•  
  •  
  •  
  •  
  •  

 

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag.

Jeg bøjer mig i støvet for alle de mange seje kvinder verden over – stærke betydningsfulde kvinder, som har betydet meget for den verden og det samfund vi lever i.

Kvinder der har kæmpet imod stramme kønspolitiske traditioner og som brød med årelange og fastlåste kønsrolle-spændetrøjer. Mandlig autoritet og årelang maskulin dominans i alle samfundslag, der tog år at ryste af.

Disse seje kvinder står vi på skuldrene af og i dag tager vi mange ting som en selvfølge. Stemmeretten, Kvinder i folketinget, kvinder i chefstillinger og på bestyrelsesposter.

Hvad har Kvindernes Internationale Kampdag så med os at gøre i dag?

Globalt er der i mange lande stadig store udfordringer og vi skal ikke tage de indvundne områder for givet. Herhjemme er der på nogle områder også lang vej igen, livslønnen er der  f.eks. stadig forskel på og vi kvinder skal  indimellem stadigvæk også råbe lidt ekstra højt for at blive hørt – og set ikke mindst. Janteloven lever i bedste velgående og mon ikke vi er flere der har det indtryk, at janteloven oftere tages i brug, når og hvis vi kvinder “stikker næsen” lidt for langt frem? Jeg tror det.

Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag så for lille mig?

På denne Kvindernes Internationale Kampdag har jeg lavet årsregnskab og har i dag – med fryd – betalt en kæmpe sum i restskat, fordi det går så godt i mit “Bagenørden-firma”.Jeg kan slet ikke drage paralleller til de store gæve kvinder, der kæmper og har kæmpet på kvindesagens vegne, men alligevel føler jeg mig taknemmelig over at leve i en tidsalder, hvor det er muligt: at jeg som lille mig, kan udvikle en virksomhed som iværksætter og at jeg har muligheder for at se mit eget lille hjertebarn – min blog – spire og gro.  Tænk sig – at jeg fik banket en virksomhed i gang – “bare” med baggrund i mine kreative “husmoderlige” sysler i køkkenet? En blog med opskrifter på suppe, steg og is – og kage ikke mindst – og hvor jeg ved at følge min passion, har kunnet gøre både mig selv klogere, lære nyt, inspirere jer og samtidigt også tjene mine helt egne penge.

Bloggen har den sidste måned haft næsten ½ mio. besøg. Vildt!

Hvem skulle have troet det? Jeg synes sgu da faktisk at det er rimeligt sejt og jeg er jo bare lille mig? 🙂

Var det virkelig “noget” at dyrke? Kunne jeg? Ville det være muligt?

Blogturen har været – og er – stadig et giga-spændende projekt – og et hjertebarn – for mig. Blogteknik, plugins, momsregler, søgemaskineoptimering, fotografering, SOME-markedsføring, CVR, skatteregler og statistik. Alt det jeg ved nu og som jeg ikke anede jeg overhovedet kunne finde ud af.

At drive min blog-virksomhed har helt klart givet mig flere “nosser” og en tro på, at selvfølgelig kan jeg og hvis ikke jeg kan, så kan jeg lære det. Selve “blog-turen” har rustet mig og det har jeg kunnet bruge i mange af livets øvrige facetter også.

Min tilgang på bloggen har været, at problemer er udfordringer, der endnu ikke er løst. Jeg skal nok finde ud af det på en eller anden måde og jeg kommer altid i mål – næsten, enten ved egen hjælp eller ved at finde de allerbedste rådgivere at læne mig op ad. Intet menneske er en ø.

Det har været skønt for mig at se ting spire og gro og slippe iværksætter-ildsjælen løs. Skønt at klappe sig selv på skulderen bagefter og kigge tilbage: – min idé fostrede jeg sgu selv og jeg troede på at jeg kunne!

En god gammel veninde fik mig i gang i sin tid i gang med bloggeriet ved at sige “You can do it”

Min veninde var en sød, rar og sindig vendelbo-veninde, der, uden de store armbevægelser, fik “boostet” min selvtillid så meget, at jeg fik en tro på, at selvfølgelig kunne jeg da finde ud af at drive en blog. You can do it sagde hun ikke, hun er jo fra Brovst, men betydningen var den samme. Hun troede på mig. “Gitte, du skal da bare lave en blog? Hvorfor laver du ikke en blog?”

Ja det kunne jeg jo ikke lige svare på, så derfor tog jeg udfordringen op.

Tak kære veninde fordi du fik mig overbevist. TAK for dit push kære du! Er du vimmer alt det jeg har lært og jeg kunne jo! Du havde jo ret! 🙂

“Yes, we can!”

“Yes we can!” kan jeg kun sige og mit budskab til dig er, har du en lille ildsjæl gemt i din mave, en passion, en kærlighed og et hjertebarn, du gerne vil dyrke, så kan jeg kun sige til dig: Spring ud i det du – YOU can do it!

Giv lige dig selv et kæmpe skulderklap med på rejsen. Du kan jo sagtens og hvis ikke, så lærer du undervejs. Klogere skal du nok blive – også på dig selv – på din vej. Gode tanker fra mig til dig på Kvindernes Internationale Kampdag.

Lidt selvfede må vi godt være på sådan en dag synes du ikke? Jeg giver dig gerne et push på vejen 🙂

Mange hilsner fra Gitte


  •  
  •  
  •  
  •  
  •