jeg trist. Jeg kan jo ikke købe hele butikken, så der er med en smule vemod at skulle sige farvel til alt det smukke. Åh jeg ville elske at være omgivet af det hele – hver dag! Men nej, jeg kan jo ikke købe hele butikken, vel? Øv! 😉2015-04-02 15.25.50

Du kan få en forsmag af Karis smukke keramik her. Har du fået lyst til at kigge forbi i virkeligheden ville Kari elske dit besøg. Du kan finde hendes hjemmeside her, og her kan du også købe keramikskatte, hvis du har for uoverskueligt langt til Lønstrup. Oplagt hvis du skal give en mindeværdig gave tænker jeg? Bryllupsgave eller lignende? Wow – for en skat, alle ville elske!

Jeg bliver glad i låget og lys i sindet efter et besøg i Kari’s butik og som regel ender jeg altid med at købe nogle keramikskatte med hjem. Dagens høst kan du se her. Åh – nu er jeg forelsket…. Igen 🙂

Ja denne gang var det mest de grønne prikker jeg faldt for. Åh så fine! Vil du have en sød lille krølle på historien?

I butikken sværmede jeg for en fin vase med grønne prikker. Kunne ikke beslutte mig. Altså summa summarum havde jeg jo købt keramik for mere end ugens månedens lommepenge, så jeg endte med at lade vasen stå. Måske var det derfor jeg sørgede da jeg gik ud af butikken? Øv vasen. Sørgeligt at måtte sige farvel til den!

Vi mødte drengene i familien, der havde fordrevet tiden ved havet imens pigerne keramikshoppede. Det første jeg sagde var…”Åh der var sådan en fin vase, jeg tror jeg har fortrudt jeg ikke har købt den” .

Jeg blev ved med at fable om den vase!

Vi kørte mod Løkken og det eneste jeg talte om på vejen var den lille vase. Jeg beskrev den så malende. Råhvid med grønne prikker.

Altså jamen jeg kunne slet ikke bære at køre fra den og den ville passe så fantastisk til mine andre grønne prikkede skatte. Suk.

Da vi kom hjem i går aftes var beslutningen truffet. Jeg ville straks gå på Karis hjemmeside og bestille vasen. Pludselig sagde min mand: “Du skal ikke bestille vasen. Jeg har ringet til Kari, da I var på tøjshopping i Løkken. Hun sender vasen til os”. I telefonen havde han beskrevet hvordan vasen så ud og Kari havde ledt butikken igennem og fundet lige præcis min yndlingsvase.

Godt arbejde min mand! Hvor var det stort! Straks blev jeg endnu mere forelsket i min mand. Hvis det ikke er stor kærlighed han udviste dér, så ved jeg ikke. Det var dælme noget af et scoretrick det dér! Er du mand og læser du med derude, så skal du vide, at vejen til en kvindes hjerte kan være via smukke keramikvaser. Nu ved du det! 🙂2015-04-02 16.14.04Lykkelige mig. Nu har jeg nye keramikskatte i skabet og en smuk keramikvase på vej. Suk <3

Efter turen til Lønstrup kørte vi til Blokhus. Vi sluttede den skønneste dag af med en gåtur på stranden og en den lækreste fiskebuffet på Blokhus Fiskerestaurant – wow det sted kan anbefales.2015-04-02 18.49.53Der er fiskeretter i lange baner og selv jeg, der ikke er storvild med fisk, var storfornøjet med buffetten. Der var rejer, røget laks, lækker rejesalat med squash og citron, friskpanerede fiskefiletter, makreller, ørreder, stenbiderrogn, varme fiskeretter men også kylling og spændende salater. Der var ostebord, kiks, brød og kage til dessert. Der var så meget mad, at vi desværre ikke kunne spise os igennem alle retterne.2015-04-02 19.38.57Blokhus Fiskerestaurant er bestemt et besøg værd og en menupris på 225 kr. for alle retter er ikke dyrt. Men du skal være meget sulten og du skal tage dig god tid. Jeg været mæt efter første tallerken – ærgerligt når man ikke har buffetmave med plads til mere 😉

Der er smukt, lyst og venligt i restauranten med lokal kunst på væggene. Der er ovenlysvinduer og stedet har et let maritimt præg med fritlagte bjælker i loftet.2015-04-02 19.41.55Her en samlet billedreportage. Jeg prøvede at styre mig af hensyn til de øvrige gæster (og min familie). Mobilen skal jo ikke tage styringen og nærværet, men jeg tror jeg har fået gengivet stemingen og givet dig et indtryk af de fornemme serveringer?

Vi bestilte en god kop kaffe til, det krævede kagerne. En lækker brownie og en skøn saftig mazarinkage med vaniljecreme. En kæmpe stempelkande blev stillet på vores bord. Det passede perfekt, kaffen var god og stærk – fint vi skulle jo også en lang tur hjemad på motorvejen.2015-04-02 19.45.48Vi sluttede den skønne dag af med en aftentur på stranden (i isnende kulde!) . Solen var lige gået ned og der var det mest fantastiske lys. Rødglødende horisont og en knaldblå himmel. Det var et malerisk uforglemmeligt syn. Hvis det ikke var fordi det var frysende koldt, så kunne man have stået henført og bjergtaget der i timevis.
2015-04-02 20.28.59Nogen af os faldt i staver over den smukke horisontudsigt. Andre klaprede tænder så meget, at vi slet ikke helt kunne koncentrere os. Nogen frøs så meget at vi jeg var nødt til at sætte mig ind i bilen og nyde udsigten igennem bilruden med varmeblæseren på fuld knald. Ej hvor sølle og amatøragtigt! Men skønt med varmeblæs rettet mod fødderne 🙂

Det var en skøn skøn dag – og vi mindes jo med længsel vores vinterferie i Blokhus sidste år – vi var jo ligesom helt forivrede efter at presse en hel vinterferie ned i en enkelt dag, vi ville opleve alt igen og nåede da også lige at ærgre os over at vi ikke nåede forbi den gode bager i Hune efter nøddetrekanter.

Du kan læse ferieindlæggene fra vores vinterferie i Blokhus her –

Vi bor 1½ times køretur til Blokhus, og det er ingenting, hvis man spørger en tysker der har 10 timers kørsel til vandet. Det skal vi tænke på, når vi indimellem synes vi har store afstande. Jamen herregud da, Danmark er jo et lille land!

Vi tager snart til Blokhus igen – når vi trænger til at ånde frit og se åbne vidder, så skal vi altså så langt ud vestpå at vi ikke kan komme længere.2015-04-02 20.33.01Måske mødes vi engang helt derude hvor vi begge står med skosnuderne på kanten?

Tak fordi du læste med til sidste ord. Skønt at skrive en lille “rejseberetning ” til dig – næsten som at opleve turen igen. Håber du var frisk på at komme en tur med til Blokhus – igen. Det bliver nok ikke sidste gang 🙂